Grønnere kørsel med Arlas lastbiler

Grønnere kørsel med Arlas lastbiler

Mejeriselskabet sænker partikeludledningen med 25 procent ved at gå over til naturgasbaseret brændstof fra Shell.

Selv om partikelforureningen er reduceret markant de seneste 25 år, er udledningen af partikler fortsat en udfordring i mange byer. Og dieselmotorer er en af hovedkilderne.

Derfor dropper Arla nu traditionel diesel som brændstof på de 60 lastbiler, der leverer mejeriprodukter i Hovedstadsområdet og til byerne på Sjælland. Lastbilerne skal fremover køre på Shell GTL-brændstof, der er lavet på naturgas og har en højere biologisk nedbrydelighed end traditionel diesel. Skiftet til det ny brændstof forventes at reducere partikeludledningen med 25 procent, og det kommer luftkvaliteten i byerne til gode.

- Mange af vores lastbiler kører der, hvor der er flest mennesker og mest trængsel, og altså der, hvor vores biler udleder mest. Derfor sætter vi nu målrettet ind på at forbedre vores bykørsel ved at udskifte traditionel diesel med Shell GTL, for på den måde kan vi være med til at bidrage til en forbedring af luftkvaliteten i de større byer på Sjælland. Vi arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningen i vores forsyningskæde, og her er transport af vores ejeres mælk fra gård til mejeri og af produkter fra mejerier til supermarkeder et område, vi er meget optagede af, fortæller Bo Svane, der er logistikdirektør i Arla Danmark.

Fokus på grønnere transport
Det er 2,4 millioner liter brændstof, der fremover bliver skiftet ud med Shell GTL. Initiativet er et led i Arlas årelange indsats med grønnere transport.

- I løbet af de senere år har vi arbejdet på at gøre vores transport grønnere ved at effektivisere vores logistik, skifte den nuværende vognpark ud med mere miljøvenlige biler og skifte til alternative brændstoffer. Det har reduceret vores CO2-udledning med næsten 15 procent. Muligheden for nu at skifte til brændstof, der væsentligt reducerer partikeludledning og udledning af andre skadelige stoffer kommer som en naturlig forlængelse af det arbejde, fortæller Bo Svane.

Det er DCC Energi, der fremover skal forsyne Arla med Shell GTL, og her oplever man generelt stor interesse for brændstoffet, der er en syntetisk diesel lavet på naturgas i stedet for råolie og har en langt højere biologisk nedbrydelighed end almindelig diesel. Det kan nemlig give nogle øjeblikkelige forbedringer, uden at det kræver ekstra investering i køretøjerne.

Om Shell GTL

  • Shells GTL er et nyt og renere brændstof, som nu sælges i Danmark. Det er en syntetisk diesel, der er lavet på naturgas i stedet for råolie. Derfor brænder Shell GTL betydeligt renere og har en højere biologisk nedbrydelighed end almindelig diesel. GTL står for Gas-To-Liquids.
  • Shell GTL kan anvendes som almindelig diesel, og det kræver hverken justering af motoren eller anden investering i køretøjet at bruge det.
  • Lastbilers brug af GTL reducerer partikeludledningen med op til 38% sammenlignet med almindelig diesel afhængig af type af køretøj. Derudover reducerer det udledningen af andre skadelige stoffer som NOxHC og CO.
  • Shells GTL sælges i første omgang til erhvervskunder med egne tankanlæg.
- lipe
9/3 2017
  • Fælles indsats for førerløse køretøjer

    Fælles indsats for førerløse køretøjer

    transport ›Trafikselskabet Movia bliver en del af en ny national arbejdsgruppe, der skal afklare, hvordan førerløse køretøjer kan blive en del af såvel godsområdet som den kollektive transport i Danmark
  • Forslag om lavere emballagegebyr i høring

    Forslag om lavere emballagegebyr i høring

    transport ›Regeringen har sendt et lovforslag om at sænke det nye producentansvarsgebyr på især glas er nu sendt i høring. Forslaget vil sikre virksomhederne en gennemskuelig og fast pris for kommunernes håndtering
  • Rekordår for pakkeleverandør

    Rekordår for pakkeleverandør

    transport ›Nye tal fra Bring viser, at 2025 blev et rekordår for pakkeleverandøren. I løbet af året steg virksomhedens pakkevolumener for e-handlen med 29 procent
  • Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    transport ›Flere end 500.000 elbiler på vejene og en kold start på året giver ekstra travlhed hos landets autoriserede el-installatører
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse