Prime Cargo åbner transportafdeling i Polen

Prime Cargo  har netop åbnet en transportafdeling i tillæg til det nuværende 3PL-lager i Stettin, Polen

I overensstemmelse med virksomhedens strategi, ønsker logistikvirksomheden at fortsætte med at tilbyde kunderne kombinerede løsninger inden transport og logistik. Derfor har man arbejdet strategisk på at etablere en transportafdeling i kombination med logistikløsningen i Polen.

Dens centrale placering i Stettin giver kunderne en unik beliggenhed, når det handler om at servicere vigtige markeder, som de skandinaviske, nordeuropæiske og østeuropæiske.

Morten Høgsberg Nielsen, administrerende direktør i Prime Cargo A/S udtaler:

- Stettin-området er en af Polens hurtigst voksende regioner og dens beliggenhed giver unikke muligheder for både skandinaviske og internationale kunder. Vi har de seneste år arbejdet hårdt på at etablere et unikt 3PL-setup og tror på, at tiden er den rette for os, til kombinere vores 3PL-kompetencers tjenester med den ind- og udgående transport.

Jeg er også begejstret over, at vi er lykkedes med at rekruttere inden for vores egen organisation, og at René Minke har sagt ja til muligheden for at blive Transport Manager i denne nye afdeling. Det vil sikre, at vores kunder får det samme høje serviceniveau og de kompetencer, som de kender fra Prime Cargo A/S.

Den nye Transport Manager for Prime Cargo Poland Sp. z o.o., René Minke, glæder sig også til det nye eventyr:

- Jeg ser frem til at etablere denne afdeling i Stettin, som vil gøre det muligt for os at levere endnu bedre service til nye og eksisterende kunder med direkte transport ud af Polen. Vi kan tilbyde alle former for transport; sø, luft, kurer, vej, projekt etc. Vi har allerede et indgående kendskab til Polen og ved, hvordan tingene fungerer takket være vores lagerfaciliteter i Stettin.

-hawin

4/10 2016