Langeland tæt på historisk rekord

Langeland tæt på historisk rekord

Langelandslinjens færgerute mellem Spodsbjerg og Tårs var i 2021 tæt på at slå en ellers historisk rekord. Sidste år var der flere biler end nogensinde på ruten, som også var tæt på at slå rekorden for flest passagerer, siden Storebæltsbroen åbnede i 1998

Der har været travlt hos Langelandslinjen i 2021. Rederiets opgørelse over trafiktallene fra sidste år viser, at der aldrig før i rutens historie har været flere biler med på færgerne Langeland og Lolland.

I 2021 blev der solgt billetter til hele 541.239 rejsende på ruten. I samme periode fragtede de to færger rekordmange personbiler frem og tilbage - 216.223 i alt. De mange biler og passagerer blev fordelt på i alt 12.500 afgange.

I 2020 var tallet for antal rejsende 477.590, og antallet af biler var 186.854. Afgange i 2020 var 12.056.

Passagertallet er tæt på rekorden, når der tælles efter Storebæltsbroens åbning i juni 1998, som markerede nye tider for færgeruten. Den rekord blev sat i 2003 og lød på 542.000 passagerer.

- Langelandslinjen er en rute i god udvikling, og det er meget tilfredsstillende, at vi kan slå rekorden for flest biler nogensinde på ruten, som også scorer meget højt, når vi måler på kundernes tilfredshed, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Molslinjens planer for Langelandslinjens fremtid indebærer en mulig ombygning af begge færger, så de kan sejle på 100 procent grøn strøm. Den plan afhænger blandt andet af dialog med rutens ejere i Sund & Bælt.

-hawin

14/1 2022
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind
  • Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    havne ›En underskrevet entreprisekontrakt mellem Munck Havne & Anlæg og Port of Aalborg baner vej for etableringen af en kajudvidelse på 500 kajmeter og hele 60.000 kvadratmeter kajareal. Den nye kaj skal understøtte Nornes kommende CO2-modtagefacilitet og åbner samtidig for en markant udvidelse af havnens kajnære erhvervsarealer til fx vindindustrien