Fagmessen Move fanger de nyeste  trends i transport- og logistikbranchen

Fagmessen Move fanger de nyeste trends i transport- og logistikbranchen

Messe C og Trekantområdet Danmark kigger i krystalkuglen inden for transport og logistik på den nye fagmesse Move i maj 2018

Der er masser af bevægelse og nytænkning i transport- og logistikbranchen. Automatiske truck, brug af robotter, integrerede lager- og logistikløsninger, optimale lagerinstallationer og brug af it og meget andet udstyr sørger for et effektivt og miljørigtigt vareflow.

Nu melder den nye fagmesse for transport- og logistikbranchen, Move, sig på banen i Trekantsområdet.Den vil både vise, hvad der rør sig i branchen og bane vejen for fremtidens effektive logistikscenarier. Derfor skal man sætte kryds i kalenderen den 2. og 3. maj 2018, hvor Messe C Fredericia har premiere på Move.

Messen arrangeres i samarbejde med Trekantområdet Danmark og erhvervskontorerne i de syv medlemskommuner.

Tæt på de vigtige dagsordner

Move stiller skarpt på de enorme forandringer, som transport- og logistikbranchen står over for i disse år.

Vi ser ind i en fremtid, hvor eksempelvis selvkørende lastbiler, droner, pakkerobotter, 3D-printning af emner, digitalisering, automatisering, grønne miljøkrav med videre kommer til at vende op og ned på gængse forretningsmodeller.

I den situation skal aktørerne hele tiden være på forkant for at have succes. Med den nye fagmesse i hjertet af transport-Danmark inviterer Messe C små og store spillere indenfor og tættere på de vigtige dagsordener og beslutningsgange.

Velkommen i Move-fællesskabet

Udstillerne vil være et bredt felt blandt logistik- og supply chain-virksomheder. De tæller blandt andet 3. parts logistikvirksomheder, leverandører af materiel til intern transort, leverandører af it- og softwareløsninger, leverandører at den nyeste teknologi inden for håndtering af gods og mange andre aktører. Fælles for dem er, at alle leverer materiel, udstyr eller løsningsorienterede ydelser, der sørger for transport af gods og varer fra producentleddet og helt frem til levering hos slutkunden via fragtterminaler, lagre, transportcentre og omlastningssteder. Alle aktører, der er involveret i denne proces, byder messearrangørerne velkommen i Move fællesskabet.

Netværk og erfa

Move bliver med andre ord et samlingspunkt, hvor virksomheder og organisationer kan mødes og netværke, udveksle erfaringer, drøfte udfordringer og samhandle.

Deltagerne kan opleve fremtidens løsninger inden for lagerhoteller, e-handel, førerløs transport, uddannelse, 3D print samt de nyeste it- og softwaresystemer målrettet til branchen. Blandt emnerne, som vil blive diskuteret i flere fora på messen, er også den mangel på kvalificeret arbejdskraft, branchen oplever, kommende miljøudfordringer fra kunder og myndigheder, nye EU-regler og mange andre temaer.

Femern giver udfordringer i vest

- Branchen i hele Region Syddanmark står også over for en stor udfordring, når Femern-forbindelsen bliver en realitet. Den vil givetvis flytte fragt fra vest til øst, men i Move-regi kan vi tage problemstillingen op og sammen få det bedste ud af situationen, fastslår Morten Ihlow, salgschef i Messe C.

Salget af messestande til forårets begivenhed er gået i gang, oplyser Morten Ihlow.

-hawin

 

24/10 2017
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa