Læs varebilen helt automatiskDematic præsenterer Dematic PackMyRide automatiseringssystemet, som er verdens første fuldautomatiske løsning til læsning af pakker. (Billede: Dematic)

Læs varebilen helt automatisk

Dematic præsenterer en fuldautomatisk løsning til læsning af varebiler. Dematic PackMyRide hedder det og Dematic forventer at det kan håndtere op til 80 % af alle pakker. Delsystemet bliver i øjeblikket afprøvet på DPD's distributionscentre i Nagold i Tyskland

Systemet fungerer ved at det henter pakker fra et eksisterende internt logistiksystem og flytter dem over på mobile reoler med en reolstabler.

Reolerne er konstrueret på en måde, så Dematics automatisk styrede lastbærere (AGV'er) kan transportere dem ind i varebilen helt automatisk.

Det reducerer ikke bare den fysiske belastning på chaufførerne, det reducerer også markant den tid, det tager at læsse varebilerne. Det forventes, at systemet vil kunne håndtere op til 80 % af alle pakker

Dematic, der er specialist i intern logistik, viste sammen med projektpartneren DPD en videopræsentation af Dematic PackMyRide-systemet på den seneste LogiMAT-messe.

- Dematic PackMyRide revolutionerer læsseprocessen for varebiler, og det er verdens første fuldautomatiske løsning inden for dette segment, siger Dr. Daniel Jarr, der er projektleder på PackMyRide-projektet. 

Automatiseringssystemet gør det muligt at læsse flere varebiler ad gangen, hvilket giver en markant øget produktivitet og effektivitet i pakkehåndteringen.

- Vores innovative koncept er ikke kun en ergonomisk gevinst for chaufførerne, det sparer også en masse tid, som giver generel værdi for logistikvirksomhederne, siger Daniel Jarr.

Manuel læsning af varebiler er en tidskrævende proces for logistikvirksomhederne, og det kan nu håndteres fuldt ud af det automatiserede system.

Thomas Steverding, Senior Group Manager for Process & Development i DPD i Tyskland, forklarer, hvorfor logistikvirksomheden valgte at deltage i projektet:

- Vores pakkesorteringssystemer er allerede stærkt automatiserede, men det sidste stykke af pakkens vej håndteres stadig manuelt i dag. Og nu viser Dematics innovative løsning for første gang, hvordan vi kan understøtte vores medarbejdere og lette deres arbejdsbyrde i dette trin af processen. Vi er rigtig glade for at få lov til at afprøve denne lovende løsning.

Systemet afprøves i øjeblikket på et af udviklingspartneren DPD's distributionscentre. Dematic PackMyRide modtager pakkerne fra det interne logistiksystem og transporterer dem til en scanningsenhed, hvor rumindhold, vægt og stregkode verificeres, så sorteringen bliver optimal.

Pakkerne opbevares derefter midlertidigt i Dematics sorteringstårn, inden de overføres til en rulletransportør i den ønskede rækkefølge. På dette punkt i processen skelner systemet mellem to typer af pakker, forklarer Daniel Jarr:

- Hvis der er noget galt med pakken, bliver den omdirigeret til manuel sortering.

Ellers læsses pakken over på en reolstabler, der bevæger sig langs en række mobile reoler, hvor den placerer pakken på den beregnede placering. Når en reol er fuldt læsset, kan den let tages fra systemet og transporteres manuelt til fragtbilen. Som alternativ tilbyder Dematic nu automatisk transport med AGV-system.

Dematic PackMyRide er ikke kun egnet til logistikvirksomheder, men kan også bruges i andre industrisektorer.

- Automatiseringssystemet er en innovativ mulighed for procesoptimering af det sidste stykke af pakkens vej i mange forskellige segmenter, siger Daniel Jarr.

Dematic kan ud fra specifikke krav udvikle en individuel løsning.

- Vi tilbyder systemet som en innovativ løsning, og vi er åbne over for at samarbejde om specifikke løsninger, siger Daniel Jarr.

-hawin

15/3 2019
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa