Thyborøn Havn får ny maritim chef

Thyborøn Havn får ny maritim chef

Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef

Asbjørn Byskov Strunk tiltræder den 15. oktober 2026 og overtager ledelsen af havnens maritime afdeling efter Theis Christensen, der går på pension efter mere end 13 år i jobbet.

Asbjørn Byskov Strunk kommer fra en mangeårig karriere i redningstjenesten i Thyborøn, hvor han siden 2009 har været en del af organisationen og den daglige ledelse. Han har blandt andet været med til den store omlægning af redningstjenesten fra Søværnet til Beredskabsstyrelsen – en proces, hvor det lykkedes at flytte organisationen uden at miste vigtige kompetencer.

Han er desuden formand for Foreningen Danske Redningsmænd og har gennem sit arbejde opbygget et bredt samarbejde med myndigheder, styrelser og maritime aktører – både nationalt og internationalt.

Kender havnen, farvandet og lokalsamfundet

Den nye chef er lokal, kender Thyborøn og har sin daglige gang på havnen og i farvandet omkring byen. Han kommer derfor med et indgående kendskab til både de maritime forhold og det lokalsamfund, som havnen er en vigtig del af.

Samtidig har han et internationalt udsyn gennem samarbejde og erfaringsudveksling med redningstjenester rundt om Nordsøen.

Motivationen for at søge stillingen var klar, da han så opslaget i sommerferien: “Det der, det passer jeg ind i.”

Udvikling er en vigtig drivkraft for den kommende Maritime Chef. Han har blandt andet arbejdet med implementering af nye IT-systemer, udvikling af nye fartøjer og ny teknologi i redningstjenesten. Han ser også et stort potentiale i Thyborøn Havns fortsatte udvikling.

- Thyborøn Havn står over for en spændende udvikling de kommende mange år. Det vil jeg bare være med til.”

Et stort ansvar – og store sko at fylde

Asbjørn er bevidst om, at han overtager et velfungerende team og efterfølger en højt respekteret leder.

Theis Christensen har gennem mere end 13 år stået i spidsen for Thyborøn Havns maritime afdeling og har sammen med sit team sikret god service til de mange skibe, der hvert år anløber havnen.

Den arv møder Asbjørn med respekt og ydmyghed.

- Jeg ved godt, at skoene er store at fylde ud. Theis er en vellidt mand, og jeg glæder mig til at lære teamet at kende og se, hvordan de gør tingene.”

-lipe


3/9 2026
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element
  • Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    havne ›Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes tre store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    havne ›Aabenraa Havn har i årets første fem måneder øget omsætningen med 17 procent. Samtidig markerer et nyt logo havnens centrale rolle for regionen