Logistik-gazelle vinder erhvervsprisAdministrerende direktør for Logistikkompagniet, Carsten Moberg,

Logistik-gazelle vinder erhvervspris

Logistikkompagniet har vundet Greve Kommunes Erhvervspris 2015. Prisen er endnu en anerkendelse af virksomhedens vækst og unikke kombination af innovative logistikkoncepter og målrettede indsats for det rummelige arbejdsmarked

De bemærkelsesværdige resultater i den kun seks år gamle gazelle-virksomhed sikrer Logistikkompagniet endnu et flot skulderklap.

Ved den traditionelle ceremoni, der i år fandt sted i ErhvervsCentret i Greve, vandt Logistikkompagniet Greve Kommunes Erhvervspris 2015.

Prisen blev givet som en anerkendelse for virksomhedens vækst og unikke forretningskoncept, der forener innovative lager- og logistikløsninger med en bevidst indsats for det rummelige arbejdsmarked.

Motivation til at gøre endnu mere
Administrerende direktør for Logistikkompagniet, Carsten Moberg, var både stolt og glad over at modtage prisen:

- Erhvervsprisen er en dejlig og værdsat anerkendelse af vores arbejde. Egentlig synes vi jo ikke, at vi gør noget særligt i Logistikkompagniet. Vi gør blot dét, som vi finder rigtigt og naturligt - og som vi altid har gjort. Erhvervsprisen er en stærkt motiverende faktor til at fortsætte vores socialøkonomiske indsats og til at realisere vores målsætning om at gøre konceptet landsdækkende.

- Det er mit personlige håb, at den indsats, som vi i Logistikkompagniet finder naturlig, også vil give andre virksomheder inspiration til at kombinere udviklingen af en virksomheds kerneydelse med en indsats for social ansvarlighed, sagde Carsten Moberg i en kommentar ved prisoverrækkelsen.

Det gode eksempel
Greve Erhvervspris uddeles én gang om året til en lokal virksomhed, der ”har præsteret en særlig indsats med et stort engagement og gode resultater målt på både et økonomisk og socialøkonomisk barometer”.

- Med et forretningskoncept, der løfter virksomhedens samfundsmæssige indsatser til et strategisk indsatsområde, der både bidrager til en stærk bund- og toplinje og samtidig giver værdi for både medarbejdere, virksomheden og samfundet, lever Logistikkompagniet i høj grad op til kriteriet for at vinde prisen, sagde formand for Vækst- og beskæftigelsesudvalget i Greve Kommune, Morten Dahlin og fortsatte:

- Logistikkompagniet er en inspirerende frontløber i Greve Kommune. Virksomheden er i positiv vækst og påtager sig i særlig høj grad et stort socialt ansvar. Virksomheden er det gode eksempel på, at det kan lade sig gøre som erhvervsdrivende at forene det at drive forretning med en dedikeret vilje til at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er unikt, og derfor er det fuldt fortjent, at de vinder prisen her i år, sagde Morten Dahlin, som selv har været med i dommerkomitéen, der vurderede de nominerede.

Anerkendt Gazelle
Med prisen kan virksomheden se tilbage på en stribe priser, nomineringer og anerkendelser som følge af virksomhedens innovative logistikkoncepter og målrettede arbejde med at bidrage til at hjælpe udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Sidste år modtog virksomheden således en anerkendelse fra Den Sociale Kapitalfond i form af en millioninvestering til at understøtte en landsdækkende ekspansion af virksomhedens forretningskoncept. Herudover har Logistikkompagniet været nomineret til CSR People Prize Award tre år i træk og blev i 2014 udnævnt af Børsen som Gazelle-virksomhed.

-hawin




Om Logistikkompagniet
• Logistikkompagniet leverer bemandingsløsninger inden for lager og logistik til offentlige og private virksomheder over hele landet.
• Virksomheden blev etableret i 2009 og beskæftiger - alt efter opgaver og sæson - mellem 100 og 150 medarbejdere.
• Blandt kunderne er L’Oréal, IDdesign, Nilfisk, Orkla, Ford Motor Company, Carl Ras, Postnord og Strålfors.
• Kombinationen af veldokumenterede og innovative logistikkoncepter samt en bevidst indsats over for virksomhedens medarbejdere og udsatte borgere medførte i 2015 til en millioninvestering fra Den Sociale Kapitalfond.
• Virksomheden har været nomineret til CSR People Prize Award tre år i træk og blev i 2014 udpeget af dagbladet Børsen som en af årets Gazelle-virksomheder.


Kriterier for at vinde Greve Kommunes Erhvervspris

Prisen gives en gang om året til en lokal virksomhed, der har udmærket sig på et eller flere af følgende punkter:
1. Er i positiv vækst
2. Udviser social bevidsthed, socialt ansvar og er lokalt engageret
3. Tegner Greve Kommunes ansigt udadtil og er en god ambassadør for kommunen
4. Bidrager til at skabe en aktiv og dynamisk kommune
5. Skaber vækst og grobund for en positiv udvikling af Greve Kommunes erhvervsliv og arbejdsmarked
6. Har visioner og ideer og engagerer sig i det lokale samfund


3/5 2016
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk