Højt fokus på dørløsningen

Højt fokus på dørløsningen

DAN-doors leverede tidligere på året en stor ordre til den svenske fødevarevirksomhed, Gunnar Dafgård

Familievirksomheden Dafgårds ligger i den lille by Källby i Sverige.
 
Igennem 85 år har den specialiseret sig i at lave god og nem mad til travle familier, der værdsætter klassiske hjemmelavede retter. 
 
Og til trods for, at virksomheden måler deres ingredienser i tons i stedet for i gram, går de aldrig på kompromis med deres værdier, som er koncentreret omkring kvalitet, god smag, innovation og bæredygtighed.

Hos DAN-doors mener da heller ikke at det er tilfældigt, at Dafgårds valgte DAN-doors som leverandør til en stor ordre på døre og porte, som skal garantere et sikkert og hygiejnisk miljø til det 1.400 kvadratmeter store domicil.

For det første var det vigtigt for Dafgårds at finde en leverandør, som kunne levere forskellige løsninger til virksomhedens mange forskellige behov.

Det var også vigtigt at finde en producent med samme fokus på høj kvalitet, som Dafgårds selv.

Og det var også et vigtigt parameter at finde en samarbejdspartner, som kunne levere løsninger, der lever 100% op til Dafgårds høje hygiejne- og sikkerhedsstandarder.

Dafgårds har fået leveret 170 nye dørløsninger, herunder brand- og sikkerhedsdøre, automatiske skydedøre og high speed porte til køl og frost, og de fortsætter nu indsatsen med at udtænke nye retter til  kvalitetsbevidste forbrugere i hele verden.

-hawin

31/5 2022