Første rul på den kommende HillerødmotorvejEfter årtier som delvis motortrafikvej kan Hillerødmotorvejen snart så småt leve op til sit navn. Foto: Vejdirektoratet

Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen

Arbejdet med at udbygge Hillerødmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej runder natten til lørdag en stor milepæl. De tre spor, der i fremtiden skal udgøre den nordgående del af motorvejen, er nu farbare hele vejen fra Hillerødmotorvejens ophør og op til frakørslen ved Peder Oxes Alle.

Trafikken i både nord- og sydgående retning skal derfor ledes over på de nye spor, så Vejdirektoratet kan komme til at arbejde på de spor, hvor trafikken kører nu.

Natten mellem den 16. og 17. oktober bliver den nordgående trafik ledt over på den nyanlagte asfalt. Omkring en uge senere vil den sydgående trafik også blive flyttet over.

Det forberedende arbejde, der skal gøre det muligt at lede trafikken over i de nye spor, er dog meget vejrafhængigt, og der er derfor fortsat en risiko for, at det kan blive nødvendigt at udskyde skiftet.

Opdeling af trafikken rykker med

Trafikken vil blive holdt adskilt på samme måde som på nuværende tidspunkt med spærring af det midterste spor og et enkelt åbent spor i hver retning.

På strækningen mellem Overdrevsvejen og frakørslen ved Peder Oxes Alle vil der være to spor for den nordgående trafik, hvor det ene spor vil føre til frakørslen, mens det andet vil lede videre nordpå. På denne strækning vil der være hastighedsbegrænsning på 50 km/t for at give trafikanterne tilstrækkelig tid til at placere sig korrekt.

-Vi glæder os over, at projektet er nået så langt, at trafikanterne nu får mulighed for at køre på et nyt stykke af den kommende motorvej. Forhåbentlig vil det også give trafikanterne en fornemmelse af, at motorvejen for alvor begynder at tage form, siger senior projektleder Assad Turkmani fra Vejdirektoratet.

-lipe



14/10 2026
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027