Robotdirektør: Industri 4.0 er opreklameret

Robotdirektør: Industri 4.0 er opreklameret

Ifølge Per Bech Rasmussen, der er projektdirektør ved automationsvirksomheden BILA A/S, er Industri 4.0 blevet et overkompliceret buzzword. Derfor vil han skære gennem tågen ved Logistikkens Dag i Aalborg og gøre det lettere for danske virksomheder at omsætte fordelene ved Industri 4.0 i praksis

Industri 4.0 er blandt de mest anvendte buzzwords inden for dansk erhvervsliv. Fænomenet, der er båret frem af de seneste års teknologiske landvindinger, varsler store forandringer inden for især produktion og logistik, hvor emner som robotteknologi, kunstig intelligens og data vil erstatte både dygtige hænder og kloge hoveder. Men er det nu også den virkelighed, vi står overfor lige nu og her?

Ikke hvis man spørger projektdirektør Per Bech Rasmussen fra robot- og automationsvirksomheden BILA A/S, der er blandt dette års indlægsholdere ved Logistikkens Dag i Aalborg. Ifølge ham er Industri 4.0 blevet et både opreklameret og overkompliceret begreb, som tillægges en lang række avancerede egenskaber, der skaber forvirring blandt mange danske virksomheder:

- Vi taler ofte om Industri 4.0 som værende et udtryk for en næsten ubegribelig teknologisk udvikling, der medfører store forandringer i både industrien og for den enkelte medarbejder. I virkeligheden er det slet ikke så pludselig og voldsom en udvikling endda, forklarer han og fortsætter:

- Robotteknologi og automatisering har eksisteret længe og gjorde sit indtog i danske virksomheder helt tilbage i 1980’erne under betegnelsen Industri 3.0. Men det er min oplevelse, at mange erhvervsdrivende stadig tror, at disse teknologier ligger langt ude i fremtiden for dem, og at det kun er ingeniører og professorer, der kan være med på nuværende tidspunkt – og det skyldes i høj grad den hype og begrebsforvirring, der er opstået omkring Industri 4.0.

Kendetegnet ved data
Blandt de avancerede egenskaber, som Industri 4.0 ofte fejlagtigt sættes i forbindelse med, er især kunstig intelligens:

- Industri 4.0 er blevet et buzzword, der for mange bedst beskrives ved brug af andre buzzwords, og her er kunstig intelligens blot ét af de mest anvendte. Kunstig intelligens er dog kendetegnet ved automatisk læring og selvkorrigerende adfærd uden menneskelig involvering, og der er vi altså ikke kommet til endnu, uddyber Per Bech Rasmussen.

Han fortæller endvidere, at data udgør den væsentligste faktor i udviklingen fra Industri 3.0 til Industri 4.0:

- Det primære kendetegn ved Industri 4.0 er indsamling og anvendelse af data, hvilket har givet erhvervslivet nogle helt nye muligheder i forhold til løbende optimering af produktion og logistik helt ned til mindste detalje. Af den grund har Industri 4.0 bestemt også sin berettigelse som den fjerde teknologiske bølge inden for industrien til trods for, at det er et udviklingstrin, der har været længe undervejs. Det er dog samtidig vores vurdering, at netop data vil accelerere den teknologiske udvikling yderligere, og derfor kan nye landvindinger såsom kunstig intelligens ligge lige rundt om hjørnet, siger Per Bech Rasmussen.

Født ud af Industri 4.0
BILA A/S er blandt de førende leverandører af fuldautomatiske og komplette datadrevne løsninger til danske logistik- og produktionsvirksomheder. Koncernen supplerer desuden sin egen viden og produktportefølje inden for produktionsoptimering og robot- og automationsløsninger med relevante partnerskaber for konstant at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Netop derfor må projektdirektør Per Bech Rasmussen betegnes som værende en yderst interessant indlægsholder ved dette års Logistikkens Dag:

- BILA er jo født ud af Industri 4.0, og de beskæftiger sig hver eneste dag med den teknologiske udvikling, der følges tæt af de mange brancher, som er i berøring med transport, logistik og produktion. Industri 4.0 er blandt hovedemnerne ved konferencen i år, og vi glæder os derfor over udsigten til at kunne give deltagerne et spændende indlæg fra en ekspert, der lever af at omsætte Industri 4.0 til logistik- og produktionsoptimering i praksis, forklarer Jens Uggerhøj, som er netværksfacilitator for logistik- og vidensnetværket SmartLog, der står bag Logistikkens Dag.

Jens Uggerhøj

Logistikkens Dag afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag den 6. december 2017, og formålet er at få flere virksomheder til at samarbejde om logistik og produktion samt at bidrage til en øget konkurrenceevne i dansk erhvervsliv. Blandt de andre bekræftede indlægsholdere ved konferencen er professor Steen Hildebrandt, senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S, CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL, partner og advokat Bjarke Holm Hansen, CORE Advokatfirma, og Head of eCommerce ved Wupti.com Michael Ejby, Dansk Supermarked Group.

-lipe

28/11 2017
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa