Europæisk projekt vil gøre international skibsfart klimaneutral

Europæisk projekt vil gøre international skibsfart klimaneutral

Transport og handel på havene skal gøres meget grønnere. Det er målet med det nye GAMMA-projekt, hvor virksomheder og forskere fra Europa med 17 millioner euro i ryggen vil udvikle og ombygge et fragtskib til at sejle på klimaneutrale brændstoffer og grøn strøm

60.000 tons dødvægt.

Det er mængden af last, som fragtskibet fra TOPIC Fleet, der anvendes som casestudie i det nye EU-projekt GAMMA, kan transportere over verdenshavene. Oceanfragt kræver store mængder brændstof, som i dag hovedsageligt er baseret på fossile energikilder.

Med innovationsprojektet GAMMA, der startede i januar 2024, arbejder en bred vifte af partnere nu på at ændre dette.

Det fortæller Kjartan Due Nielsen, som er Innovation Manager hos den islandske ingeniørvirksomhed Verkís, der leder GAMMA-projektet.

-På vegne af hele partnergruppen kan jeg sige, at vi er stolte og taknemmelige for, at Europa-Kommissionen har valgt at støtte GAMMA-projektet og bestræbelserne på at gøre international skibsfart grønnere. Vi vil ombygge et fragtskib – en bulkcarrier – med yderst innovative teknologier, og under en demonstration vil vi bevise, at det er muligt at erstatte hjælpegeneratorer med et nyt brændstofsystem, der kører på e-brændstoffer, siger Kjartan Due Nielsen og fortsætter:

-Efter proof of concept i GAMMA vil det næste skridt være at forberede hovedmotorerne på et skib til en fuld energitransition. Alt i alt er projektet meget visionært og kan blive en grøn gamechanger for skibsfarten i fremtiden,

Klimamål for 2050
Ifølge en pressemeddelelse fra Energy Cluster Denmark understøtter langdistance søtransport i dag 80-90 procent af al global handel. Derfor vil der være et betydeligt potentiale for klimavenlige reduktioner ved at omstille oceangående transport til grønne brændstoffer.

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har sat et mål om, at den maritime sektor skal reducere branchens drivhusgasudledninger til omkring netto-nul inden 2050. Det vil det femårige GAMMA-projekt vil bidrage til, fortæller repræsentanter fra start-up-firmaet Aurelia, som specialiserer sig i konceptdesign af klimavenlige fartøjer.

-Det vil inkludere en afdækning og rådgivning om de tekniske opgaver bag designet og integrationen af nye grønne teknologier i skibet – uden at vi går på kompromis med dets operationelle kapaciteter. Integrationen vil være baseret på en afvejning mellem vægt, volumen, omkostninger og frem for alt sikkerhed, siger Elena Prato, som sammen med Tomas Veiga, Emmanuel Viglione og andre kolleger fra Aurelia vil samle trådene i den tekniske projektledelse i GAMMA.

Hun tilføjer:

- Vores udfordring er at vurdere, hvordan systemerne vil påvirke det nuværende skib og opretholde sikkerhed i alle operationer. I projektet vil vi koble en række tekniske kompetencer sammen på tværs af de 16 partnere fra Europa til gavn for alle.

Strøm fra brint og grønne brændstoffer
Et innovativt brændstofsystem vil blive installeret som en del af GAMMA. Ammoniak og grøn metanol vil blive bunkret på skibet og derefter omdannet til brint med kraknings- og reformeringsteknologier. Brinten vil blive renset og derefter omdannet til elektricitet med en brændselscelle, som vil levere strøm til fartøjet og dermed erstatte brugen af hjælpegeneratorer, der kører på fossilt brændstof.

Partnere arbejder også med det forhold, at en del af energien, der er nødvendig for at omdanne til brint, vil blive leveret af vedvarende energi – i dette tilfælde solpaneler, som vil blive installeret på lugedækslerne på fragtskibet.

