Stark indvier stort logistikcenterIndvielse: Adm. direktør i Casa Michael Mortensen, adm. direktør i Stark Britta K. Stenholt, borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) og kommerciel direktør i Stark Søren Lund.

Stark indvier stort logistikcenter

Stark har netop indviet sit nye distributionscenter i Årslev. Bygningerne alene omfatter 29.000 kvadratmeter i grundplan og centeret udgør det største af sin art i Danmark

Tirsdag d. 10. april 2018 fejrede Stark den officielle Grand Opening af Danmarks største distributionscenter for tunge byggematerialer i Årslev lidt uden for Aarhus.

Indvielsen skete kl. 12, hvor Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) skar det store indgangsbanner over med isoleringskniv, og dagen fortsatte med taler og rundvisning for de fremmødte.

Styrket tilgængelighed og service
Starks nye distributionscenter i Årslev omfatter bygninger på 29.000 kvadratmeter i grundplan. Det svarer til, at over ti kunstmuseer på størrelse med ARoS i Aarhus ville kunne stilles side om side i det nye center. Kapaciteten gør, at Stark kan købe ind i større voluminer og dermed sikre endnu større tilgængelighed af de rette materialer.

Centeret har på nuværende tidspunkt plads til mere end 10.000 faste byggevarer på lager, og omkring 100 Stark-medarbejdere har fået det nye center som daglig arbejdsplads.

Stark er leverandør af byggematerialer. Byggecenterkæden er landsdækkende med 72 trælaster i Danmark og Grønland og beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere.

En del af dem er chauffører til de mere end 30 fast tilknyttede Stark-lastbiler, der ventes at køre ud med mere end 25.000 vognlæs om året.

- Med en vækst på 9,5% i byggebranchen var Region Midtjylland sidste år den region i Danmark, der vækstede mest. Denne positive udvikling sætter store krav til effektiviteten i byggeriet. Når vi kan gøre flere byggematerialer tilgængelige for vores kunder og levere hurtigere, gør det en reel forskel i deres arbejdsdag, fortæller administrerende direktør i Stark Britta K. Stenholt og tilføjer:

- Distributionscentret er ikke kun til gavn for kunderne, men også for medarbejderne, som får en helt ny og topmoderne arbejdsplads, som de selv har været med til at præge og komme med inputs til, hvordan vi bedst kunne indrette det, så arbejdet glider så effektivt som muligt.

Centeret er dimensioneret, så der er mulighed for yderligere udvidelser i takt med den vækst, Stark oplever i regionen. Derudover åbnes der snart en click & collect shop på matriklen, så håndværkerne kan afhente materialer direkte på lageret.

- Stadigt flere virksomheder udvider, bygger nyt og skaber arbejdspladser i Aarhus til gavn for både den enkelte og hele byens vækst, udtaler Jacob Bundsgaard og fortsætter:

 - For Aarhus Kommune er det en væsentlig prioritet at skabe gode vilkår og tidssvarende rammer for vores tusindvis af erhvervsvirksomheder. Derfor er det også glædeligt, at en stor, lokalt forankret virksomhed som Stark nu officielt åbner sit distributionscenter, og sætter en tyk streg under den strategiske betydning af Aarhus-området for byggeriet i hele Østjylland.

Byggeriet af Starks distributionscenter for tunge byggematerialer blev påbegyndt i slutningen af 2016 og stod færdigt blot et år senere med første testudkørsel lige op til jul 2017.

-hawin

12/4 2018
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa