Jysk og SSI Schäfer fortsætter det succesfulde partnerskabImplementeringen af et tredje højlager har stort set fordoblet distributionslagerets kapacitet for den danske møbelforhandler Jysk Nordic A/S i den sydsvenske by Näss.

Jysk og SSI Schäfer fortsætter det succesfulde partnerskab

SSI Schäfer har forvandlet møbelforhandleren JYSKs svenske distributionslager i Nässjö, Sverige. Forvandlingen er et led i et omfattende udvidelses- og moderniseringsprojekt

Det færdige logistikcenter er udstyret med topmoderne teknologi og har stor kapacitet. Robuste hardwarekomponenter, helt adskilte materialeflows for indkommende og udgående varer og koordineret processtyring vha. WAMAS-logistiksoftware bidrager til et højt effektivitetsniveau og giver Jysk potentiale for yderligere vækst.

Implementeringen af et tredje højlager har stort set fordoblet distributionslagerets kapacitet for den danske møbelforhandler Jysk Nordic A/S i den sydsvenske by Nässjö.

- Førhen var vi afhængige af ni eksterne lagerbygninger og 'vareturisme', som vi kalder det. Vi ønskede at ændre denne situation gennem udvidelse af vores kapacitet og sammenlægning af oplagringen af varer på ét sted, mens vi også optimerede processerne vha. moderne IT- og transportsystemer, siger Annika Löfgren, som er logistikchef hos Jysk.

Kontrakten for udvidelsen og moderniseringen samt automatiseringen af det eksisterende system blev tildelt specialisten i intern logistik, SSI Schäfer.

- Hovedårsagerne til, at vi valgte SSI Schäfer som systemleverandør til Nässjö, var det imponerende koncept, som de udviklede til udvidelsen, såvel som de vellykkede resultater, vi tidligere har opnået, når vi samarbejdede med dem, tilføjer Annika Löfgren.

I samarbejde med Jysk og en ekstern planlægningsvirksomhed, udviklede SSI Schäfer logistikkonceptet for det nye højlager og det ændrede materialeflow, hvorefter virksomheden udarbejdede den ideelle løsning ved hjælp af projektsimuleringer.

Med over 165.000 pallepladser, fuldt automatiserede processer og effektiv logistiksoftware er Jysks anlæg i Nässjö nu blevet en af de største og mest moderne distributionslagerbygninger i Skandinavien.

- Det er endnu for tidligt at kunne sige noget om de specifikke tal, men med håndtering af op til 1.100 indkommende paller om dagen og 1.000 udgående paller har vi allerede øget vores resultater betragteligt. Dertil kommer de cirka 6.000 paller som dagligt håndteres på conveyorsystemet – dette er fulde paller eller paller som skal transporteres til plukkestationerne. Den komplette opdeling af materialeflowet og den højere effektivitetsgrad i vores plukningsprocesser udgør en fantastisk mulighed for yderligere vækst, siger Löfgren.

Jysk har siden udvidelsen i Nässjö 5.200 forskellige varer på lager i alt næsten 14 millioner individuelle dele. Distributionscentralen, som blev bygget i 1999, forsyner alle Jyskbutikker i Sverige og Finland med varer.

- Vores tidligere lagerkapacitet og -processer kunne ikke længere opfylde de voksende behov. Det er derfor, at vi besluttede at bygge et tredje højlager og at modernisere teknologien i de eksisterende faciliteter, understreger Löfgren.

Jysk og SSI Schäfer havde allerede et etableret partnerskab via samarbejdet om implementeringen af to store projekter i Danmark og Polen.

- Under disse projekter har SSI Schäfer demonstreret deres høje ekspertiseniveau og erfaring i at udvikle disse løsninger. Det gav derfor god mening at tildele kontrakten for projektet i Nässjö til SSI Schäfer igen. Vi kan nu drage fordel af, at vi har ensartet system i alle vores store lagerbygninger på kontinentet, siger Löfgren.

Blot atten måneder efter underskriften var sat, kunne JYSK gøre sig uafhængig af eksterne lagerbygninger og i stedet begynde at oplagre varer på de 76.000 opbevaringspladser i det nye højlager. Efter blot seks måneder blev al distribution for Jyskbutikkerne i Sverige og Finland udelukkende foretaget via det udvidede og moderniserede lager.

Fra simulering til implementering

SSI Schäfer brugte projektsimuleringer til at udvikle det optimale materialeflowkoncept for JYSK – et koncept med separate flows for indkommende og udgående varer. For at udvikle dette koncept, blev der lagt vægt på to vigtige faktorer.

For det første var der behov for at modernisere de to eksisterende højlagre og integrere dem gnidningsfrit i et omfattende materialeflowkoncept til conveyorsystemet. For det andet skulle der udvikles software, der kunne koordinere processtyringen på tværs af alle lagerbygningens zoner.

Jysk besluttede i denne forbindelse at udskifte det gamle system med WAMAS-logistiksoftwaren fra SSI Schäfer. Systemet blev tilpasset til Jysks specifikke krav og derefter tilsluttet til det overordnede SAP-system.

Komponentdelene i de eksisterende systemer blev moderniseret som en del af et retrofit-projekt.

