Kion Group overtog for nylig Dematic. Overtagelsen gør virksomheden i stand til at levere state-of-the-art-løsninger inden for " /> Kion Group overtog for nylig Dematic. Overtagelsen gør virksomheden i stand til at levere state-of-the-art-løsninger inden for intern logistik, hvor gaffeltruck spiller sammen med eksempelvis automatisk pluk, indlagring og sortering i integrerede løsninger

" />
Kion Group’s opkøb af Dematic styrker kunderne

Kion Group’s opkøb af Dematic styrker kunderne

Kion Group overtog for nylig Dematic. Overtagelsen gør virksomheden i stand til at levere state-of-the-art-løsninger inden for intern logistik, hvor gaffeltruck spiller sammen med eksempelvis automatisk pluk, indlagring og sortering i integrerede løsninger

Af Hans Windeløv

Kion Group er i kraft af ejerskabet af de to gaffeltruckbrands, Linde og Still, en af verdens største leverandører af materiel til intern transport og en lang række af de serviceydelser, som hører til dette.

Med opkøbet af Dematic styrker gruppen indsatsen for at kunne levere topintegrerede og intelligente lagerløsninger til kunderne på logistikmarkedet.

Dematic er leverandør af produkter og systemer, som omfatter Automated Guided Vehicles, palleteringsudstyr, produkter til indlagring og pluk herunder automatiske systemer, sorteringsanlæg og conveyoranlæg og de it-systemer, som integrerer løsningerne med hinanden i store sammenhængende systemer.

Brands supplerer hinanden

Nogle af de specifikke forretningsstrategier, som bliver en konsekvens af overtagelsen, omfatter forbedrede løsninger ved varemodtagelser og forsendelser for Kion og Dematic kunder.

På regionalt plan ser Dematics salgsdirektør for Nordeuropa, Matt Hatson, dog en lang række fordele for kunderne, som knytter sig til dette. De to aktørers løsninger supplerer nemlig hinanden på fornem vis og er allerede installeret side om side flere steder i Skandinavien.

- For os i Dematic er der ingen tvivl om, at samarbejdet med en af de helt store visionære leverandører af udstyr til logistikindustrien er et kæmpe boost. Tilsammen bliver vi i stand til at levere skræddersyede løsninger til alle slags kunder.

- Ved at kombinere vore spidskompetencer og ved at udnytte de synergieffekter, det også giver på det researchmæssige plan, er der ingen tvivl om, at vi bliver rigtigt godt rustet til fremtidens opgaver. Det betyder, at vi bliver i stand til at levere og servicere løsninger, som gør vore kunder super effektive, og som sparer dem for en masse omkostninger, siger Matt Hatson.

Standard og state-of-the-art

Selv om de forskellige brands i gruppen opererer som selvstændige leverandører, ser vi frem til at udnytte synergien og til at give en masse fordele til kunderne. Dem, der kommer til at samarbejde med begge leverandører, eller allerede gør det, kommer endvidere til at opleve en langt mere helhedsmæssig tilgang til sagerne fra Dematic og Kion Gruppens øvrige brands, spår han.

Selv om Kion Group og Dematic opererer som separate brands, bliver det meget nemmere at samarbejde som leverandør og underleverandør på de samme opgaver.

- Hvad enten det er Dematic eller Kion-Gruppens øvrige brands, som har kundekontakten og hovedansvaret for entreprisen, giver det nogle mere enkle og fleksible arbejdsrammer.

Med en integreret indsats i vores research- og udviklingsteams bliver vi i stand til at udvikle kundernes eksisterende set-ups og skabe helt nye state-of-the-art-løsninger samtidig med, at vi også leverer standardudstyr fra de forskellige brands, som spiller optimalt sammen, siger Matt Hatson.

One-stop-shopping

Erhvervelsen af Dematic gør Kion Group til en afgørende spiller inden for intern logistik, eller Intralogistics 4.0, som man også kalder det i logistikindustrien.

Når konstellationen er blevet gearet både på salgsområdet og har fået trimmet sit servicenetværk, kan man tilbyde hele pakken af varehåndterings- og serviceydelser til kunder i alle størrelser i mange forskellige industrier over hele verden.

Fra helt enkle varehåndteringsløsninger til de helt komplette automatiske lagre og distributionscentre kommer kunderne til at nyde godt af de synergieffekter, opkøbet fører med sig.

Kion Group styrker dermed sin position som ’One-stop-supplier’ af intelligente logistikløsninger og automatiske systemer og er dermed i en perfekt position til at vækste inden for blandt andet ’Industry 4.0, digitalization og e-handel.

- Ved at erhverve Dematic ændrer og styrker vi på markant vis, hvad Kion Group er og står for, nemlig lønsom vækst i en omskiftelig industri og digitaliseret verden. Vi bliver en unik leverandør af produkter, service og løsninger. Som ingen andre virksomheder i industrien kan vi følge hver eneste af vore kunder problemfrit til dørs på deres rejse mod Industry 4.0 og Intralogistics 4.0 nu, her og alle steder, siger Kion Group's CEO, Gordon Riske.

 

10/1 2017
  • Initiativpris er en del af fødekæden

    Initiativpris er en del af fødekæden

    logistikloesninger ›FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche
  • Nordatlantisk fundament bliver styrket

    Nordatlantisk fundament bliver styrket

    logistikloesninger ›Blue Water Shipping overtager Postas speditionsaktiviteter i Danmark og på Færøerne pr. 1. februar 2026 og styrker dermed sin tilstedeværelse i Nordatlanten
  • Nyt brancheområde gør klar til HI 2027

    Nyt brancheområde gør klar til HI 2027

    logistikloesninger ›Besøgende på HI-messen i 2027 kan se frem til at gå på opdagelse i et nyt brancheområde skabt af Dansk Overfladeindustri
  • Bliv robust med robotter

    Bliv robust med robotter

    logistikloesninger ›For tiende gang åbner Robotbrag dørene til fremtidens produktionsteknologi. I år med ekstra fokus på humanoide robotter, AI-drevne løsninger og kompetencer
  • LogiMAT nærmer sig med hastige skridt

    LogiMAT nærmer sig med hastige skridt

    logistikloesninger ›I slutningen af marts måned samler messen for intralogistikløsninger og processtyring, LogiMAT 2026, udstillere fra alle segmenter af intralogistikbranchen i Stuttgart
  • Scape Technologies er gået konkurs

    Scape Technologies er gået konkurs

    logistikloesninger ›Kort før nytår indgav den Odensebaserede robotvirksomhed, Scape Technologies konkursbegæring ved Skifteretten i Odense
  • Servicerobotter er i fremmarch

    Servicerobotter er i fremmarch

    logistikloesninger ›Analysevirksomheden IDTechEx har undersøgt markedets behov for servicerobotter og giver sit bud på hvilke anvendelser af dem, som vil dominere markedet i de næste 10 år
  • De fem meste læste historier på ltl.dk i 2025

    De fem meste læste historier på ltl.dk i 2025

    logistikloesninger ›Interrolls sorteringslæg på Danske Fragtmænds diistributionscentre, nye kranter på vej til Finland og Hysters comeback på det danske marked via forhandleren Tektra var blandt de mest læste på ltl.dk i det forgangne år