Fødevarelogistik til campingfolketFirst Camp Bøjden Strand.

Fødevarelogistik til campingfolket

Campingkæden First Camp har valgt Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice lom leverandører af en samlet løsning af fødevarer til virksomhedens 14 danske campingpladser

Campingkæde First Camp står bag 14 danske campingpladser fordelt over hele landet i bl.a. Skagen, Holbæk og Bogense.   

Nu har virksomheden for første gang valgt én samlet løsning for fødevareleverancer til de danske destinationer, hvor der de fleste steder er både kiosker og spisesteder, som servicerer de mange feriegæster.

Valget er faldet på et nyt partnerskab med Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, der skal sikre en effektiv og mere strømlinet forsyning til campingpladserne ude i sommerlandet.

Sebastian Pedersen, destinationschef for First Camp Bøjden Fyn, sætter disse ord på det nye setup:

- Vi har været på udkig efter en samarbejdspartner, der kunne samle de transportopgaver, som vi tidligere havde spredt ud på forskellige fødevaregrossister.

- En stor differentierende faktor er, at Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice leverer samlet dvs. på samme lastvogn. Det betyder færre leverancer og dermed et lavere antal kørte kilometer, hvilket stemmer overens med vores ambition om at reducere klimaaftrykket.

Dagrofa Logistik står for at forsyne campingpladsernes butikker med alt fra slik til drikkevarer over mejeri samt personlige plejeprodukter.

Fra venstre ses Michael Pedersen, chauffør - Dagrofa Foodservice, Helle Kiilerich Holgaard, salgskonsulent – Dagrofa Foodservice, Sebastian Pedersen, destinationschef – First Camp Bøjden Strand, og Jesper Hansen, salgschef – Dagrofa Logistik.

Dagrofa Foodservice er ansvarlig for at holde spisestedernes køkkener forsynede med gode råvarer. Leveringerne er som nævnt samlet på den samme lastbil for at undgå unødig transport.

Sebastian Pedersen uddyber:

- Med den nye løsning sparer mine kollegaer over hele landet og jeg selv kostbar tid på alle vores danske destinationer, som vi i stedet kan bruge til skabe endnu bedre ferie- og madoplevelser for vores gæster.

- Derudover oplever vi stor entusiasme i dialogen med Dagrofa Foodservice i forhold til at forstå og udvikle vores kulinariske tilbud på vores campingpladser.

Travl højsæson har ikke givet udfordringer
Den nye leveringsløsning begyndte i foråret, og på trods af en meget travl højsæson – der stadigvæk er i gang – har der ikke været slinger i valsen.

- Vi har et meget højt pres på i sommermånederne, men vi har heldigvis oplevet høj leveringssikkerhed og samtidig en masse fleksibilitet i hverdagen. Også selv når tingene er spidset til, så partnerskabet er kommet rigtig godt fra land, fortæller Sebastian Pedersen.

Blandt de populære varer denne sommer har bl.a. været burgerbøffer, pizzaingredienser, mejeriprodukter og brød.

Hos Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice er der stor tilfredshed over i fællesskab at have indgået en landsdækkende aftale med First Camp.

Det fortæller Jesper Hansen, der er salgschef hos Dagrofa Logistik:

- Vi er meget glade for, at First Camp har valgt at kigge i vores retning. Det er ikke så udbredt med kunder, som både har behov for at få leverer varer til en butik og et professionelt køkken. I fællesskab med vores kollegaer i Dagrofa Foodservice er vi i stand til at løfte den opgave for First Camps danske campingpladser.

Afslutningsvis kommer salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice, Asger Rothenborg ind på, at virksomhedens landsdækkende logistik sikrer, at campingpladsernes spisesteder får leveret de rette råvarer direkte til døren, så det er nemmere for First Camp at skabe attraktive madoplevelser for deres mange feriegæster.

- Det er vi stolte af at bidrage til, og vi ser det som et stort skulderklap, at en så stor aktør som First Camp har inviteret os helt med ind i virksomhedens maskinrum.

First Camp har i alt over 70 forskellige campingdestinationer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

-hawin

18/8 2025
  • Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    logistikloesninger ›Ny netværksbegivenhed samler beslutningstagere og leverandører til inspiration, vidensdeling og konkrete løsninger på fremtidens lager- og logistikudfordringer. Det er i Hvidovre, og det er gratis at deltage
  •  Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    logistikloesninger ›Når de danske robotudviklere til maj inviterer til den årlige begivenhed i Odense, vil gæsterne kunne få både praktiske indsigter og tæt kontakt med eksperter på en række korte workshops
  • Körber accelererer AI-innovation i nyt samarbejde

    Körber accelererer AI-innovation i nyt samarbejde

    logistikloesninger ›Sammen med amerikanske NVIDIA vil teknologivirksomheden skrue op for udviklingen af bl.a. simuleringsværktøjer til kunder i automations- og logistikindustrien
  • SSI Schaefer blev firedobbelt prisvinder i Tyskland

    SSI Schaefer blev firedobbelt prisvinder i Tyskland

    logistikloesninger ›Det fuldautomatiske højlager til Schou blev kåret som "Årets Produkt 2026 " af læserne af logistikmagasinet Materialfluss, som også belønnede Schaefer med endnu en første og to andenpriser ved sin årlige uddeling
  • Effektivitet, robusthed og overlevelse

    Effektivitet, robusthed og overlevelse

    logistikloesninger ›Europa under pres fra toldkaos og geopolitik – speditørernes rolle er på vej mod forandring. Sådan ser Descartes, leverandør af digitale logistiknetværksløsninger, på sagen. James Stafford, sales director EMEA hos Descartes uddyber i denne kommentar
  • Produktionstiden halveret

    Produktionstiden halveret

    logistikloesninger ›Nyt semiautomatisk anlæg halverer gennemløbstiden og øger kvaliteten i produktionen af Danfoss' controllere. Robotool har udviklet og leveret det
  • DSV har aktiveret sit beredskab

    DSV har aktiveret sit beredskab

    logistikloesninger ›Sikkerheden for medarbejderne, driften og kontinuiteten i kundernes forsyningskæder har topprioritet hos DSV, der følger konfliktet i Mellemøsten tæt
  • DHL øger kølet luftfragt til medicinalvarer

    DHL øger kølet luftfragt til medicinalvarer

    logistikloesninger ›Et nyt Boeing 777-fragtfly er det synlige bevis på en strategisk investering, der bl.a. skal sikre øget kapacitet på virksomhedens samlede, globale logistik på sundhedsområdet