- Kontrolsystemerne til både conveyorsystemet og de eksisterende pallekraner skulle udskiftes, og conveyorsystemet blev samtidig delvist opgraderet. Ydeevnen for de to eksisterende højlagre skulle kortlægges og integreres i WAMAS-processtyringen for at sikre perfekt koordinering med det nye højlager, udtaler projektleder fra SSI Schäfer Gerhard Wolf, for at beskrive opgavens omfang.

Ud over de tre højlagre, består distributionscenteret i Nässjö af endnu en lagerzone, som er placeret foran højlagrene. Her står førerløse trucks (AGV’er) for dele af den interne transport. Styresystemet for disse trucks blev også integreret i WAMAS-lagerstyringssystemet.

Det gør det muligt for WAMAS at gennemføre koordineret processtyring i alle fire lagerzoner i distributionscenteret: De tre højlagre sammen med conveyorsystemerne og lagerzonen foran højlagrene, hvorfra plukningen af større dele også finder sted.

I arbejdet med at skabe det mest optimale materialeflowkoncept for Jysk, stødte SSI Schäfer på udfordringer omkring de modtagne varer, da varer fra leverandører over hele verden leveres til Jysk i Sverige i og på en række forskellige lastbærere. Både europaller og store paller på op til 1.200 x 2.400 millimeter bruges af Jysk, og disse er blot nogle af de seks forskellige paller, bur og platformstørrelser, der anvendes i Jysks distributionscentral.

- Conveyorsystemet til plukning blev oprindeligt kun udviklet til europaller. Men vi har nu justeret systemet, så det opfylder de nuværende behov, forklarer Wolf.

Hyldestrukturen, pallekranerne såvel som conveyorsystemet i det nye højlager-kompleks er nu alle udstyret til selv de største lastbærer. For at sikre at det eksisterende conveyorsystem fortsat kan bruges, udviklede SSI Schäfer særlige underpaller og installerede en tilkoblings- og frakoblingsstation for hver af de leverede store paller.

Ved denne station, hæves de leverede paller ca. 20 cm, og en bærepalle skubbes herefter ind under de enkelte paller.

- Underpallernes særlige design gør det muligt at fortsætte med at bruge de gamle conveyorafsnit til de store lastbærere også, siger Wolf.

SSI Schäfer har også moderniseret plukkestationerne med et såkaldt Pick-by-Light-system, der sikrer pålidelig ordreplukning. For at gøre arbejdet lettere er der installeret 21 sakselifte, som underbygger ergonomisk optimerede plukningsprocesser.

- Igen, det er ikke blot et stærkt koncept, det er også et projekt, der er gennemført fremragende med imponerende slutresultater, siger logistikchef Annika Löfgren og fortsætter:

- Det effektive IT-system opdeler vareflowet i indgående varer og udgående varer og sikrer transparente og fuldt koordinerede processer, der er designet med henblik på høj ydeevne. Vi er yderst tilfredse med det endelige resultat.

-hawin

20/6 2017
  • Initiativpris er en del af fødekæden

    Initiativpris er en del af fødekæden

    logistikloesninger ›FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche
  • Nordatlantisk fundament bliver styrket

    Nordatlantisk fundament bliver styrket

    logistikloesninger ›Blue Water Shipping overtager Postas speditionsaktiviteter i Danmark og på Færøerne pr. 1. februar 2026 og styrker dermed sin tilstedeværelse i Nordatlanten
  • Nyt brancheområde gør klar til HI 2027

    Nyt brancheområde gør klar til HI 2027

    logistikloesninger ›Besøgende på HI-messen i 2027 kan se frem til at gå på opdagelse i et nyt brancheområde skabt af Dansk Overfladeindustri
  • Bliv robust med robotter

    Bliv robust med robotter

    logistikloesninger ›For tiende gang åbner Robotbrag dørene til fremtidens produktionsteknologi. I år med ekstra fokus på humanoide robotter, AI-drevne løsninger og kompetencer
  • LogiMAT nærmer sig med hastige skridt

    LogiMAT nærmer sig med hastige skridt

    logistikloesninger ›I slutningen af marts måned samler messen for intralogistikløsninger og processtyring, LogiMAT 2026, udstillere fra alle segmenter af intralogistikbranchen i Stuttgart
  • Scape Technologies er gået konkurs

    Scape Technologies er gået konkurs

    logistikloesninger ›Kort før nytår indgav den Odensebaserede robotvirksomhed, Scape Technologies konkursbegæring ved Skifteretten i Odense
  • Servicerobotter er i fremmarch

    Servicerobotter er i fremmarch

    logistikloesninger ›Analysevirksomheden IDTechEx har undersøgt markedets behov for servicerobotter og giver sit bud på hvilke anvendelser af dem, som vil dominere markedet i de næste 10 år
  • De fem meste læste historier på ltl.dk i 2025

    De fem meste læste historier på ltl.dk i 2025

    logistikloesninger ›Interrolls sorteringslæg på Danske Fragtmænds diistributionscentre, nye kranter på vej til Finland og Hysters comeback på det danske marked via forhandleren Tektra var blandt de mest læste på ltl.dk i det forgangne år