Odense Robotics StartUp fund kåret som en af de bedste

Odense Robotics StartUp fund kåret som en af de bedste

Fondens og dens inkubator ved Teknologisk Institut er på den britiske avis Financial Times' liste over Europas bedste startup hubs og accelerator programmer. Tilmed er den danske StartUp Fund den eneste, som udelukkende er dedikeret til robotteknologi

Finansial Times har sammen med analysebureauet Statista og mediebureauet Sifted netop offentliggjort en liste over de bedste Europæiske hubs. Listen rummer i alt 125 hubs fra ikke mindre end 19 europæiske lande.

Her er Odense Robotics StartUp Fund og dens inkubator ved Teknologisk Institut samlet set placeret som nummer 36.

Men samlet set er mere end 2.000 hubs i Europa blevet inviteret til at deltage og efterfølgende tildelt en score på baggrund af vurderinger fra alumne, investorer, entreprenører og forskere.

Alumne er blevet bedt om at vurdere på baggrund af følgende kriterier: Mentorer, sparring til forretningsudvikling, netværk, funding, infrastruktur og vejledning omkring juridiske spørgsmål.

- Mange aktører har arbejdet hårdt og længe for at give robot- og dronestartups de bedste betingelser for at vokse som en del af robotmiljøet her i Odense, Danmark. Vi har længe vidst, at vi har et stærkt tilbud med Odense Robotics StartUp Fund og inkubator hos Teknologisk Institut, siger CEO i Odense Robotics, Søren Elmer Kristensen og fortsætter:

-Med denne nye liste fra Financial Times er det nu officielt, at vi er en af de bedste hubs for robot- og dronestartups i Europa. Det er en blåstempling af fondens unikke tilbud og resultatet af det stærke samarbejde i det danske robotøkosystem.

Til gavn for hele samfundet
Gennem Odense Robotics StartUp Fund kan robot- og dronestartups fra Danmark og udlandet få adgang til kapital, unik brancheviden og et internationalt anerkendt inkubationsmiljø hos Teknologisk Institut i Odense.

Derudover får de sparring fra bl.a. fondens stiftere, som på baggrund af deres dybe indsigt i industrien agerer som mentorer. Det er en succesfuld opskrift, der gør innovation til forretning.

Direktør på Teknologisk Institut Anne-Lise Høg Lejre siger:

- Vi ønsker at gøre vejen fra idé til markedsparat teknologi lettere for spirende robotiværksættere. Vi er derfor sammen med vores samarbejdspartnere i Odense Robotics utrolig stolte af denne internationale anerkendelse. At vi kan sætte Teknologisk Instituts robotspecialister og innovationsfaciliteter i spil på en måde, som tiltrækker ikke kun Danmarks bedste robotidéer, men også dem uden for landets grænser, kommer ikke kun de nye virksomheder til gavn, men hele samfundet.

-lipe

15/3 2024
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa
  • Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    logistikloesninger ›Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, har lanceret MacroPoint OpsForce, en ny funktion baseret på agentisk AI med det formål at automatisere fragtflows