Million-boost til fremtidens grønne teknologierFoto: Erhvervsstyrelsen.

Million-boost til fremtidens grønne teknologier

Fonden for Retfærdig Omstilling investerer 250 mio. kr. i udvikling af grønne teknologier i Syd- og Nordjylland

Der er fortsat behov for at investere i grønne teknologier, som skal styrke Danmarks og Europas konkurrenceevne, skabe nye jobmuligheder og bidrage til at nå Danmarks klimamål. 

Derfor har Fonden for Retfærdig Omstilling afsat 250 mio. kr., som potentielle ansøgere kan søge allerede nu.

Midlerne skal øge virksomheder og uddannelsesinstitutioners muligheder for at udvikle og skalere grønne nøgleteknologier inden for Power-to-X (PtX), brun bioraffinering såsom pyrolyse, og CO2-fangst, - lagring og anvendelse (CCUS). Til sammen skal det ruste Danmark så vi står endnu stærkere i en grønnere fremtid. 

Det fortæller formanden for Retfærdig Omstillings indstillingsudvalg, Peter Hansen:

- Vi sætter nu forstærket kraft på udviklingen af grøn vækst i Danmark, for potentialet er stort takket være vores virksomheders grønne teknologier og innovationer.

- Vi håber, at vi med denne markante indsats kan skabe grøn vækst og nye grønne arbejdspladser i Sydjylland og Nordjylland og reducere vores udledninger til gavn for hele landet, siger han.

Søg allerede nu
Tilskuddet på mellem fem og 40 mio. kr. skal være med til at understøtte en bred række af forskellige aktiviteter inden for blandt andet forskning og udvikling, indkøb af rådgivning, udstyr og teknologier, samt procesinnovation og opkvalificering af medarbejdere.

Områderne er mange, og målgruppen er bred, og derfor håber formanden Peter Hansen, at der kommer mange kvalificerede ansøgninger:

- Vi ønsker i indstillingsudvalget, at denne indsats for alvor skal være med til at booste udviklingen og skabe grønne arbejdspladser inden for grøn teknologi i Syd- og Nordjylland.

- Derfor vil jeg også komme med en stærk opfordring til alle relevante virksomheder, uddannelsesinstitutioner, konsortier og aktører, der kan være med til at sætte skub i udviklingen af grønne nøgleteknologier. Det er nu, I skal søge, opfordrer han.

-hawin

Læs mere om indsatsen og kravene til ansøgning HER

FAKTA om indsatsen Udvikling af nye, grønne teknologier i Nord- og Sydjylland

  • Ansøgningsprocessen er åben fra den 1. juli 2025 og frem til den 10. oktober 2025 kl. 12.00
  • Puljen omfatter 250 mio. kr., og projekter kan søge mellem fem og 40 mio. kr. Hvis der kun søges til kompetenceudviklingsprojekter, skal der minimum søges 2,5 mio. kr.
  • Målgruppen er bred, da virksomheder i alle størrelser, uddannelsesinstitutioner, konsortier og aktører kan søge, men fælles for dem er, at de skal være placeret i Nord- eller Sydjylland.
  • Investeringen kan understøtte aktiviteter inden for forskning og udvikling, grønne nøgleteknologier, procesinnovation og forretningsudvikling, og kompetencerettede aktiviteter herunder opkvalificering af medarbejdere.

FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling 
Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

Fonden skal spille en central rolle i Danmarks omstilling til en klima-neutral økonomi og investerer blandt andet i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst og -lagring, Power-to-X, pyrolyse og cirkulære teknologier. Fonden for Retfærdig Omstilling medfinansierer projekter, der skal:

  • Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale er-hvervsfyrtårne
  • Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
  • Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
  • Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede tek-nologier
  • Fremme grønne og cirkulære teknologier

Et særskilt indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet, udmønter midlerne.

2/7 2025
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa