DHL's international pakkehub i Københavns Lufthavn tager formAdm. direktør for DHL Aviation, Steven Den, ved rejsegildet i den nye internationale DHL hub i Kastrup.

DHL's international pakkehub i Københavns Lufthavn tager form

For knapt et år siden begyndte DHL at bygge en helt ny international hub i Kastrup. Byggeriet har netop haft rejsegilde, hvor blandt andre Tårnbys borgmester og direktøren for Københavns Lufthavn talte om perspektiverne i det nye logistiske knudepunkt. Hundredevis af arbejdspladser er allerede skabt i forbindelse med arbejdet på byggepladsen. Og om et år forventer DHL at ansætte og oplære yderligere 100 nye pakkemedarbejdere til i fremtiden at kunne håndtere 30.000 pakker i timen

- Vi har oplevet en kæmpe vækst i antallet af ind- og udgående pakker særligt under og efter corona-pandemien, der i den grad har skubbet yderligere til nethandlen. Derfor kunne timingen for vores nye internationale hub i Kastrup ikke have været bedre, for danske virksomheder vil opleve, at de fra 2023 kan sende pakker senere og modtage dem tidligere end hidtil. Det kan i den grad styrke deres konkurrenceevne, siger Steven Den, der er adm. direktør for DHL Aviation, som er ansvarlig for DHL’s nye hub og naturligvis var til stede ved rejsegildet.

Tårnbys borgmester Allan S. Andersen samt Thomas Woldbye, der er adm. direktør i Københavns Lufthavne talte også begge til rejsegildet, hvilket understreger betydningen af den store nye hub.

Der findes i dag blot 20 tilsvarende internationale DHL hubs i verden, og betydningen af hubben i Kastrup øges nu yderligere med byggeriet.

Hidtil har pakker til og fra Danmark skulle runde DHL’s hubs i Leipzig i Tyskland eller East Midlands i England inden de blev sendt videre til deres slutdestination. Men om ikke så længe bliver det altså fra DHL i Danmark, at pakkerne bliver sendt direkte ud i verden fra europæisk grund.

10-doblet kapacitet

Kapaciteten for den nye 26.172 kvadratmeter store hub bliver ti gange det, som DHL i dag håndterer via den nuværende hub i Kastrup. Fysisk er den nye hub også tre gange større.

Indvendigt bliver den udstyret med fuldautomatiserede anlæg, der kan sikre hurtig håndtering af ikke mindre end 30.000 pakker i timen. Det er pakker, der vel at mærke alle skal registreres før de sendes videre. For nogle af pakkerne skal indholdet desuden fortoldes. Det fuldautomatiske anlæg fordeler endda pakkerne til 90 kurerbiler og 27 lastbiler.

- Den nye internationale hub bliver state-of-the-art i vores netværk. Det er både inden for automatisering af pakker, og for selve byggeriet og de automatiske anlæg, hvor vi har et stærkt fokus på bæredygtighed og på at nedbringe vores CO2-emission. På den måde flugter det fuldstændig med DHL’s mål om at nedbringe vores CO2-emission så meget som muligt inden vi er CO2-neutrale i år 2050, siger Steven Den.

I den nye bygning vil der være 5.000 kvadratmeter solceller på taget til at generere strøm. Regnvand vil blive opsamlet til at skylle toiletterne og rengøre biler i bygningens vaskehal, og al belysning vil være LED, som er ekstremt strømbesparende.

Selve sorteringsanlægget vil også være mere energivenligt. Og endelig vil det være muligt at oplade DHL’s danske flåde af el-køretøjer ved opsatte ladestationer på området.

- Byggeriet viser på mange måder alt, hvad vi står for – nemlig at vi kan håndtere og transportere pakker internationalt i et stadigt højere tempo og med god samvittighed, fordi vi omstiller os til at være mere klimavenlige. Det gør os alle stolte og glade for at komme på arbejde. Og det er en væsentlig grund til, at DHL fornylig blev kåret til den bedste europæiske arbejdsplads, siger Steven Den.

-hawin

15/10 2021
  • Omstilling af tung transport

    Omstilling af tung transport

    transport ›I marts åbnede IBF Danmarks første privatfinansierede offentlige ladestation til el-lastbiler, og nu omstiller koncernen sin tunge vognpark ved at sætte fire nye, fuldt elektriske betonkanoner i drift
  • Få synet sættevognen i udlandet

    Få synet sættevognen i udlandet

    transport ›Danske vognmænd kan nu få foretaget periodisk syn af deres påhængskøretøjer i andre EU-lande
  • Bilister - Vær beredt på vintervejret

    Bilister - Vær beredt på vintervejret

    transport ›Bliver man fanget i sin bil i snestormen, er det vigtigt, at være grundigt forberedt, så man klare sig, til hjælpen når frem
  • Ny formand for Greater Copenhagen

    Ny formand for Greater Copenhagen

    transport ›Den 1. januar overtog Carl Johan Sonesson, regionsrådsformand i Region Skåne, formandsposten i Greater Copenhagen. I de kommende to år vil hans primære fokus være på infrastruktursatsninger og det integrerede arbejdsmarked
  • Sig dav til dine breve

    Sig dav til dine breve

    transport ›Fra 1. januar omdeler dao breve i hele Danmark, alle ugens dage. En tydelig skiltning på brevkassen og nem adgang kan gøre leveringen endnu mere smidig
  • Ny cargo-terminal i Billund

    Ny cargo-terminal i Billund

    transport ›Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten med en ny cargo-terminal, der styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
  • Fandt hjælp før virksomheden og kroppen gik ned

    Fandt hjælp før virksomheden og kroppen gik ned

    transport ›Økonomisk modvind blev efterfulgt af en blodprop, men vognmand Michael Rasmussen nægtede at give op og søgte gratis hjælp gennem den landsdækkende Early Warning-indsats. I dag har han styr på driften og ro i kroppen
  • Elbilister slipper for omveje

    Elbilister slipper for omveje

    transport ›Det er slut med bøvlede omveje for at lade bilen op på de længere ture gennem Danmark. Fra årsskiftet sætter Vejdirektoratet strøm til 288 lynladere langs motorvejene