Værn mod for tidlig postgang

Værn mod for tidlig postgang

Redningsplan for PostNord må ikke føre til ulige konkurrence mener DI

EU-Kommissionen godkendte sidste måned den del af den dansk–svenske aftale om at genoprette Postnord, der vedrører økonomisk støtte til at afvikle nogle af virksomhedens tjenestemænd. Men Kommissionen mangler at godkende den del af aftalen, der vedrører kapitaltilførslen på 667 millioner svenske kroner.

DI opfordrer til, at der fra EU’s side kommer en snarlig afklaring af den samlede aftale – og at der bygges et klart værn ind i aftalen, som giver danske transportvirksomheder sikkerhed for, at den ikke kan fordreje den frie konkurrence inden for godstransport og logistik.

- Det er helt afgørende, at EU-Kommissionen sikrer, at der ikke tilføres statslige midler, som fordrejer konkurrencen inden for godstransport og logistik. Danmark skal have en effektiv og velfungerende postomdeling – men vi skal have en fri og lige konkurrence på markedet for pakker og stykgods, siger DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad.

Han peger på, at der er behov for en afklaring hurtigst muligt - også for at sikre den postale infrastruktur i Danmark.

- PostNord står med en svær og vigtig opgave, når det gælder om at sikre en fortsat postlevering i hele Danmark. Det er den opgave, som redningsplanen skal bidrage til at løse. Men det skal selvfølgelig ske uden at fordreje konkurrencen, og derfor er det nødvendigt – og i alles interesse - at få bygget et værn ind til at sikre vandtætte skotter mellem PostNords brevomdeling og deres logistikforretning, siger Karsten Dybvad.

I Danmark skal politikerne snart forhandle en ny postaftale. Her mener DI, at forligspartierne bør undersøge, hvordan de vil sikre fri og lige konkurrence på markedet – og samtidig sørge for en sammenhængende postal infrastruktur i hele Danmark og til og fra udlandet.

- Vi opfordrer til, at partierne i de kommende forhandlinger om en ny postaftale undersøger, hvordan de bedst muligt sammensætter den fremtidige befordringspligt, så der er fri og lige konkurrence på gods- og logistikmarkederne – og med det mål, at danske borgere og virksomheder får den bedst mulige postale infrastruktur til den lavest mulige pris, siger Karsten Dybvad.

-hawin

29/6 2018
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa