Coop Norges Non Food-division vælger Swisslog

Coop Norges Non Food-division vælger Swisslog

Den norske detailhandelsvirksomhed Coop Norge, har valgt Swisslog som partner til en omfattende udvikling af deres distributionscenter i Langhus syd for Oslo i Norge

- Vi gennemførte en omfattende licitationsproces med højt satte krav til omkostningseffektivitet, fleksibilitet og skalérbarhed. Swisslog viste sig at være den automatiseringsleverandør, som bedst kunne opfylde vores behov, siger Henning Røberg, Coop Norges projektleder for deres Langhusdistributionscenter.

Coop Norges Non Food-segment (Coop Faghandel), er vokset hurtigt - og med stor succes gennem mange år, og det nye distributionscenter er en forudsætning for yderligere stærk og lønsom vækst.

- Vi er nødt til at investere i mere lagerkapacitet, effektivitet og fleksibilitet. Swisslog præsenterede det bedste koncept med et robust og fleksibelt design baseret på gennemprøvet teknologi, siger Henning Røberg.

Swisslogs koncept er designet til, at udnytte alle de tilgængelige områder i bygningen på den bedst mulige måde. De automatiserede lagerløsninger består i et automatiseret højlager med 48.500 pallepladser, Vectura pallekraner, transportsystemer, plukkestationer, samt et automatisk højlager med Tornado miniloadkraner, der betjener 75.000 kassepladser.

Henning Røberg, Coop Norges projektleder for deres Langhusdistributionscenter.

Systemet vil derfor blive i stand til at håndtere små, store og ekstra store enheder, via en kombination af manuelle og automatiserede processer.

Den samlede løsning vil blive styret og understøttet af Swisslogs WMS SynQ – ”Synchronized Intelligence” til styring af både manuelle og automatiske processer, herunder: ordrestrategier, specialtilpassede konstruktioner af kundepaller, udvidet cockpit-funktion og yard management.

- Vi er ekstremt glade og stolte over, at Coop Norge har besluttet at vælge Swisslog som deres automatiseringspartner til dette strategiske projekt, siger Lars Hultén, Direktør for Swisslog Nordics.

For at optimere varigheden af dette projekt, vil samarbejdet også omfatte en System Operationkontrakt, der vil give COOP en kombination af lokale teknikere og software-supportekspertise. Swisslog-teamet vil tage ansvaret for den løbende tekniske ydelse, samt vedligeholdelse af den intralogistiske drift.

I samarbejde med Coop vil de også arbejde på løbende forbedringer for og sikre, at systemet udvikler sig i tråd med virksomhedens udviklingsbehov.

Højlageret er allerede i byggefasen. Automatiserings- og IT-systemerne vil blive implementeret fra efteråret 2019 og muliggøre komplet drift af det nye distributionscenter i starten af 2021.

-hawin



Om Coop
Coop Norge SA er aktive inden for handels- og engrosvirksomheden i Norge. Virksomhedens 1.250 butikker tilbyder dagligvarer, byggematerialer, sportsudstyr, elektronik og produkter til hjemmet under butikkens varemærkenavne: Extra, Coop Mega, Coop Prix, Coop Marked, Matkroken, Obs, Coop Byggmix og Obs Bygg.

Om Swisslog Logistics Automation
Vi skaber løsninger inden for intralogistik med robotter, og data-drevne og fleksible automatiserede løsninger, der skaber værdi for kunderne. Swisslog hjælper virksomheder med at optimere lager- og distributionscentre med fremtidens automatiserede løsninger og software. Virksomhedens integrerede tilbud omfatter rådgivning, systemdesign og implementering samt livslang service til kunder i mere end 50 lande.

Swisslog er en del af KUKA-koncernen, en førende global leverandør af intelligente automatiseringsløsninger med over 14.000 ansatte over hele verden.

14/3 2019
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før
  • Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›En gående humanoid robot, en ny navigationsteknologi og en gartnerrobot er i finalen til prisen, som Dansk Robot Netværk uddeler i næste måned
  • Skræddersyet logistik til kunderne

    Skræddersyet logistik til kunderne

    logistikloesninger ›Kunderne efterspørger i stigende grad skræddersyede løsninger hos speditører og toldrepræsentanter. Descartes’ specialiserede systemer hjælper med at levere dem
  • System Transport har udnævnt ny adm. direktør

    System Transport har udnævnt ny adm. direktør

    logistikloesninger ›Niels Brixen Wahlström er pr. 1. april ny administrerende direktør for 3PL-virksomheden i Vejle. Han afløser virksomhedens ejer ejer og hidtidige CEO, i et lederskifte der ikke medfører ændringer i ejerforholdet
  • Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    logistikloesninger ›Ny netværksbegivenhed samler beslutningstagere og leverandører til inspiration, vidensdeling og konkrete løsninger på fremtidens lager- og logistikudfordringer. Det er i Hvidovre, og det er gratis at deltage
  •  Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    logistikloesninger ›Når de danske robotudviklere til maj inviterer til den årlige begivenhed i Odense, vil gæsterne kunne få både praktiske indsigter og tæt kontakt med eksperter på en række korte workshops