Nye reachstackere er rygraden hos JutlandiaTo fabriksnye SMV Konecranes reachstackere bliver fremover rygraden hos havneoperatøren Jutlandia i Esbjerg. De skal blandt andet håndtere enorme vindmølletårne på oplagringspladsen

Nye reachstackere er rygraden hos Jutlandia

De nye reachstackere er tiltænkt rollen som effektive allround-maskiner hos Jutlandia. De skal håndtere tonstunge emner på terminalområdet ved havnekajen og på de gigantiske oplagrings-pladser med især vindmølletårne, der med stor præcision skal løftes fra lastbilernes blokvogne over på tårnstands eller transporteres over større afstande til udskibning

Ankomsten af reachstackerne var kulminationen af en velforberedt proces, hvor N.C. Nielsen og Jutlandia har samarbejdet tæt for at finde den optimale løsning. Jutlandia har i forvejen en stor flåde af specialmaskiner, men manglede et par fleksible heavy duty-maskiner til at håndtere den stigende godsmængde og de hyppige løft af råvarer, halvfabrikata og færdige vindmølledele:

– Vi ser en strategisk gevinst i købet af de to reachstackere. Vi oplever høje vækstrater på vores forretningsområder, og har brug for højtydende, hurtige og effektive maskiner, der kan følge med efterspørgslen inden for især vindmølleindustrien. Vi har haft en smidig proces med N.C. Nielsen, hvor teknisk indsigt, forretningsforståelse og personlige relationer spiller ind i beslutningen om at investere i netop disse maskiner, udtaler direktør Michael Rühe fra Jutlandia.

Stærkt beslutningsgrundlag

Logistikopgaverne i vindmøllebranchen ændrer sig løbende, og Jutlandia skal derfor hele tiden have det rette udstyr til opgaven. Her er ikke tale om hyldevarer, men løsninger på baggrund af detaljerede kalkulationer om alt fra forventede køretimer, over brændstoføkonomi og til fører-komfort. Tæt dialog, mange møder og et besøg hos Konecranes i Sverige fremmede processen.

– Vi nedsatte en styregruppe, hvor især vores maskinførere havde en stor stemme. De har bl.a. haft mulighed for at prøvekøre maskinerne og har fået dem individuelt tilpasset med klimaanlæg, affjedrede specialsæder og særlig belysning. Udover den høje førerkomfort vil jeg gerne fremhæve N.C. Nielsens service, hvor en lokal servicemontør kan komme med kort varsel. Jeg sover rigtigt godt om natten på denne baggrund, udtaler Operations Manager Peter Jensen fra Jutlandia.

Hos N.C. Nielsen glæder man sig naturligvis også over at have fundet frem til den helt rigtige løsning for Jutlandia, som rammer de specifikke logistikbehov i vindmøllebranchen og øvrige håndteringsopgaver på offshore-området:

– Det kræver ekstremt hårdføre maskiner at løse opgaverne på havneterminalen i Esbjerg. De skal håndtere kæmpemæssige vindmølledele og andet tungt gods i al slags vejr året rundt.

- Med to ombyggede SMV Konecranes, der er opgraderet til at kunne løfte 85 ton hver, har Jutlandia modtaget et par bomstærke reachstackere med masser af førerkomfort. Vi har haft et positivt udviklingsarbejde med Jutlandia og glæder os på deres vegne over denne løsning, udtaler Bo Nørgaard fra N.C. Nielsen.

Direktør Michael Rühe og Operations Manager Peter Jensen fra Jutlandia hilser de nye SMV Konecranes reachstackere velkomne på havnen i Esbjerg – og kan se tilbage på et konstruktivt samarbejde med N.C. Nielsen om en skræddersyet heavy duty-løsning.

 

N.C. Nielsen har opbygget sig en markant position på heavy duty-området, og kan levere en bred vifte af specialløsninger til både vindmøllebranchen, containerhåndtering og den tunge industri.

Således tilbyder N.C. Nielsen også maskiner med løftekapacitet fra 100 ton op til 152 ton på krog, der indtil videre er den øvre grænse for en kraftigt ombygget SMV Konecranes reachstacker.

 

 

 

 

 

Fakta om Jutlandia:

 

  • Full service havneoperatør med base på Esbjerg Havn
  • Etableret i 1973
  • Del af Harbour Group Holdning, som også består af A/S J. Lauritzens Eftf. (grundlagt i 1884)
  • 51 medarbejdere
  • Vækst på 35% i omsætning de sidste tre regnskabsår
  • Pakhuse med kapacitet på 16.500 kvadratmeter
  • Udendørs opbevaringsplads på 75.000 kvadratmeter
  • Havneoperatør og stevedoring
  • Base for offshore-industrien
  • Logistikløsninger til vindmølleindustrien

 

23/11 2018
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau