UPS tester droner i beboelsesområder

UPS tester droner i beboelsesområder

Drone afsendt fra taget af en bil, har leveret pakke til private i Florida.

Logistikvirksomhed

en UPS har nu gennemført en vellykket test af en drone, som opsendes fra taget af en pakkebil, på egen hånd leverer en pakke til et privat hjem, og vender tilbage til køretøjet, mens chaufføren fortsætter med separate leveringer langs ruten.

UPS udførte testen i mandags i Tampa, Florida i samarbejde med virksomheden Workhorse Group, som, med base i Ohio, udvikler batterielektriske lastvogne og droner.  Workhorse byggede dronen og den elektriske UPS-pakkebil, som blev anvendt under testen.

- Denne test er anderledes end noget andet, vi hidtil har lavet med droner. Den har implikationer for fremtidige leveringer, særligt på lokationer på landet, hvor vores pakkebil ofte skal køre mange kilometer for at foretage en enkelt levering, siger Mark Wallace, som er senior vicedirektør for global tilrettelæggelse og bæredygtighed.

- Forestil dig en trekantsformet leveringsrute med mange kilometers vej mellem stoppene. Ved at sende en drone fra pakkebilen for at foretage bare én af de leveringer, kan man reducere de omkostningstunge ekstra kilometer. Det vil styrke effektiviteten i vores netværk og samtidig nedbringe vores udledning, tilføjer han.

UPS har omkring 102.000 chauffører på vejene hver dag. Landlige leveringsruter er de dyreste at betjene på grund af den tid og de udgifter, der er nødvendige for at gennemføre hver levering.

Med ORION, som er UPS’s 'On-Road Integrated Optimization Navigation' software til vejnavigation, vil en reduktion på bare 1,6 kilometer pr. chauffør om dagen over ét år kunne spare UPS op til 350 millioner kr.


Supplement til chaufførerne
Under denne test udførte dronen én levering, mens chaufføren fortsatte ned ad vejen og udførte en anden, og UPS forestiller sig, at det er en mulig rolle til droner for fremtiden.

- Chaufførerne er vores firmas ansigt udadtil, og det ændrer sig ikke, siger Mark Wallace, og fortsætter: 

- Det spændende er dronernes potentiale i forhold til at hjælpe vores chauffører på forskellige adresser i løbet af deres ruter, så de kan spare tid og imødekomme de stigende krav til kundeservice fra væksten i e-handelen.

Dronen, som blev brug i mandagens tekst, var et Workhorse HorseFly UAV Delivery-system. Den er en højeffektiv, oktokopter-leveringsdrone, som er fuldt integreret med Workhorses udvalg af elektriske/hybride leveringsvogne.

Dronen går i dok på taget af leveringsvognen. Et bur, som hænger under dronen, går igennem en luge ind i lastvognen. Inde i bilen laster en UPS-chauffør en pakke i buret, og trykker på en knap på en touch-skærm, hvilket sender dronen af sted på en forudindstillet, selvstændig rute til en adresse. Den batteridrevne

HorseFly-drone lader op, mens den er i dok. Den har en flyvetid på 30 minutter og kan flyve med en pakke på op til 4,5 kilo.

- Det er skønt at se teknologien anvendt på en så praktisk måde, siger Stephen Burns, grundlægger og
administrerende direktør af Workhorse. Og uddyber:
Dronen er fuldt ud selvkørende. Den kræver ikke en pilot, så chaufføren har frie hænder til at foretage andre leveringer, mens dronen er væk.

-lipe

22/2 2017
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa