Rema1000 og Schulstad sparer hver anden brødtransport

Rema1000 og Schulstad sparer hver anden brødtransport

Et unikt samarbejde mellem REMA 1000 og discountkædens leverandører af brød betyder, at antallet af leveringer af brød til kædens butikker er halveret på kun et år – svarende til en reduktion på over to millioner kørte kilometer om året. Samarbejdet forlænges nu i fem år, og REMA 1000 vil kopiere løsningen til andre leverandører

Når kunderne i den lokale REMA 1000 butik på deres indkøbstur putter brød i kurven, så kan de samtidig tænke på, at transporten af brødet til butikken er sket med ekstra omtanke for at reducere belastningen af lastbiler på vejene.

For i 2018 indledte REMA 1000s distributionsselskab Reitan Distribution og Schulstad Logistik et toårigt projekt for at udforske fordelene ved, at Schulstad Logistik skulle varetage alt distribution af friskt brød fra Kohberg, Pågen og Schulstad til samtlige discountkædens butikker i Danmark.

Logistiksamarbejdet mellem Reitan Distribution og tre af de store spillere på brødmarkedet kom i stand ud fra et ønske om at reducere antallet af kørte kilometer på vejene og leveringer til butikkerne, fortæller Ole Thomsen, logistikdirektør i Reitan Distribution.

-Schulstad har et veletableret setup med et fintmasket rutenet, da de i forvejen distribuerer brød til mange andre kunder. Hvis vi selv skulle stå for distributionen, ville det resultere i flere kørte kilometer og dermed større CO2-udledning. Derudover har vi et rigtigt godt samarbejde med Schulstad omkring støjsvag varelevering, blandt andet ved anvendelse af hybridlastbiler, siger Ole Thomsen om baggrunden for det nye partnerskab med Schulstad Logistik.

2,3 millioner færre, kørte kilometer
Det unikke partnerskab har vist sig at give enorm reduktion i antallet af kørte kilometer og leveringer til REMA 1000s 357 butikker. Siden 2019 er antallet af leveringer til discountkædens danske butikker blevet halveret, fra 260.000 årlige leveringer til 130.000 leveringer, hvilket svarer til 2,3 millioner færre kørte kilometer om året på landevejene – og en reduktion af CO2-udslippet på 2.000 ton årligt.

Derfor har parterne nu valgt at indgå en aftale over den kommende årrække – en aftale der ifølge driftsdirektør Claus Loft hos Schulstad Logistik også kan få betydning for kunder, der bor tæt på en dagligvarebutik i form af mere støjsvage løsninger.

-Den nye aftale med en varighed på fem år giver os mulighed for at investere yderligere i støjsvagt og miljørigtigt materiel samt at udvikle vores systemer, så leveringsevnen forbedres, siger Claus Loft.

Med inspiration fra partnerskabet med leverandørerne af brød undersøger Reitan Distribution nu muligheden for at kopiere løsningen til andre leverandører.

Logistikdirektør i Reitan Distribution, Ole Thomsen, oplyser, at lignende modeller for eksempel allerede er indført ved afhentninger hos Gram Slot og Harboe Bryggerierne.

-Som vejtransport er i dag, vil det altid udlede CO2, men vi kan gøre, hvad vi kan, for at optimere leveringerne ved at reducere antallet af kørte kilometer på de danske veje. Og når forskellige og konkurrerende parter går sammen i partnerskaber for at fremme mere bæredygtige løsninger, så kan vi sammen udvikle løsninger, som ingen havde kunnet alene, siger Ole Thomsen.

-lipe

18/1 2021
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter