40 nye hvilepladser på vej til lastbilchauffører langs Fynske MotorvejOversigtskort over placeringen af rastepladserne Rønninge S og N. Illustration: Vejdirektoratet.

40 nye hvilepladser på vej til lastbilchauffører langs Fynske Motorvej

Vejdirektoratet er godt i gang med at skabe plads til flere lastbiler på rastepladser langs motorvejene. Nu er turen kommet til Fyn, hvor arbejdet med at anlægge 40 nye p-pladser netop er gået i gang ved Rønninge øst for Odense

På rastepladserne Rønninge Syd og Nord gør Vejdirektoratet nu plads til, at flere lastbilchauffører kan holde ind og få sig et hvil, når de kører på tværs af landet.

På Rønninge Nord, der ligger langs Fynske Motorvej i vestgående retning, bliver rastepladsen udvidet med 21 nye parkeringspladser, så der fremadrettet er 31 pladser til lastbiler.

På den modsatte side af motorvejen ved Rønninge Syd kommer der 19 nye parkeringspladser, så der i fremtiden er plads til, at 29 lastbiler kan holde på rastepladsen samtidig.

Samlet set giver det en fordobling i antallet af p-pladser på de to rastepladser.

- Rigtig mange lastbiler krydser hver dag hen over Fyn, og de skal nemt kunne finde en parkeringsplads undervejs og få den pause, de har behov for. Derfor er vi glade for, at vi nu kan gå i gang med udvidelsen på Rønninge S og N. Og vi er faktisk allerede forberedte på udvidelsen. Der er nemlig et areal ved siden af den eksisterende lastbilparkering, der står klar til, at vi kan forvandle det til nye p-pladser, fortæller Charlotte Veiss-Pedersen, projektleder i Vejdirektoratet.

Mere lys og længere fortov
Udover de nye parkeringsmuligheder bliver rastepladserne også udstyret med flere skraldespande og et større antal lysmaster. Samtidig bliver det eksisterende fortov forlænget, så alle kan komme tørskoet til toiletbygningerne eller picnicområdet.

Parkeringspladserne til personbiler på rastepladserne er ikke omfattet af udvidelsen. Vejdirektoratet forventer at være færdig med udvidelsen af de to rastepladser til oktober.

-hawin

Fakta om projektet
Udvidelsen af rastepladsen ved Rønninge Syd og Nord udspringer af ”Infrastrukturplan 2035”, hvor der er afsat en pulje på 65 millioner kroner til at øge parkeringsmulighederne på ni rastepladser langs motorvejsnettet.

26/6 2023
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton
  • Transport-fonds formand takker af

    Transport-fonds formand takker af

    transport ›Susanne D. Provstgaard overtager posten som ny formand i FDE Fonden, hvor Jens Iwer Petersen takker af efter 17 år i spidsen