Fraunhofer Instituttet leverer konverteringsteknologien, Amnis Pura renseteknologien og brændselscellen leveres af Ballard Power Systems Europe, mens solpanelerne vil blive leveret af det italienske firma Solbian.

-Vi har flere årtiers erfaring med innovation inden for grønne brændstoffer, og ser derfor frem til at bidrage til GAMMA med vores forskning i at omdanne e-brændstoffer til brint og til at bringe de nye grønne teknologier i projektet fremad. Måske kan resultaterne fra GAMMA også anvendes i andre dele af transportsektoren, såsom land- og lufttransport. Vi ser frem til at arbejde sammen med vores europæiske partnere for at styrke fremtidens klima samt vækst og beskæftigelse til gavn for os alle, siger Dr. Gunther Kolb, afdelingsleder for energi, Fraunhofer Institute for Microengineering and Microsystems.

Mere om GAMMA-projektet
Startede i januar 2024 og løber over fem år. Innovationsprojektet har modtaget 13 millioner euro i støtte fra Europa-Kommissionens Horizon Europe-rammeprogram for innovation. Det samlede budget er 17 millioner euro, og den komplekse ansøgningsproces blev ledet af Inspiralia.

Gamma står for Green Ammonia and Biomethanol fuel MAritime Vessels og involverer 16 partnere fra Europa:
Verkís (Iceland), ANT Topic (Italy), Fraunhofer (Germany), Aurelia (Netherlands), Ballard (Denmark), Sea Green Engineering (Italy), Energy Cluster Denmark (Denmark), SINTEF (Norway), Solbian (Italy), Amethyste (France), Elkon Elektrik (Turkey), Politecnico di Milano (Italy), ARM Engineering (France), RINA (Germany), Amnis Pura (Portugal) and Dotcom (Italy).

-lipe

1/2 2024
  • En mere effektiv driftsmodel

    En mere effektiv driftsmodel

    transport ›Danske Fragtmænd bliver ny teknikdistributør for Lemvigh-Müller. Aftalen kombinerer driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse og mindre CO2-udledning
  • Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    transport ›Byggeriet af Molslinjens tre batteridrevne mega-katamaraner er nu i gang i Tasmanien, og med en ny animationsvideo og hjemmeside kan danskerne følge projektet frem mod første afgang i 2028. Se video:
  • Descartes opkøber Idelic

    Descartes opkøber Idelic

    transport ›Opkøbet tilfører data til Descartes Global Logistics Network (GLN) og styrker virksomhedens AI-baserede tilbud til vognparker
  • Køletransport med tre energikilder

    Køletransport med tre energikilder

    transport ›Amerikanske Nivalis har opkøbt europæiske SolarEdge e-Mobility for at blive markedsførende med lastbiler, der kan køre på en kombination af solenergi, e-aksel og opladning fra elnettet
  • Kortlæg besparelsespotentialet

    Kortlæg besparelsespotentialet

    transport ›Høje brændstofpriser presser flådevirksomheder verden over. Ifølge flådestyringsløsningen, Webfleet kan virksomheder afbøde disse effekter ved at optimere brændstofforbruget
  • Månedæk lander på Space Symposium

    Månedæk lander på Space Symposium

    transport ›Bridgestone udvikler og leverer avanceret dækteknologi – fra Jorden til Månen. Det sidste sker som led i den globale dækproducents bestræbelser på at støtte rummobilitet
  • Stigende godsmængder over Øresund

    Stigende godsmængder over Øresund

    transport ›Sidste år steg den samlede vejtrafik på Øresundsbroen med 2,1 procent. Og væksten er drevet af godstransport og pendling, viser årsrapporten fra Øresund Konsortiet
  • - Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

    - Transportbranchens største AI-barriere er cyberangreb

    transport ›For for år siden var mangel på arbejdskraft transportvirksomhedernes største hindring for høj udnyttelse af kunstig intelligens. Nu har cybersikkerhed overhalet, viser ny rapport fra Cisco