Logistikkompagniet styrker ledelsenIndehaver af Logistikkompagniet, Carsten Moberg, sammen Jan Dewald Hansen, som starter som administrerende direktør i firmaet efter nytår.

Logistikkompagniet styrker ledelsen

Den mangedobbelte prisvinder og Gazelle-virksomhed henter Jan Dewald Hansen ind som ny administrerende direktør, så stifter og indehaver Carsten Moberg kan fokusere på koncept- og forretningsudvikling

Der er sket en del hos Logistikkompagniet, siden virksomheden blev etableret af Carsten Moberg for syv år siden og i dag beskæftiger mellem 100-150 medarbejdere alt efter sæson.

Adskillige anerkendende priser er modtaget - både for Gazaelle-vækst og for inklusion af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, senest gennem modtagelse af CSR People Prize 2016, der blev overrakt af HKH Prins Joachim.

Men ikke mindst har Logistikkompagniet i et ekstremt konkurrencepræget marked, hvor der kæmpes på marginalerne stille og roligt etableret sig som en fleksibel og nytænkende aktør inden for lager- og logistikområdet i Danmark.

På kundelisten er private virksomheder som bl. a. Ford, L’Oreal, Carl Ras, Nilfisk Advance og senest har Logistikkompagniet, der har hovedkontor i Greve, etableret et brohoved i Fredericia, hvorfra markedet vest for Storebælt skal indtages.

Skal frigøre kræfter til udvikling

Virksomheden har dermed gearet sig til vækst og er klar til at tage næste skridt mod øget omsætning og lønsomhed. Det sker med ansættelsen af 43-årige Jan Dewald Hansen, der er hentet fra Solar som ny administrerende direktør af Logistikkompagniet.

Han afløser stifter og indehaver Carsten Moberg, der fortsætter i selskabet som direktør med ansvar for forretnings- og konceptudvikling.

- I bund og grund så er jeg jo iværksætter og idémager. Jeg stortrives med at finde på nye ting og at se virksomheden udvikle sig sammen med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Nu er vi forbi etablerings- og iværksætterfasen, og der er brug for mere struktur på driften, hvor friske øjne vil kunne bidrage bedre end mig. Det kribler i fingrene på mig for at kaste mig over nye koncepter og modeller for vores samarbejde med kunderne. Gennem det seneste år har vi derfor ledt efter en ny profil til at stå i spidsen for virksomheden, og jeg glæder mig utrolig meget til at få Jan ombord, siger Carsten Moberg.

Tung logistikerfaring

Den nye direktør er uddannet civiløkonom og kommer senest fra en stilling som ansvarlig for Kundelogistik hos Solar Danmark. Jan Dewald Hansen har tidligere været syv år hos Lego i forskellige logistikstillinger, de sidste to år udstationeret som Site Manager i Tjekkiet med ansvaret for opbygning af LEGOs europæiske distributionscenter.

Herudover har han været syv år i direktionen hos Titech Electric med det fulde supply chain ansvar. I tæt parløb med Administrerende direktør og indehaver Ulrik Juul stod han i spidsen for tre virksomhedsopkøb og en vækst på 250%, der sikrede Titech en position som flerårig Gazellevirksomhed. Så rollen som ny administrerende direktør i Logistikkompagniet, hvor han i direktionen skal danne parløb med Carsten Moberg, er derfor ikke uvant.

- Jeg har gennem længere tid fulgt Logistikkompagniet og Carsten Moberg og ser mange fælles træk mellem mine og Logistikkompagniets værdier – både de faglige og menneskelige, siger Jan Dewald Hansen, der ved siden af sine lederstillinger gennem flere år har været mentor for nyuddannede i CAs a-kasse.

Vil sætte barren højt

Den nye direktør ser frem til at kaste sig ombord i opgaverne, hvor han har fokus på kundernes behov - helst inden de selv opdager dem, som han udtrykker det.

- Der er mange dygtige spillere derude, og vi skal derfor sætte barren højt. Logistikkompagniet skal være det naturlige valg som logistikpartner for alle danske virksomheder. Moberg har sammen med sit team udviklet en række knivskarpe koncepter og ydelser, der skaber værdi i kæden. Gennem et kombineret fokus på lønsom vækst og forretningsudvikling ser jeg frem til sammen med Carsten Moberg og medarbejderne at indgå i teamet og gøre Logistikkompagniet til en endnu stærkere og konkurrencedygtig logistikpartner for vores kunder, fastslår Jan Dewald Hansen, der starter i sit nye job den 1. januar 2017.

Jan Dewald Hansen er gift og har tre børn. Sammen med sin familie bor han i Odense.

-hawin

 

Om Logistikkompagniet

  • Logistikkompagniet med hovedkontor i Greve og satellitkontor i Fredericia leverer bemandingsløsninger inden for lager og logistik til offentlige og private virksomheder over hele landet.
  • Virksomheden blev etableret i 2009 og beskæftiger - alt efter opgaver og sæson - mellem 100 og 150 medarbejdere.
  • Blandt kunderne er bl.a. L’Oréal, IDdesign, Nilfisk, Orkla, Ford Motor Company, Carl Ras, Postnord og Strålfors.
  • Kombinationen af veldokumenterede og innovative logistikkoncepter samt en bevidst indsats over for virksomhedens medarbejdere og udsatte borgere medførte i 2015 til en millioninvestering fra Den Sociale Kapitalfond. Investeringen er tiltænkt vækst - bl.a. med henblik på at understøtte virksomhedens strategi med at udvikle forretningen med nye løsninger og blive landsdækkende.
  • Virksomheden blev i 2014 udpeget af dagbladet Børsen som en af årets Gazelle-virksomheder
  • Logistikkompagniet vandt i maj 2016 Greve Erhvervspris 2015 som følge af virksomhedens unikke forretningsmodel, der kombinerer unikke logistikkoncepter med social ansvarlighed.
  • Virksomheden har netop i november modtaget CSR People Prize Award 2016 af HKH Prins Joachim ved konferencen ‘Danske Pionerer for Bæredygtighed’, der er et samarbejde mellem Virksomhedsforum for Socialt Ansvar og Dansk Industri.
9/12 2016
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa