El-færger, uldsweatre og økologi

El-færger, uldsweatre og økologi

Læsø-færgen skal være både CO2-neutral og partikelfri, og ikke mindst have et bæredygtigt perspektiv i hele sin livsbane. Nyt innovationsprojekt afsøger muligheden for at bunkre med andet end diesel; et projekt, som har potentiale for 53 færgeruter alene i Danmark

- Læsø er tilbage til naturen, økologi og uldsweatre. Det giver ikke mening at indlede besøget med halvanden time på en dieselfærge.
Sådan udlægger Allan Hjortnæs Pedersen, færgechef på Læsøfærgen, den problemstilling, som gør, at en innovativ partnerkreds nu vil afsøge muligheden for at gøre færgesejladsen mellem Frederikshavn og Læsø grøn.

Partnerne tæller Læsø Kommune, OSK-ShipTech, Emenergi, Advent Technologies, Nordhavn Power Solutions og Hydrogen Valley; videninstitutionerne DBI og AAU Energy, og innovationsprojektet er faciliteret gennem klyngeorganisationen Energy Cluster Denmark.

Projektet har flere formål. Der skal dels findes alternativer, så den eksisterende færge ’Margrete Læsø’ kan sende sin dieselmotor på pension; og der skal dels afklares, om man kan få en praktisk hverdag til at hænge sammen på grønne brændstoffer.

Mere ombyg mindre nybyg
Læsøoverfarten foregår i dag med to ældre dieselfærger. Der er 4-8 daglige ture mellem Frederikshavn og Vesterø Havn på Læsø, og det kræver omkring 1.600 kubikmeter dieselolie årligt, hvilket udleder cirka 5.000 tons CO2.

-Læsø vil gerne være grønnere. Der er flere problematikker i vejen for, at vi kan direkte elektrificere, men vi tror på, der er alternativer. Det er det, vi afsøger i projektet, siger Allan Hjortnæs Pedersen.
Det enkle svar er at købe en ny færge, som sejler på grøn energi. Der forventes at være en ny færge på plads til at besejle ruten i 2024-2025.

Men: Det svar løser kun halvdelen af udfordringen, siger Chief Commercial Officer Anders Ørgård, OSK-ShipTech:

-Kæden hopper af, hvis vi kun fokuserer på CO2-udledningen af et nybygget skib og ikke på udledningen af at bygge skibet, siger han, og uddyber:

-30 procent af den CO2-udledning, et skib udleder i sin levetid, kommer fra byggeriet af skibet. Vi skal se på CO2-aftrykket i hele skibets levetid, og vi er sikre på, der er et større CO2-besparingsponteiale i at ombygge mere og nybygge mindre.

Metanol er klar
Selvom Læsø Kommune er i gang med indkøb af ny kapacitet til at besejle ruten Læsø og Frederikshavn, så er der mange gode år i ’Margrete Læsø’ endnu. Færgen vil fortsat være en vigtig del af færgekapaciteten for Læsø, og det er derfor naturligt også at overveje mulighederne for at gøre den eksisterende færge mere grøn.

En ombygningsløsning kan være at skifte til en kombination af metanolmotorer og brændselsceller.
-Vi har et produkt, som gør det muligt at skifte fra diesel til metanol, og som drives på ren kompression, som man kender det fra en dieselmotor i dag, siger Jørk Rudolph, salgsdirektør i Nordhavn Power Solutions, som er partner i projektet:
-Det udleder ingen CO2, partikler eller SOx, og NOx-udledningen efterlever de aktuelle krav – uden tilsætning af additiver. Der er endda en højere virkningsgrad end med diesel. Så det primære spørgsmål er, om løsningen fungerer i hverdagen mellem Frederikshavn og Læsø, siger Jørk Rudolph.

Stor interesse
Kan hverdagen det, er der mange havne, som bør spidse ører.
-Jeg vil gætte på, at 3 ud af 4 af de danske indenrigsfærger har en tilsvarende dieselmotor ombord, så det er da en løsning, der har stort potentiale, siger Jørk Rudolph.

Det er projektleder Hans Jørgen Brodersen, Energy Cluster Denmark, enig i:

-Der er stor opmærksomhed på at omstille den tunge trafik som et afgørende element i den grønne omstilling. Kan vi vise, at færgefart ikke behøver udlede CO2, så vil det interessere vidt og bredt, både i Danmark og i udlandet. Der er 1.000 færgeruter med kort færgeoverfart alene i Europa, siger han.

-lipe

25/2 2022
  • Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    havne ›De to venskabshavne med relationer til Stena Lines færgeforbindelse imellem Grenaa, tidligere Varberg og nu Halmstad i Sverige, tager skridtet videre med et strategisk samarbejde for nøglesegmenterne Cargo Mobility, Energy og Offshore Wind
  • Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    havne ›Et samarbejde om at etablere Europas første operationelle CO2-lagringsanlæg ved hjælp af et specialmodificeret CO2-transportskib til det Ineos-ledede CCS-projekt, Greensand Future har fået Blue Water med om bord som samarbejdspartner
  • Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    havne ›Et flertal i byrådet i Kerteminde, har vedtaget et omdiskuteret lokalplanforslag om havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo, som ejes af Odense Havn. Med vedtagelsen kan havnen udvides med 28 hektar til bl.a. vindmølleproduktion
  • Kunstige rev styrker biodiversiteten

    Kunstige rev styrker biodiversiteten

    havne ›ReefCircular har testet kunstige rev fremstillet af ler, og de første resultater viser en mere lovende fremtid for havets økosystemer og biodiversiteten. Siden sommer har 2,3 millioner fisk besøgt testrevet i Hundested Havn
  •  Nyt liv i gamle batterier

    Nyt liv i gamle batterier

    havne ›Gamle bilbatterier fra elbiler er nu klar til at blive genbrugt kraftvarmeværket i Rønne Havn. Det EU-finansierede projekt ”Second Life for Power Plants - 2LIPP”, står bag. Målet er at transformere gamle fossil-afhængige kraftvarmeværker til lagerplads for vedvarende energi
  • Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    havne ›Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher
  • Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    havne ›Det første fundament til USA’s største offshore vindprojekt, Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW), blev for nyligt færdiggjort og afskibet fra Esbjerg Havn, som er den eneste havn i verden med infrastruktur og kapacitet til at facilitere produktionen af fundamenter i denne skala
  • Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    transport ›Lufthavne er kritisk infrastruktur og skal ifølge NIS2 direktivet og CER, loven om kritiske enheders modstandsdygtighed, der begge træder i kraft i 2025, lave baggrundstjek af medarbejdere og virksomheder. Derfor har Billund Lufthavn indført en automatisk screeningsløsning