Grossist investerer i fremtidens kundebehov

Grossist investerer i fremtidens kundebehov

Største enkeltstående investering på logistikområdet - nyt ultramoderne lager skal styrke Lemvigh-Müllers markedsposition og forberede virksomheden til fremtiden

Hos Lemvigh-Müller ved man, at fremtiden stiller store krav til alle dele af forretningen.

Derfor gennemfører man nu den største investering i virksomhedens warehouse-løsninger nogensinde, hvor virksomhedens lagre centraliseres og går fra de nuværende to lagre i Odense og Kolding til ét topmoderne lager i Kolding.

Investeringen skal sikre, at Lemvigh-Müller i fremtiden kan håndtere større mængder varer, tilbyde en endnu mere kundetilpasset
og miljørigtig logistikydelse.

Den nye løsning giver samtidig muligheden for at følge produktflow, lagerperformance og kaptacitetsudnyttelse, og herved levere endnu hurtigere til markedet.

Omfattende end-to-end warehouse
I Danmark er Lemvigh-Müller leverandør af stål og tekniske løsninger, og hver dag håndterer man mere end 60.000 lagerlagte varenumre fra de to nuværende lagre i Odense og Kolding.

Som grossist leverer virksomheden til en omfattende kundegruppe inden f.eks. bygge- og anlægsbranchen, alle typer industrivirksomheder, offentlige institutioner samt til el- og vvs installatører.

Lemvigh-Müller har valgt Knapp som partner til projektet, der er Knapps største nogensinde på dansk grund. Leverandørens rolle inkluderer implementering af de omfattende opgraderinger på lageret i Kolding på både tekniske automationsløsninger og
software.

- Vi er stolte af, at Lemvigh-Müller har vist os den store tillid, der kræves i et projekt af denne størrelse.

- Fremtiden kalder på strømlinede end-to-end logistik, og vores erfaring med skalering af denne type opgradering gør, at vi ser frem til at levere en komplet state-of-the-art warehouse-løsning, forklarer Mikael Holmqvist, ceo i Knapp Nordics

Investerer i fremtidens logistik
Projektet omfatter opførsel af et 23 meter højt Knapp Evo Shuttle med ca. 130.000 lagringspladser og 12 ergonomiske pick-it-easy arbejdsstationer.

Der opføres også et 38 meter højt high-bay lager med plads til 26.000 paller, hvor pallekraner med monorail nemt vil kunne håndtere store volumener af paller.

Andre funktioner, der bidrager til at gøre lageret fuldautomatisk omfatter pakkehåndteringsmaskiner, robotstyret palletering og semiautomtisk pallet-2-pallet-plukning med automatisk fødning af paller fra pallelageret.

Herudover prioriterer man hos Lemvigh-Müller at kunne møde en stigende efterspørgsel på kabler præcist klippet i korrekt længde, hvorfor der også implementeres kabelskæringsmaskiner, hvilket sikrer, at Lemvigh-Müller i fremtiden kan levere kabler i stor
skala.

- Vores lager i Kolding har været i drift siden 2003 og fungerer upåklageligt.

- For at fremtidssikre vores logistik og lagerstyring, foretager vi nu den største logistikinvestering i selskabets historie, og etablerer et topmoderne logistikcenter i Kolding, som skal sikre, at vi fortsat kan vækste og komme endnu hurtigere frem til vores mange tusinde kunder i hele landet og vores 23 butikker.

- Vi er af den klare overbevisning, af det nye lager vil fremtidssikre virksomheden og give os en stor fordel i et markedet i form af endnu bedre kundeløsninger, forklarer Christian Søgaard Christensen, ceo i Lemvigh-Müller.

Partnerskabet mellem Knapp og Lemvigh-Müller går 20 år tilbage, hvilket man hos Lemvigh-Müller ser som en styrke i et projekt af denne størrelse.

- Når man gennemfører store investeringer i meget kritisk infrastruktur, skal man være helt sikker på valget af leverandør. Gennem hele vores proces har vi haft den rette mavefornemmelse omkring Knapp og det team, vi har samarbejdet med.

- Høj professionalisme og forståelse for vores forretning og vores behov i kombination med god kemi har kendetegnet hele processen - vi er sikre på, at vi har truffet det rigtige valg, forklarer Michael Lichtenberg Crone, logistik- og produktionsdirektør i Lemvigh-Müller.

Fokus på software setup
Som en væsentlig del af projektet har Knapp som certificeret Sap ewm partner medvirket til at skræddersy det logistiske software-setup til lageret i Kolding.

Her implementeres Sap extended warehouse management (ewm) på Lemvigh-Müllers nyligt opgraderede Sap S/4 HANA-setup.

Det giver en samlet end-to-end løsning, hvor Sap ewm fungerer som warehouse management system (wms) og warehouse control system (wcs) for både den manuelle og den automatiserede del af lageret, hvilket betyder færre interfaces og øget
procesoptimering.

Samtidig bruger Knapp til kvalitetssikring et emuleringssystem, som giver mulighed for visuelle tests af lageret, før projektet går live.

Samlet set vil det nye Sap ewm sikre, at Lemvigh-Müller opnår optimal udnyttelse af alle kapaciteter i den nye warehouse-løsning med ét samlet automatiseret og fremtidssikret Sapsystem.

Det vil medføre, at lageret kan driftes i et større setup og med automatiserede processer fra det øjeblik en bestilling foretages, til varen er leveret.

Klar fremtidige udvidelser 
Hele projektet er lagt tilrette så det kan udvides markant, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtlige Knapp leverancer i det nye lager er modulerbare og kan derfor skaleres yderligere op i fremtiden, når behovet opstår.

Dette setup giver Lemvigh-Müller mulighed for hurtigt at kunne igangsætte nye vækstprojekter, og allerede nu forberedes lageret til fremtidig implementering af fuldautomatisk pluk med plukke-robotter.

-hawin

25/4 2025
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før
  • Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›En gående humanoid robot, en ny navigationsteknologi og en gartnerrobot er i finalen til prisen, som Dansk Robot Netværk uddeler i næste måned
  • Skræddersyet logistik til kunderne

    Skræddersyet logistik til kunderne

    logistikloesninger ›Kunderne efterspørger i stigende grad skræddersyede løsninger hos speditører og toldrepræsentanter. Descartes’ specialiserede systemer hjælper med at levere dem
  • System Transport har udnævnt ny adm. direktør

    System Transport har udnævnt ny adm. direktør

    logistikloesninger ›Niels Brixen Wahlström er pr. 1. april ny administrerende direktør for 3PL-virksomheden i Vejle. Han afløser virksomhedens ejer ejer og hidtidige CEO, i et lederskifte der ikke medfører ændringer i ejerforholdet
  • Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    logistikloesninger ›Ny netværksbegivenhed samler beslutningstagere og leverandører til inspiration, vidensdeling og konkrete løsninger på fremtidens lager- og logistikudfordringer. Det er i Hvidovre, og det er gratis at deltage
  •  Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    logistikloesninger ›Når de danske robotudviklere til maj inviterer til den årlige begivenhed i Odense, vil gæsterne kunne få både praktiske indsigter og tæt kontakt med eksperter på en række korte workshops