AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

Digitalisering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur er de tre nøgleområder i fokus, når IDA inviterer indenfor til Danmarks største teknologievent Technomania på HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i MCH Messecenter Herning

Årets Technomania forholder sig til den usikre verdenssituation, hvor Danmark og Europa i højere grad skal udvikle egne teknologiske løsninger, og hvor beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur står højt på den politiske dagsorden.

Det sker ved at præsentere løsninger og viden, der kan dæmme op for nogle af de problemer verden står over for i dag. 

- Danmark har et stort vækstlag af dygtige virksomheder og it-talenter, som skaber masser af innovative løsninger. Dem skal vi skabe endnu bedre rammer for.

- Samtidig har vi en vigtig fælles samfundsopgave med at sikre vores kritiske infrastruktur mod cybertrusler. Det er på den baggrund, vi præsenterer nogle af de virksomheder og teknologier, der kan løfte det digitale område og it-sikkerheden op på et endnu højere niveau, siger Lene Christensen, direktør for Faglighed & Frivillighed i IDA.

Hun fremhæver, at danske virksomheder skaber et væld af spændende innovative it-løsninger, og at der i lyset af den globale usikkerhed mere end nogensinde er behov for at satse på danske løsninger.

Det gælder også AI, som amerikanske techgiganter investerer milliarder i.

- Udviklingen af AI kører i ekspresfart, og det rummer både enorme muligheder og store risici.

- Danske forskere og virksomheder er godt stillet ved at have adgang til den nye supercomputer Gefion, og jeg tror, vi vinder på den lange bane ved at udvikle ansvarlige sprogmodeller og AI-løsninger, der ikke går på kompromis med etik og sikkerhed, siger Lene Christensen.

Partnerskab med stor dansk it-virksomhed
På årets Technomania har IDA indgået partnerskab med den store danske it-virksomhed itm8, som specialiserer sig inden for it-løsninger, der hjælper andre virksomheder med at navigere i det komplekse it-landskab.

- Vi er rigtig glade for at være partner på Technomania. Som digital sparringspartner for danske virksomheder inden for cybersikkerhed, AI og digitalisering glæder vi os til at være en del af et event, hvor der bliver stillet skarpt på nogle af de nye teknologier, som dels kan fremtidssikre vores samfund og dels kan beskytte vores digitale infrastruktur mod de cybertrusler, som desværre er blevet hverdag i Danmark, siger Nicolai Petersen Elken, group director for marketing, communications & relations i itm8.

På årets Technomania vil blandt andre Nadia Carlsten, direktør for Danish Centre for AI Innovation (supercomputeren Gefion), Mette Louise Kaagaard, administrerende direktør for Microsoft Danmark & Island, samt makkerparret Anders Lund Madsen & Michael Andersen sætte fokus på både muligheder og udfordringer ved AI og digitalisering.

Udover de store partnere giver Technomania plads til 20 danske startup-virksomheder, som præsenterer deres opfindelser.

I år får de startups, som udstiller i den store Startup Zone, mulighed for at deltage i en pitchkonkurrence, hvor de pitcher deres forretningsidé og virksomhed for et højt kvalificeret dommerpanel. Der er naturligvis store præmier til vinderen.

IDA vil i de kommende måneder præsentere mange flere events, talere og udstillinger på årets Technomania.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 30. september-2. oktober 2025. 

-hawin

5/5 2025
  • Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    logistikloesninger ›Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, har lanceret MacroPoint OpsForce, en ny funktion baseret på agentisk AI med det formål at automatisere fragtflows
  • Interroll overtager Royal Apollo Group

    Interroll overtager Royal Apollo Group

    logistikloesninger ›Interroll Holding overtager Royal Apollo Group, en hollandsk leverandør af løsninger inden for vertikal transport, logistik og presning
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    logistikloesninger ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før
  • Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›En gående humanoid robot, en ny navigationsteknologi og en gartnerrobot er i finalen til prisen, som Dansk Robot Netværk uddeler i næste måned