Solar og Ørsted udvider samarbejdet inden for lager og logistik-ydelser

Solar og Ørsted udvider samarbejdet inden for lager og logistik-ydelser

Ørsteds fokus på konkurrenceevne og effektivitet er omdrejningspunkt for stor 8-årig aftale med Solar. Aftalen dækker varer til drift og projekter samt lager og logistik-ydelser

Ørsted og Solar har indgået en 8-årig aftale, der øger fleksibiliteten i Ørsteds sourcing-setup, herunder til driften af elnettet i Radius Elnet A/S forsyningsområde i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Solar varetager dermed en øget andel af indkøb, lagerstyring og logistiske setup relateret til de mange drifts- og projektfunktioner i Ørsted.

Aftalen styrker driftseffektiviteten i forsyningsvirksomheden, forklarer Anders Vikkelsø, Senior Vice President i Ørsted
og næstformand i Radius.

- Solar har leveret en samlet løsning, med en fleksibilitet, der frigør ressourcer hos os og vores eksterne entreprenører, da vi nu kan få leveret materialer både via Solar’s webshop og distributionssystem til en vilkårlig site, og til vores egne lokale lagre, hvor Solar også kan støtte med opgaver som f.eks. lageropfyldning.

- Aftalen dækker en langt større mængde materialer end tidligere og en række logistik services, som understøtter vores evne til at levere hurtigt, præcist til alle funktioner i Ørsted. Det er afgørende både for vores resultater på kort sigt og for den langsigtede konkurrenceevne, siger Anders Vikkelsø om aftalen.

Specialisering er nøgleord

Historisk set har Ørsted håndteret næsten al indkøb og logistik selv, men fremadrettet ønsker Ørsted mere fleksibilitet i håndteringen af materialer. Specialisering og fokus er nøgleord i omstillingen, og derfor har Ørsted overladt leverancer til sites til Solar for en stor del af materialerne, da Solar har speciale i netop dét. Det forklarer Leif Skjoldborg Hansen, der er ansvarlig for aftalen med Solar.

Som eksempel peger han én af aftalens indbyggede serviceaftaler, nemlig Solars Fast-Box-koncept.

- For eksempel skulle Radius’ entreprenører altid til et centrallager i Ballerup for at hente manglende materiel, mens de i dag kan bestille via en app, og får leveret materiel og værktøj direkte på sitet inden for 60 minutter, siger han.

Solar specialiserer sig i sektoren

Siden 2012 har Solar ekspanderet kraftigt i forsynings sektoreren og kan foruden Ørsted også skrive Fibia og NRGi på kundelisten.

- Der er et stort potentiale for virksomhederne i sektoren. Der er en efterspørgsel på specialdesignede løsninger, der inkluderer det logistiske setup, lagerstyring og et præcist produktsortiment, der kan gøre virksomhederne mere profitable i en tid med stort fokus på omkostninger. Og det er dét, vi kan, udtaler salgsdirektør Ib Fledelius Falkenberg, der er ansvarlig for Solars aktiviteter i forsyningsbranchen.

-hawin

10/9 2018
  • Interroll overtager Royal Apollo Group

    Interroll overtager Royal Apollo Group

    logistikloesninger ›Interroll Holding overtager Royal Apollo Group, en hollandsk leverandør af løsninger inden for vertikal transport, logistik og presning
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    logistikloesninger ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før
  • Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›En gående humanoid robot, en ny navigationsteknologi og en gartnerrobot er i finalen til prisen, som Dansk Robot Netværk uddeler i næste måned
  • Skræddersyet logistik til kunderne

    Skræddersyet logistik til kunderne

    logistikloesninger ›Kunderne efterspørger i stigende grad skræddersyede løsninger hos speditører og toldrepræsentanter. Descartes’ specialiserede systemer hjælper med at levere dem