Nordjysk væksteventyr efter tysk opkøb

Nordjysk væksteventyr efter tysk opkøb

Ordre fra en af verdens største FMCG-producenter understreger de gode takter hos leverandøren af logistikløsninger, Riantics

Befolkningstallet stiger i hele verden, og det samme gør forbruget og flowet af fødevarer - og produkter - generelt. Det stiller store krav til logistikken, og her kommer de automatiserede logistik- og lagerløsninger ind i billedet.

I Nordjylland ligger en af verdens førende aktører inden for feltet. En lille spiller, der har indtaget verdensmarkedet med store ambitioner, patenterede løsninger og nordjysk vedholdenhed. Det har man bemærket i branchen, og Riantics blev i sommeren 2016 opkøbt af tyske Körber AG.

Massive investeringer i virksomheden har resulteret i et turn around med lyse fremtidsudsigter. Virksomheden ligger i nordjyske Arden, men perspektiverne er internationale, og vækstmålet hedder svimlende 86% for 2018.

Riantics har netop lukket en ordre i USA på et betragteligt, tocifret millionbeløb med verdens tredjestørste producent af de såkaldte Fast Moving Consumer Goods.

Kunden har fra første færd været tiltrukket af de innovative og kundetilpassede løsninger, Riantics tilbyder. Via to mindre projekter til samme kunde, som allerede er under installation i England og Frankrig, har Riantics kvalificeret sig til den nye, vigtige ordre.

For Riantics er ordren skelsættende, da den er startskuddet til kundens planer om at investere i Riantics’ automatiseringsløsninger i USA fremover. Her beløber potentialet for samarbejdet sig til et trecifret millionbeløb.

Fra første møde med kunden og frem til kontrakten har intet været overladt til tilfældighederne. Area Sales Manager Klaus Waenerlund Kristensen fortæller om processen:

Area Sales Manager Klaus Waenerlund Kristensen.

- Vi har i 18 måneder arbejdet meget fokuseret og i tæt samarbejde med kunden for at få denne ordre i hus. Behovet hos kunden har udviklet sig undervejs, efterhånden som vi fik afdækket flere muligheder for optimering. Der er tale om en stand-alone løsning koncentreret omkring Riantics’ Layer Picker, indeholdende palletransportsystemer og fuldautomatiske pallekraner til indlagring af produktpaller.

- Løsningen optimerer flowet og produktiviteten hos kunden betragteligt og er skaleret til vokseværk i en branche i stor fremdrift. En af de største udfordringer hos kunden er, som hos mange lignende virksomheder, at skaffe kvalificerede medarbejdere til lagerarbejdet - men også en begrænsning i de fysiske rammer har definitivt skabt behovet for en automatiseret løsning.

Ordren fra den amerikanske gigant er en vigtig milepæl for Riantics, og den viser i høj grad værdien og styrken i det tyske ejerskab. CEO Hans-Henrik Jensen uddyber:

CEO Hans-Henrik Jensen.

- Vi har hele tiden været markedsledende inden for layer picking med vores patenterede system. Men parløbet med Körber Logistics Systems og organisationens mange datterselskaber og videns hubs, er benzinen i den motor, der driver Riantics frem i førerfeltet nu.

- Den seneste ordre fra USA er et godt eksempel på en kunde, der ikke kun kigger på den løsning, de køber, men også har øje for vores bagland og de muligheder, vi kan tilbyde på sigt. Med Körber-organisationen køber man sig også en sikkerhed for ”state-of-the-art” løsninger og den nyeste digitale know-how; alt det der er indbegrebet af Industri 4.0.

Næste skridt på vejen for Riantics er etablering af en afdeling i Pittsburgh i delstaten Pennsylvania, USA, i september, og der er fortsat store vækstambitioner i den hjemlige afdeling, hvor en massiv rekrutteringsindsats allerede er iværksat.

-hawin

 

FAKTA OM RIANTICS

Riantics A/S (tidl. Univeyor / Qubiqa) er leverandør af intelligente og skræddersyede løsninger inden for logistik og automatiserede lagerløsninger. Virksomheden er i Skandinavien kendt for sine unikke logistikløsninger og -systemer leveret gennem snart 40 år. Uden for Skandinavien er Riantics især kendt for den patenterede Layer Picker, som automatiserer de-palleteringen af varer i distributionscentre verden over. Riantics er ejet af den tyske teknologikoncern Körber AG og har pt. 125 ansatte i Danmark.

29/6 2018
  • Effektivitet, robusthed og overlevelse

    Effektivitet, robusthed og overlevelse

    logistikloesninger ›Europa under pres fra toldkaos og geopolitik – speditørernes rolle er på vej mod forandring. Sådan ser Descartes, leverandør af digitale logistiknetværksløsninger, på sagen. James Stafford, sales director EMEA hos Descartes uddyber i denne kommentar
  • Produktionstiden halveret

    Produktionstiden halveret

    logistikloesninger ›Nyt semiautomatisk anlæg halverer gennemløbstiden og øger kvaliteten i produktionen af Danfoss' controllere. Robotool har udviklet og leveret det
  • DSV har aktiveret sit beredskab

    DSV har aktiveret sit beredskab

    logistikloesninger ›Sikkerheden for medarbejderne, driften og kontinuiteten i kundernes forsyningskæder har topprioritet hos DSV, der følger konfliktet i Mellemøsten tæt
  • DHL øger kølet luftfragt til medicinalvarer

    DHL øger kølet luftfragt til medicinalvarer

    logistikloesninger ›Et nyt Boeing 777-fragtfly er det synlige bevis på en strategisk investering, der bl.a. skal sikre øget kapacitet på virksomhedens samlede, globale logistik på sundhedsområdet
  • Demonstration af 4D-shuttle på LogiMAT

    Demonstration af 4D-shuttle på LogiMAT

    logistikloesninger ›På messen i Stuttgart viser robotproducenten Movu Robotics sit bud på transformationen mod 4-vejs palle-shuttle-teknologi til alt fra fødevarer til rengøringsmidler
  • Dachser styrker sin nordiske organisation

    Dachser styrker sin nordiske organisation

    logistikloesninger ›Kristian Jönsson er tiltrådt i en udvidet rolle som managing director for Dachser Nordic med ansvar for logistikudbyderens aktiviteter i hele Norden
  • Indstilling til Teknologiprisen 2026 er åben

    Indstilling til Teknologiprisen 2026 er åben

    logistikloesninger ›Robotnetværket DIRA inviterer frem til den 18. marts kandidater med produkter og teknologier, der viser vejen for den danske robot- og automationsbranche, til at melde sig til årets konkurrence
  • Baner vejen for intelligent logistik

    Baner vejen for intelligent logistik

    logistikloesninger ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en generativ AI-drevet assistent, der gør opsætning og support af Astro WMS enklere, hurtigere og smartere