Årets Robotbrag i maj har åbnet for tilmeldingerFoto: Teknologisk Institut

Årets Robotbrag i maj har åbnet for tilmeldinger

Hvordan kan danske virksomheder fremtidssikre sig ved hjælp af robotberedskab og kunstig Intelligens? Det er temaet ved ROBOTBRAG 2025, som Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) arrangerer i Odense den 8. og 9. maj

Verden er ikke i underskud på usikkerheder, hvor vaklende geopolitik, toldtrusler og mangel på arbejdskraft præger lydbilledet.

Mange virksomheder ser her investeringer i AI og robotteknologi som en afgørende faktor for at bevare deres konkurrenceevne, gøre dem mere modstandsdygtige og forberede dem på fremtiden – med alle de udfordringer – og muligheder – som den rummer.

Med det bagtæppe inviterer Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) danske virksomheder indenfor til ROBOTBRAG 2025 den 8. og 9. maj i Odense. Her kan de få et overblik over nutidens og morgendagens robotteknologi, møde robotindustriens førende udviklere og forhandlere samt drage fordel af uvildig specialistviden.

– Det er afgørende, at vi i Danmark ikke blot ser kunstig intelligens og robotteknologi som en mulighed, men som en nødvendighed for at sikre vores langsigtede konkurrenceevne og modstandsdygtighed. ROBOTBRAG 2025 er en unik mulighed for både små og store virksomheder til at få indblik i morgendagens teknologi og blive inspireret til at udvikle den rigtige strategi, der gør dem klar til fremtiden, siger Henrik Jacobsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut.

Planer sikrer fremtiden
Selvom de fleste danske virksomheder kan se klare gevinster ved at indføre robotter, er det kun hver 10. virksomhed, der har en strategi på området.

Det vil Teknologisk Institut og DIRA gerne ændre på. Så Danmark og de virksomheder, der udgør den økonomiske rygrad i vores kongerige, ikke bare er konkurrencedygtige, men også modstandsdygtige.

Også Dansk Industri opfordrer virksomheder til at tage ansvar og udnytte det store potentiale, som teknologierne rummer.

– I en tid med geopolitisk usikkerhed og stigende mangel på arbejdskraft er det afgørende, at danske virksomheder ruster sig med den nyeste teknologi. Det vil både aflaste deres nuværende medarbejdere i dag og sikre, at de også har et job i fremtiden. Robotteknologi er ikke længere en luksus, men en nødvendighed for at forblive konkurrencedygtig på det globale marked, siger branchedirektør Peter Trillingsgaard fra DI Produktion.

Prep din karriere med robotter
ROBOTBRAG slutter ikke her. Fredag den 9. maj 2025 fortsætter robotinspirationen – dog for en lidt yngre målgruppe.

Her kan elever fra erhvervsuddannelser, studerende fra akademier og universiteter samt deres undervisere fra hele landet lade inspirationsbatterierne op til ROBOTBRAG-læringsdag, hvor også robotvirksomhederne kan møde fremtidens arbejdsstyrke.

– Det er ikke kun nutidens virksomheder, der skal være klar til fremtiden – det skal fremtidens arbejdsstyrke også. Derfor er det også vigtigt, at vi skaber forbindelser mellem de unge og de virksomheder, der udvikler teknologien, hvis vi skal sikre, at Danmark forbliver i front inden for robot- og AI-teknologi. ROBOTBRAG-læringsdagen er en oplagt platform for at skabe denne dialog og inspirere fremtidens arbejdskraft, siger Michael Nielsen, der er bestyrelsesleder i DIRA.

Om ROBOTBRAG:
ROBOTBRAG bliver i år afholdt for niende gang hos Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense. Læs mere om tilmelding mv. her

Arrangementet er skabt, så alle interesserede virksomheder og andre relevante aktører kan komme ind og få et kig på de nye, innovative teknologier, der står og venter rundt om hjørnet.

I 2024 tiltrak robotfesten over 3.200 deltagere og mere end 80 udstillere.

-lipe

6/2 2025
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa