DSV Panalpina i milliardopkøb af nyt selskab

DSV Panalpina i milliardopkøb af nyt selskab

To år efter købet af schweiziske Panalpina offentliggør det danske transport- og logistikselskab endnu engang et stort opkøb med købet af Agility Global Integrated Logistics, GIL, til en værdi af 26 milliarder kroner

Global Integrated Logistics er en del af Agility-koncernen og en af verdens førende aktører inden for spedition og kontraktlogistik (3PL). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 26 milliarder kroner, primært relateret til luft- og søfragt, og omkring 17.000 medarbejdere.

DSV afsluttede for nyligt integrationen af det største opkøb i selskabets historie – schweiziske Panalpina. Med købet af GIL vil DSV Panalpina blive verdens tredjestørste transport- og logistikvirksomhed med en samlet proformaomsætning på ca. 142 mia. kroner – en stigning på ca. 23% – og en samlet arbejdsstyrke på mere end 70.000 medarbejdere.

Købet af GIL vil særligt styrke DSV Air & Sea, som er den største division i DSV Panalpina, og vil cementere divisionens position blandt de største globale spillere med en samlet årlig transportvolumen på næsten 2,8 mio. containere (TEU) og over 1,6 mio. tons luftfragt.

Kontraktlogistik er et stadigt vigtigere marked som følge af komplekse forsyningskæder og skiftende distributionskanaler, og GIL’s kompetencer på dette område vil styrke DSV’s Solutions-division og tilføre yderligere 1,4 mio. kvadratmeter lagerplads, primært i Mellemøsten, Asien og Stillehavsområdet.

GIL vil desuden tilføre vejtransportaktiviteter til DSV’s netværk i både Europa og Mellemøsten og vil dermed styrke DSV’s konkurrenceevne i alle tre divisioner.

Stort synergipotentiale

DSV og GIL vurderes at være et stærkt match med et stort synergipotentiale som følge af lighedspunkter i de to virksomheders forretningsmodeller, services og strategier.

Ifølge adm. direktør for DSV Panalpina, Jens Bjørn Andersen, er der mange gode grunde til at slå sig sammen med den mellemøstbaserede transport- og logistikudbyder:

- GIL og DSV er et fantastisk match, og vi er stolte over at kunne annoncere, at vi er blevet enige om at sammenlægge vores virksomheder. Kombinationen af vores respektive globale netværk vil gøre det muligt for os at tilbyde vores kunder endnu bedre services. GIL’s stærke markedsposition i Mellemøsten, Asien og Stillehavsområdet er et godt supplement til DSV’s netværk og vil understøtte vores langsigtede ambitioner om værdiskabelse. Vores to koncerner deler allerede den samme entreprenante virksomhedskultur med fokus på lokalt ejerskab, og vi ser frem til at byde GIL’s dygtige medarbejdere velkommen i DSV.

DSV har længe været kendt for sin opkøbsstrategi og har flere gange vist sine evner til at købe og integrere selskaber med schweiziske Panalpina i 2019 og amerikanske UTi Worldwide i 2015 som de senest eksempler. Stordrift er fortsat en vigtig konkurrenceparameter inden for spedition, som medfører betydelige operationelle og kommercielle fordele i et meget fragmenteret marked.

DSV Panalpina og GIL forventer at gennemføre transaktionen i 3. kvartal af 2021 med forbehold for de sædvanlige betingelser og godkendelser. Indtil da fortsætter DSV Panalpina og GIL deres sædvanlige aktiviteter som to separate virksomheder.

-hawin

 

27/4 2021
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter