Effektiv logistik sender Københavns højeste boligejendom hurtigt i vejret

Effektiv logistik sender Københavns højeste boligejendom hurtigt i vejret

Med 29 etager fordelt på knap 100 meter vil Uptown 220, som lige nu er under opførelse på Nørrebro, udgøre Københavns højeste boligejendom. Det rekordhøje byggeri stiller krav til både logistik og montage af de 22.000 kvadratmeter store Ytong Plader

En minutiøst planlagt levering og montering af porebetonplader skal bidrage til at sikre, at opførelsen af Københavns højeste boligbyggeri Uptown 2200 kommer til at skride hurtigt og effektivt frem.

Det er placeringen i hjertet af bydelen Ydre Nørrebro med tæt trafik, masser af mennesker og en anden travl byggeplads, nemlig Nørrebros kommende Metro Cityring-station, som en af de nærmeste naboer, der har gjort logistikken til en særlig udfordring, fortæller distriktschef Stephan Jonasson.

- Den helt store udfordring i forbindelse med Uptown 2200 er pladsmangel. Der er næsten ingen lagerkapacitet på byggepladsen, så når vi leverer materialerne på det aftalte tidspunkt, er der bestilt krantid kort efter, så de næsten omgående kan løftes ind på etagedækkene og fordeles ud, hvor de skal bruges, siger Stephan Jonasson.

Københavns højeste boligejendom
Uptown 2200 er tegnet af arkitektvirksomheden Arkitema og ventes at stå færdigt i 2018. Byggeriet kommer til at bestå af seks punkthuse i seks etager samt Københavns højeste boligejendom i form af et næsten 100 meter højt lejlighedstårn med 29 etager. I alt skal bygningskomplekset rumme cirka 700 boliger.

Det betyder relativt små dimensioner og mange hjørner, som har gjort de lette og monteringsvenlige Ytong Plader til et naturligt valg til opbygningen af lejlighedsskel for projektets hovedentreprenør, ejendomsudviklings- og entreprenørvirksomheden KPC.

De relativt små og mange lejligheder betyder, at der skal bruges mange byggeplader – nærmere bestemt 22.000 kvadratmeter i alt. Under de trange forhold på byggepladsen ville det være en ekstrem logistisk udfordring at få dem leveret i store vognlæs og dele dem op på stedet.

Flere høje huse på vej
Uptown Nørrebros lejlighedstårn er et af en række efter danske forhold ualmindeligt høje boligejendomme, der er undervejs uden for det helt centrale København. Ud over på Nørrebro er der nye højhuse på vej i Carlsberg Byen, på Amager og ved Langelinie.

Hos arkitektvirksomheden Arkitema, der har tegnet Uptown Nørrebro og desuden er med i planlægningen af kommende højhuse i projektet Faste Batteri på Amager, ser arkitekt og seniorpartner Dorthe Keis en højere udnyttelse af arealerne som et af svarene på stor befolkningstilvækst i de store byer.

- De store byer er under pres, og der er voldsom mangel på ikke mindst studieboliger i bydele som Nørrebro i København. Men studerende udgør på mange måder en positiv ressource, og derfor kan det give god mening at skabe flere studie-egnede boliger ved at udnytte pladsen i et byområde mere, end man hidtil har gjort, siger Dorthe Keis.

Hun forventer dog langt fra, at lokalpolitikerne i København ukritisk vil give adgang til udvikling af meget høje ejendomsprojekter.

- Der bliver stillet meget høje krav til arkitekturen i byggeprojekter, der stikker højt i vejret. Du får ikke lov til at bygge i højden med kedelige projekter. Det gør det dyrt at bygge højt i København, men betyder også, at bygherrer, arkitekter og rådgivere er nødt til at gøre sig umage og udvikle projekter, som er interessante, og det er godt for byen, siger Dorthe Keis.

Får 700 beboere
Ud over lejlighedstårnet kommer Uptown Nørrebro til at bestå af seks punkthuse i seks til syv etager. I alt kommer studieboligkomplekset til at bestå af 500 lejligheder i størrelser varierende fra den helt lille kollegielejlighed til familie-egnede boliger til for eksempel gæsteforskere.

Samlet ventes komplekset at få omkring 700 beboere. På øverste etage i højhuset indrettes en offentlig tilgængelig udsigtsplatform med en enestående udsigt over København.

Ytong har for kort tid siden leveret de første materialer til de første punkthuse, som er ved at blive opført. Herefter kommer det til at gå stærkt. Stephan Jonasson anslår, at halvdelen af arbejdet på punkthusene vil være gjort omkring årsskiftet. Dermed kan montørerne være klar til at inddele det rå højhus i lejligheder, når det efter planen er klar til den arbejdsproces til foråret. Hele Uptown Nørrebro skal stå færdigt i 2018.

-hawin

13/12 2016
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa
  • Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    logistikloesninger ›Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, har lanceret MacroPoint OpsForce, en ny funktion baseret på agentisk AI med det formål at automatisere fragtflows
  • Interroll overtager Royal Apollo Group

    Interroll overtager Royal Apollo Group

    logistikloesninger ›Interroll Holding overtager Royal Apollo Group, en hollandsk leverandør af løsninger inden for vertikal transport, logistik og presning
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    logistikloesninger ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før