Peri vinder Supply Chain Management Award 2016

Peri vinder Supply Chain Management Award 2016

Leverandøren af forskallingsmateriel og stilladssystemer, Peri, har netop vundet Supply Management Award 2016

Prisoverrækkelsen fandt sted ved Supply Chain-konferencen i Frankfurt i starten af oktober måned.

Peri, der sælger og udlejer forskallingsudstyr og stilladssystemer til mange forskellige byggeprojekter over hele verden, har optimeret flowet i sit varekredsløb, så man har meget bedre styr på de mange komponenter og moduler af udstyr, som hele tiden bliver brugt, sat op, taget ned og sendt tilbage til opsamlingsstederne, for herefter at blive lejet ud til nye projekter.

Planlægningen bliver nemmere

Når systemkomponenterne bliver returneret efter endt udlejningsperiode, aktiverer de et kredsløb, hvor komponenterne bliver nøjere undersøgt og tjekket.

Nogle bliver serviceret og repareret, og de øvrige glider med det samme ind i puljen af udstyr og komponenter til udlejning. Man ved imidlertid aldrig hvor meget udstyr, der havner henholdsvis det ene og andet sted.

Dermed ved man heller ikke, hvordan kvaliteten og kvantiteten balancerer, efter udlejningsopgaven er endt. Dermed bliver det svært at planlægge nye opgaver i detaljer.

Projektet ’Closed Loop Supply Chain’ handlede om at udvikle en planlægningsproces for kredsløbet hos Peri.

Det omfattede blandt andet ny software, som skulle skabe større gennemsigtighed i det globale flow af varer på Peris 120 udlejningssteder, der er placeret over det meste af verden.

Ved at integrere løsningen i produktionen og indkøbsplanlægningen er det lykkedes for Peri at udnytte sine ressourcer langt mere effektivt end tidligere.

Forsyningskæden er et kritisk led

- Peri imponerede juryen i alle evalueringskriterierne strategi, processer, organisation og innovation. Forsyningskæden udgør et kritisk led i den succes, virksomheden har opnået,. Projektet viser dette helt klart og tydeligt, forklarede jurymedlem, Johannes Giloth, Senior Vice President for Global Operations hos Nokia Solutions and Networks GmbH & Co. KG, som overrakte prisen.

- Med sin enestående løsning har Peri givet en imponerende demonstration af hvordan, man vender en uafvendelig forretningsproces til en konkurrencemæssig fordel, mens man øger effektiviteten og reducerer vareforbruget, sagde Harald Geimer, partner hos PxC Strategy, som ligeledes var medlem af juryen.

Jurymedlem Dr. Petra Seebauer, udgiveren af magasinet, Logistik Heute, var helt på linje med sine jurykollegaer.

- Måden, som processen med alle data er modeleret i et enkelt softwareværktøj, viser også, at Peri har lagt fundamentet for digitaliseringen af sine forretningsprocesser.

Kreativitet og vedholdenhed

Hos vindervirksomheden var man da også glade for prisen.

- Vi er meget stolte over prisen, som er et tydeligt tegn på den unikke position, vi har på det internationale marked for Supply Chain Management. De målsætninger, vi har nået ind til i dag, understreger, at supply chain management er en kritisk faktor i vores langsigtede strategi. At juryen så også belønner dette, er en klar tilkendegivelse af det ekstraordinære arbejde vores internationale team udfører, sagde Dr. Bernd Rosenkranz, chef for Supply Chain Management hos Peri Gruppen.

Supply Chain Management Award blev uddelt den 6. oktober under konferencen ’Exchainge – the Supply Chainers’ Conference’ i Frankfurts House og Logistics and Mobility, HOLM. De fire finalister, Arlanxeo, Henkel Adhesive Technologies, Peri og Recaro præsenterede deres projekter for deltagerne på konferencen inden juryen traf sin endelige beslutning.

Hvert år siden 2006 er prisen blevet uddelt til enestående løsninger i den industrielle Supply Chain og til virksomheder, som er vedholdende og kreative i bestræbelserne på at optimere deres Supply Chain.

8/11 2016
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa
  • Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    logistikloesninger ›Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, har lanceret MacroPoint OpsForce, en ny funktion baseret på agentisk AI med det formål at automatisere fragtflows
  • Interroll overtager Royal Apollo Group

    Interroll overtager Royal Apollo Group

    logistikloesninger ›Interroll Holding overtager Royal Apollo Group, en hollandsk leverandør af løsninger inden for vertikal transport, logistik og presning
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    logistikloesninger ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før