Værdifuld havneudvikling

Værdifuld havneudvikling

Udviklingen og forbedringen af havnens ydelser og faciliteter har i den grad sat Aabenraa Havn på landkortet. Havnen har netop færdiggjort renoveringen og ombygningen af Sydhavn, som effektiviserer håndteringen af godset endnu mere for kunderne på havnen

Af Hans Windeløv

Der er fuld tryk på udviklingen i Aabenraa Havn. 2015-2035-planen, som man fremlagde for tre år siden, holder vand i forhold til realiseringen af de projekter, den skitserer. I løbet af det seneste år har man renoveret både Nyhavnsområdet og Sydhavn.

I Nyhavn har man renoveret næsten 500 meter kaj, opbygget ny kajgade og har etableret ny belægning som klarer store belastninger. I Sydhav har man renoveret og ombygget det 10.000 kvadratmeter store areal.

 

Dels har man hævet kajhøjden og dermed klimasikret havnen, og dels har man altså renoveret hele området, så der bliver bedre plads til havnens aktører heriblandt shipping- og logistikvirksomheden, Stema.

Flere skibe i havnen

Havnedirektør i Aabenraa Havn, Henrik Thykjær, er da også glad for, at havnens bestræbelser og arbejde med at skabe en moderne, effektiv og attraktiv havn går op i en højere enhed.

- Vi har investeret kraftigt i forbedringer på havnen. Vi skal tilbyde de bedste services til kunderne på havnen samtidig med, at vi også skal skabe så gode forhold som muligt for operationerne med at losse og laste de skibe, som anløber. Effektiv godshåndtering gør det muligt at øge antallet af de skibe, som årligt anløber havnen, og mængderne af gods, som bliver håndteret. På den måde kan vi både tiltrække nye kunder og fastholde de eksisterende, siger Henrik Thykjær.

Nye arealer gjort klar

Udviklingen og investeringerne i forbedringer og udvidelser af havnen kræver et tæt samarbejde mellem havnen, kommunen og alle havnens aktører.

- Der er en enorm efterspørgsel på både plads og services på havnen og i baglandet. I Aabenraa har vi dog ikke uanede mængder af arealer til rådighed. Hverken udad i fjorden eller inde i baglandet. Kort før jul overtog vi dog det fulde ejerskab af Aabenraa Industrihavn i den syd-østlige del af havnen, hvor Enstedværket har ligget. Det er væk nu, og arealet er blevet asfalteret, og vi er i gang med at tiltrække virksomheder til området. Også her er der stor interesse, siger Henrik Thykjær.

Overvejelser om godsværdi

Som han forklarer, har der i den sidste tid, senest på Havnekonferencen i Esbjerg, været en del snak om, hvorvidt kommunale selvstyrende havne investerer for mange penge i udvikling og udvidelser uden sikkerhed for, at investeringerne tjener sig ind.

- Men der er flere faktorer i spil, når man skal vurdere, om en havn klarer sig succesfuldt. Ud over at tænke i vægt og kroner og ører kommer man i fremtiden til at tage stilling til den værdi, lasten repræsenterer. Eksempelvis fylder mange dele til vindmøller rigtigt meget i forhold til, hvad de vejer.

- Men både delene og de færdigmonterede vindmøller er værdifulde. Både i produktionspris og i den samfundsmæssige nytte, de udgør. Det er overvejelser, vi skal tage stilling til, når vi ser på udviklingen i havnen, og når vi tager diskussionen med politikerne om fremtidige investeringer, forklarer Henrik Thykjær.

Havne med nicheområder

Det er også årsagen til, at man laver en langtidsplanlægning i tæt dialog med de mange aktører.

- Vi interesserer os i det hele taget for, hvordan havnen kan gøre en forskel og være en attraktiv samarbejdspartner for kunderne samtidig med, at der også er en form for samfundsøkonomisk nytte forbundet med havnens ydelser. Vi planlægger i forhold til de fremtidige behov, krav og ønsker, som både kunderne, kommunen, dens borgere og vi selv har til havnen. Havnene i Danmark har jo alle nogle nicheområder, hvor de er rigtig stærke.

- Ingen kan tilbyde alle slags ydelser, og derfor kigger man i høj grad på at forbedre egne kernekompetencer, fordi det er der, en stor del af markedspotentialet ligger. Og her giver det meget god mening at forbedre faciliteterne til håndtering af bulkvarer. Det kan nemlig være yderst værdifuldt for vore kunder at effektivisere udskibningen og vareforsyningen af eksempelvis skærver til store anlægsprojekter, siger Henrik Thykjær.

Godset bliver i regionen

Havnens samlede areal er på 500.000 kvadratmeter, hvoraf de 70.000 er kajarealer. Vanddybden på op til 11 meter betyder sammen med de mere end to kilometer kajanlæg, at man kan tage store skibe ind. Derudover råder man over et ro-ro-leje, to  tankskibsbroer og blandt andet tre mobilkraner med løftekapacitet på 240 tons i sammenløft.

Aabenraa Havn er kendetegnet ved at være en havn, som losser og laster gods, som har kort vej til eller fra havnen. Skærver, olie, trailergods, fisk eller andet gods, der ankommer, bliver ikke fragtet langt væk fra havnen.

Men selv om godset hovedsageligt befinder sig i den nære regions kredsløb, har havnen i de seneste år oplevet stigende godsmænger, i traditionel forstand, og er næsten tilbage på samme niveau som før krisen.

- De forbedringer, vi løbende har lavet, har tilgodeset denne udvikling, og det er med til at skabe endnu flere kunderelationer, siger Henrik Thykjær og kommer ind på, at et af de næste projekter handler om at uvide og dermed effektivisere ro-ro-lejet.

15/5 2018
  • Havnebydel under forvandling

    Havnebydel under forvandling

    havne ›21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved. Forvandlingen af havneområdet i Næstved skal styrke hele Næstved Kommunes vækstpotentiale
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind