Godsrekord på Aabenraa Havn

Godsrekord på Aabenraa Havn

I 2021 er der gået 1.912.371 tons gods over kajen på Aabenraa Havn. Det svarer til ca. 3,6 tons i minuttet hver dag året rundt. Det er en stigning på 13 % i forhold til 2020 og det bedste resultat siden Finanskrisen

Det er især det såkaldte bulkgods, der er forklaringen på den nye rekord. Bulk er enten tørt eller flydende gods, der transporteres upakket.

Tør bulk er eksempelvis korn, kalk, gødning, cement, granitskærver og sand, imens flydende bulk kan være forskellige former for olie, gas, brændstof og kemikalier.

- Mængden af bulk, vi håndterer på Aabenraa Havn, har været støt stigende igennem 2021. Det skyldes, at bulken er livsnerve for rigtig mange sønderjyske og nordtyske virksomheder inden for bl.a. industri, bygge- og anlægsbranchen og landbruget. Deres drift og produktion er afhængig af bulken, der enten ankommer til eller udskibes fra Aabenraa Havn, forklarer havnedirektør Henrik Thykjær.

Eneste erhvervshavn tilbage
Aabenraa Havn er den eneste erhvervshavn, der er tilbage i Sønderjylland, og samtidig er havnen den eneste bulkhavn for råstoffer, der er tilbage i et endnu større geografisk område.

- Rigtig mange havne er forsvundet, og af dem, der er tilbage, er det langt fra alle, der har havnedybde, kajmeter og kapacitet nok til at håndtere bulk. Nærmeste alternativ er Nyborg havn, der dog slet ikke kan håndtere samme mængder, som vi kan her i Aabenraa. Samtidig ville det blive rigtig dyrt for både pengepung og miljø, hvis de 1,9 millioner tons bulk i stedet skulle transporteres i lastvogne fra Østfyn til Sønderjylland. Så havnens strategiske beliggenhed er en vigtig faktor, siger Henrik Thykjær.

Bulk kræver plads og kajmeter
Det er dog ikke kun beliggenheden centralt i Sønderjylland, der gør Aabenraa Havn særlig egnet til bulkgods. Også havnens mere end 1,5 kilometer kaj er helt afgørende, fordi bulk typisk bliver losset eller lastet direkte via kajen.

- Imens Ensted kun har knap 500 meter kaj, har byhavnen faktisk over 1,5 kilometer. Det er derfor, vi i dag har en førerposition i Aabenraa og er blandt de største havne i Danmark målt på godsomsætning. Byhavnens samlede areal er helt afgørende for at kunne følge med erhvervslivets efterspørgsel på bulktransport, og mange steder kan man også rent fysisk se, at vi er en travl bulkhavn, siger Henrik Thykjær.

Mere end halvdelen af al bulkgods bliver håndteret på Sønderjyllandskajen, men også østhavnen er meget vigtig for bulkgodset.

For imens bulk som cement og skærver dominerer Aabenraa Havns øvrige areal, har østhavnen en langt bredere sammensætning.

De synlige og karakteristiske siloer er f.eks. hjertet i håndteringen af al flydende bulk på Aabenraa Havn som olieprodukter, sprit, sprinklervæske, håndsprit, flydende gødning og i stigende grad produkter, der er nødvendige i den grønne omstillings biogasproduktion.

Ligeledes er østhavnen omdrejningspunkt for landbrugets godstransport, da eksempelvis korn, gødning og kalk til markerne også håndteres her. Alt i alt udgør bulkaktiviteterne på østhavnen næsten 20 % af Aabenraa Havns samlede omsætning.

2022 bliver travl
Aabenraa Havn forventer, at også 2022 kan blive et rekordår og staser på igen at kunne slå rekorden i gods over kaj.

- Vi er en erhvervshavn, og når det går erhvervslivet godt, går det os godt. Prognoserne er positive, og derfor er det ikke urealistisk at tro, at vi igen kommer til at se en stigning inden for både bulkgods, men også projektgods som f.eks. komponenter til vindmølle- og offshorsektoren, der er Aabenraa Havns andet stærke ben.

- Samtidig kan vi i endelig sætte vores tredje skib i søen, nemlig Ensted som centrum for grøn energi og genbrug. Så vi glæder os enormt til et travlt 2022, slutter Henrik Thykjær.

-hawin

7/1 2022
  • Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    havne ›De to venskabshavne med relationer til Stena Lines færgeforbindelse imellem Grenaa, tidligere Varberg og nu Halmstad i Sverige, tager skridtet videre med et strategisk samarbejde for nøglesegmenterne Cargo Mobility, Energy og Offshore Wind
  • Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    havne ›Et samarbejde om at etablere Europas første operationelle CO2-lagringsanlæg ved hjælp af et specialmodificeret CO2-transportskib til det Ineos-ledede CCS-projekt, Greensand Future har fået Blue Water med om bord som samarbejdspartner
  • Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    havne ›Et flertal i byrådet i Kerteminde, har vedtaget et omdiskuteret lokalplanforslag om havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo, som ejes af Odense Havn. Med vedtagelsen kan havnen udvides med 28 hektar til bl.a. vindmølleproduktion
  • Kunstige rev styrker biodiversiteten

    Kunstige rev styrker biodiversiteten

    havne ›ReefCircular har testet kunstige rev fremstillet af ler, og de første resultater viser en mere lovende fremtid for havets økosystemer og biodiversiteten. Siden sommer har 2,3 millioner fisk besøgt testrevet i Hundested Havn
  •  Nyt liv i gamle batterier

    Nyt liv i gamle batterier

    havne ›Gamle bilbatterier fra elbiler er nu klar til at blive genbrugt kraftvarmeværket i Rønne Havn. Det EU-finansierede projekt ”Second Life for Power Plants - 2LIPP”, står bag. Målet er at transformere gamle fossil-afhængige kraftvarmeværker til lagerplads for vedvarende energi
  • Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    havne ›Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher
  • Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    havne ›Det første fundament til USA’s største offshore vindprojekt, Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW), blev for nyligt færdiggjort og afskibet fra Esbjerg Havn, som er den eneste havn i verden med infrastruktur og kapacitet til at facilitere produktionen af fundamenter i denne skala
  • Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    transport ›Lufthavne er kritisk infrastruktur og skal ifølge NIS2 direktivet og CER, loven om kritiske enheders modstandsdygtighed, der begge træder i kraft i 2025, lave baggrundstjek af medarbejdere og virksomheder. Derfor har Billund Lufthavn indført en automatisk screeningsløsning