Fredericia kobler transportformer sammen

Fredericia kobler transportformer sammen

En stor national konference i Fredericia sætter fokus på koblingen af transportformer til gavn for dansk erhvervsliv

Når den danske transport- og logistiksektor og øvrige erhvervsvirksomheder mødes til konference om koblingen af transportformer den 9. marts 2017 er det ikke tilfældigt, at det sker i Fredericia.

Fredericia ligger centralt i Trekantområdet og er et geografisk knudepunkt, hvor infrastrukturen forbinder Danmark med resten af Europa. Med nem adgang til motorveje, jernbane og én af Danmarks største erhvervshavne er området hjemsted for en række store virksomheder som Carlsberg, Arla, Shell, Dong Energy og ikke mindst store dele af den danske transport- og logistiksektor.

Beliggenheden i ét af Danmarks infrastruktur-knudepunkter er netop afsættet for konferencen.

- Vi går forrest med en national konference om koblingen af transportformer, fordi vi kan se et stort potentiale i afhjælpning af trængslen på de danske motorveje ved at koble vejgodstransport med andre transportformer. Mange virksomheder har fokus på effektivt at få transporteret varer og gods rundt, men mobiliteten på de danske veje er under pres på grund af trængsel. Derfor sætter vi nu fokus på at øge mobiliteten gennem koblingen af transportformer til gavn for virksomheders vækst og konkurrenceevne, siger Nils Skeby, CEO i ADP A/S.

Transport- og logistiksektoren søger mod Taulov

Området omkring Fredericia og Taulov har de helt rigtige forudsætninger for at skabe effektive transport- og logistikløsninger og derfor søger virksomheder mod Taulov.

- Vi mærker en stor interesse fra virksomheder, som ønsker at placere sig i Taulov-området. En central beliggenhed og nem adgang til motorveje E20/E45 giver virksomhederne gode forudsætninger for at få transporteret varer. En central beliggenhed og god mobilitet spiller også en central rolle i forhold til at tiltrække arbejdskraft, siger Kristian Bendix Drejer, Erhvervsdirektør i Business Fredericia.

Konferencen samler eksperter, beslutningstagere og repræsentanter fra erhvervslivet til en dag med debat, god indsigt og ny viden, og dagen vil være under skarp ledelse af journalist Ask Rostrup.

-hawin

Tid og sted

Konferencen afholdes den 9. marts 2017 i MesseC på Vestre Ringvej i Fredericia fra klokken 8.30 til 15.30. Initiativet er taget i samarbejde mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia og ADP A/S, som ejer og driver erhvervshavnene i Nyborg, Middelfart og Fredericia.

Læs mere på https://dmtc-as.dk/om-dmtc/multimodal-konference/


ADP A/S

ADP A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Alle havne har en unik central beliggenhed, gode logistiske betingelser samt internationale standarder, hvad angår kapacitet og vanddybde. Forretningsområderne spænder vidt – lige fra håndtering af containere, stykgods, projektlast, tør- og flydende bulk, Ro/Ro og for Fredericias vedkommende: krydstogt.

ADP A/S etablerer Danmarks Multimodale Transport- og Logistikcenter i Taulov ved Fredericia – og ejer og driver desuden Fredericia Lystbådehavn.


 

6/1 2017
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa