Værdifuld havneudvikling

Værdifuld havneudvikling

Udviklingen og forbedringen af havnens ydelser og faciliteter har i den grad sat Aabenraa Havn på landkortet. Havnen har netop færdiggjort renoveringen og ombygningen af Sydhavn, som effektiviserer håndteringen af godset endnu mere for kunderne på havnen

Af Hans Windeløv

Der er fuld tryk på udviklingen i Aabenraa Havn. 2015-2035-planen, som man fremlagde for tre år siden, holder vand i forhold til realiseringen af de projekter, den skitserer. I løbet af det seneste år har man renoveret både Nyhavnsområdet og Sydhavn.

I Nyhavn har man renoveret næsten 500 meter kaj, opbygget ny kajgade og har etableret ny belægning som klarer store belastninger. I Sydhav har man renoveret og ombygget det 10.000 kvadratmeter store areal.

 

Dels har man hævet kajhøjden og dermed klimasikret havnen, og dels har man altså renoveret hele området, så der bliver bedre plads til havnens aktører heriblandt shipping- og logistikvirksomheden, Stema.

Flere skibe i havnen

Havnedirektør i Aabenraa Havn, Henrik Thykjær, er da også glad for, at havnens bestræbelser og arbejde med at skabe en moderne, effektiv og attraktiv havn går op i en højere enhed.

- Vi har investeret kraftigt i forbedringer på havnen. Vi skal tilbyde de bedste services til kunderne på havnen samtidig med, at vi også skal skabe så gode forhold som muligt for operationerne med at losse og laste de skibe, som anløber. Effektiv godshåndtering gør det muligt at øge antallet af de skibe, som årligt anløber havnen, og mængderne af gods, som bliver håndteret. På den måde kan vi både tiltrække nye kunder og fastholde de eksisterende, siger Henrik Thykjær.

Nye arealer gjort klar

Udviklingen og investeringerne i forbedringer og udvidelser af havnen kræver et tæt samarbejde mellem havnen, kommunen og alle havnens aktører.

- Der er en enorm efterspørgsel på både plads og services på havnen og i baglandet. I Aabenraa har vi dog ikke uanede mængder af arealer til rådighed. Hverken udad i fjorden eller inde i baglandet. Kort før jul overtog vi dog det fulde ejerskab af Aabenraa Industrihavn i den syd-østlige del af havnen, hvor Enstedværket har ligget. Det er væk nu, og arealet er blevet asfalteret, og vi er i gang med at tiltrække virksomheder til området. Også her er der stor interesse, siger Henrik Thykjær.

Overvejelser om godsværdi

Som han forklarer, har der i den sidste tid, senest på Havnekonferencen i Esbjerg, været en del snak om, hvorvidt kommunale selvstyrende havne investerer for mange penge i udvikling og udvidelser uden sikkerhed for, at investeringerne tjener sig ind.

- Men der er flere faktorer i spil, når man skal vurdere, om en havn klarer sig succesfuldt. Ud over at tænke i vægt og kroner og ører kommer man i fremtiden til at tage stilling til den værdi, lasten repræsenterer. Eksempelvis fylder mange dele til vindmøller rigtigt meget i forhold til, hvad de vejer.

- Men både delene og de færdigmonterede vindmøller er værdifulde. Både i produktionspris og i den samfundsmæssige nytte, de udgør. Det er overvejelser, vi skal tage stilling til, når vi ser på udviklingen i havnen, og når vi tager diskussionen med politikerne om fremtidige investeringer, forklarer Henrik Thykjær.

Havne med nicheområder

Det er også årsagen til, at man laver en langtidsplanlægning i tæt dialog med de mange aktører.

- Vi interesserer os i det hele taget for, hvordan havnen kan gøre en forskel og være en attraktiv samarbejdspartner for kunderne samtidig med, at der også er en form for samfundsøkonomisk nytte forbundet med havnens ydelser. Vi planlægger i forhold til de fremtidige behov, krav og ønsker, som både kunderne, kommunen, dens borgere og vi selv har til havnen. Havnene i Danmark har jo alle nogle nicheområder, hvor de er rigtig stærke.

- Ingen kan tilbyde alle slags ydelser, og derfor kigger man i høj grad på at forbedre egne kernekompetencer, fordi det er der, en stor del af markedspotentialet ligger. Og her giver det meget god mening at forbedre faciliteterne til håndtering af bulkvarer. Det kan nemlig være yderst værdifuldt for vore kunder at effektivisere udskibningen og vareforsyningen af eksempelvis skærver til store anlægsprojekter, siger Henrik Thykjær.

Godset bliver i regionen

Havnens samlede areal er på 500.000 kvadratmeter, hvoraf de 70.000 er kajarealer. Vanddybden på op til 11 meter betyder sammen med de mere end to kilometer kajanlæg, at man kan tage store skibe ind. Derudover råder man over et ro-ro-leje, to  tankskibsbroer og blandt andet tre mobilkraner med løftekapacitet på 240 tons i sammenløft.

Aabenraa Havn er kendetegnet ved at være en havn, som losser og laster gods, som har kort vej til eller fra havnen. Skærver, olie, trailergods, fisk eller andet gods, der ankommer, bliver ikke fragtet langt væk fra havnen.

Men selv om godset hovedsageligt befinder sig i den nære regions kredsløb, har havnen i de seneste år oplevet stigende godsmænger, i traditionel forstand, og er næsten tilbage på samme niveau som før krisen.

- De forbedringer, vi løbende har lavet, har tilgodeset denne udvikling, og det er med til at skabe endnu flere kunderelationer, siger Henrik Thykjær og kommer ind på, at et af de næste projekter handler om at uvide og dermed effektivisere ro-ro-lejet.

15/5 2018
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau