Samme kvalitet og nyt format i sideprogrammet

Samme kvalitet og nyt format i sideprogrammet

Der er masser af information om alle de seneste temaer inden for fremtidsorienteret intralogistik når LogiMAT lukker op for messens inspirerende sideprogram. Det sker i form af fine ekspertfora, live-begivenheder i udendørsområderne og op til 120 onlinepræsentationer fra udstillere

Den kendte model for LogiMATs sideprogram fortsætter - dog er det med et twist eller to i år. Programmet der med livepræsentationer giver indsigt i den virkelige verdens logistikløsninger, og også rummer præsentationer i konferenceform, er en af hovedårsagerne til LogiMAT succes.

Den første LogiMAT-messe i næsten to og et halvt år fortsætter traditionen. For at leve op til den høje standard og samtidig overholde sundhedsreglerne, har arrangøren EuroExpo Messe- und-Kongress i München indført nogle ændringer.

Ekspertforumseancerne, som tidligere fandt sted på dedikerede områder i udstillingshallerne, finder nu sted på scenen i den nye LogiMAT Arena i East Entrance Atrium.

14 foredragsserier
Efter den officielle åbning og prisuddelingen for ’Bedste produkt’ på førstedagen, udforsker mere end 60 anerkendte eksperter fra erhvervslivet, akademiske miljøer og industripressen aktuelle temaer inden for intralogistik i 14 foredragsserier i løbet af de tre dage messen varer.

Spektret spænder fra fremtidssikret intralogistik gennem open source-applikationer og kunstig intelligens til mulighederne for at optimere ordreplukning og arbejdsprocesser og videre til afdækning af kriterier for valg af AGV'er, automatiserings- og lagerstyringssystemer og brandsikkerhedskoncepter til logistikcentre.

- Fastlæggelsen af ekspertforaene i East Entrance Atrium gør det muligt at være vært for vores populære foredragsserie og samtidig sikre et ansvarligt niveau af social distancering, forklarer LogiMATs udstillingsdirektør, Michael Ruchty fra EuroEspo.

- Op til 150 besøgende kan deltage i hver begivenhed og der samle værdifuld information om hvordan, de fremtidssikrer deres intralogistik, optimerer deres forsyningskæde, øger effektiviteten og sænker deres logistikomkostninger.

120 udstillere sætter scenen
LogiMAT vil endvidere bruge udendørsarealet mellem udstillingshallerne for første gang i 2022. Det giver de førende gaffeltruckproducenter mulighed for at præsentere nogle af deres nye intralogistikløsninger i form af live-cases.

On-site-eventen bliver styrket af det nye ’Forum Innovation.digital’-program på LogiMAT.digital online-platformen.

Fra den 26. april til den 25. maj finder både underholdende og informative 25-minutters udstillerpræsentationer for hele 120 virksomheder nemlig sted her. Programmet tilbyder på den måde et smugkig på de nye produkter, løsninger og services, som udstillerne bringer med til Stuttgart.

Man finder også nyttig information om mange af de velafprøvede løsninger, der gør det muligt for at optimere intralogistikken .

Masser af værdifuld information
Efter kickoff den 26. april kan brugere af platformen eksempelvis lære, hvordan man styrker driften gennem online sanktionering via screening af lister, optimerer lageromsætningen med 20 % ved hjælp af analyser og klassifikationer, forenkler og forbedrer ruteplanlægning for gaffeltruckflåden via softwareløsninger og opnår bedre flådestyring ved hjælp af ’power of data’.

Temaerne omfatter løsninger til aktuelle problemer og udfordringer samt ’best practice.

Blandt andet er risikostyring og stabilisering af forsyningskæder, automatiseret styring af forpladsen ved ramperne, integration af vision picking, pålidelige sorteringsteknologier på lageret, testede AI-apps i produktionen og implementering af digital teknologi en del af udstillerprogrammet.

Med sit miks af 14 all-star ekspertfora og op til 120 online udstillerpræsentationer, skaber LogiMAT værdifulde forudsætninger for de branchefolk, der skal træffe fornuftige langsigtede investeringsbeslutninger inden for intralogistik.

- Besøgende fra hele verden kan få adgang til det nye og omfattende program, når vi livestreamer det og derefter i vores mediebibliotek, når de har gennemført den gratis registreringsproces, siger Peter Kazander, administrerende direktør for EuroExpo.

-hawin

 

22/3 2022
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa