Skræddersyede logistikbygninger giver bonusThomas Møller Rudlang, erhvervschef i EDC Poul Erik Bech, herlev.

Skræddersyede logistikbygninger giver bonus

Skærpet konkurrence i logistikindustrien øger behovet for optimale faciliteter hos logistikvirksomhederne. Her spiller det helt rigtige ejendomsforhold en større og større rolle

For mange virksomheder er løsningen at leje skræddersyede nye bygninger – og her står investorerne klar med finansieringen

Den stigende globale konkurrence medfører, at nutidens industri- og logistikvirksomheder har et langt større krav til ejendommens beliggenhed og funktionalitet, end man så for år tilbage.

- Mange virksomheder bor i dag i ejendomme fra 50’erne og 60’erne, som er svære at bygge om til nutidens krav. For et stigende antal virksomheder bliver det derfor et spørgsmål om at rive ned og bygge nyt eller finde en helt ny lokalitet. Begge dele er forbundet med store omkostninger, siger Thomas Møller Rudlang, erhvervschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herlev.

En løsning er at finde en investor til nybyggeriet og gå fra at eje til at leje bygningerne.

Bygninger skal leve op til branchespecifikke krav

En af de virksomheder er den danske transport- og logistikvirksomhed Bech-Hansen & Studsgaard, som er på jagt efter en investor, der vil opføre en moderne industriejendom, der lever op til deres branchespecifikke krav.

- Vi er på jagt efter en eksisterende ejendom til ombygning, eller at opføre en helt ny ejendom, der matcher vores behov. Hertil søger vi en investor. Det ligger ikke i vores strategi, at eje vores virksomhedsejendomme. Vi er dygtige til transport og logistik. Ejendomsinteresser vil vi lade dem om, der er gode til det, siger Tommy Weston, divisionsdirektør i Bech-Hansen & Studsgaard.

- Det handler om fremtidssikring. Vi ønsker at frigive yderligere kapital til investeringer, så virksomhedens vækststrategi kan indfries, og medarbejderne tilbydes optimale arbejdsforhold. Det vigtigste er, at vi fortsat kan tilbyde fremtidssikrede transport- og logistikløsninger af høj kvalitet til kunder og samarbejdspartnere, siger han.

Det går godt for industriejendomme

Hos EDC Erhverv viser analyserne af markedet at industribranchen har medgang, og byggeriet af nye, store industriejendomme er i gang flere steder i landet. Alene i sidste kvartal af 2016 steg massen af industribygninger med 500.000 kvadratmeter. På trods af den stigende bygningsmasse, er tomgangen dog faldet i seneste kvartal. Det vidner om et marked i vækst.

- Industrivirksomhederne klarer det rigtig godt for tiden, og vi kan mærke, at virksomheder over hele landet efterspørger industriejendomme. For tiden søger næsten 1.300 virksomheder efter industriejendomme via. vores landsdækkende køber- og lejerkartotek, siger Thomas Møller Rudlang,

Investorerne står klar

Ønsket om at leje er noget, EDC Erhverv Poul Erik Bech kan se i deres database.

- Generelt vokser interessen for at leje, jo større virksomheden er. Men mindre virksomheder er også på udkig efter en investor for at kunne blive lejer, siger Thomas Møller Rudlang.

Også det ser man i køber- og lejerkartotek, hvor to ud af tre virksomheder for tiden foretrækker at leje.

Industriejendomme er i stigende grad faldet i investorernes søgelys. Det betyder, at mange virksomheder i dag står med en mulighed for at få en ejendom, der fremtidssikrer deres virksomhed, hvis de indgår en fornuftig lejeaftale med en investor.

- Tiden er helt rigtig til at løse ejendommens udfordring ved at blive lejer. Investorerne står praktisk talt klar til at finansiere nybyggeri tilpasset virksomhedens behov, hvis man anses som en stabil lejer. Det gælder både indenlandske, semi-indenlandske og udenlandske investorer, siger Thomas Møller Rudlang.

Pareto Securities på banen igen

For tiden er EDC Erhverv Poul Erik Bech i kontakt med 252 investorer med en erklæret interesse for investering i og efterfølgende udlejning af industriejendomme. En af dem er Pareto Securities, som netop har købt to store grundstykker i det nye Transportcenter i Køge, hvor der skal opføres topklasse industriejendomme.

- Vi har lagt vægt på det attraktive prisniveau på logistikmarkedet i Danmark, sammenholdt med resten af Norden. Vi ser attraktive muligheder på logistikområdet i Danmark. Vi søger virksomheder, der kan tilbyde langsigtede lejekontrakter. Finder vi flere af dem, har vi klart appetit på mere, siger Frederik Kock, partner i Pareto Securities.

-hawin

 

 

 

 

 

19/5 2017
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa