Nyt samarbejde om pakkemaskiner

Nyt samarbejde om pakkemaskiner

Ubro SystemPac og Tentoma ApS har netop indgået samarbejde om forhandling af Tentoma’s RoRo StretchPack maskiner i Danmark

Ubro SystemPac A/S, USP, forhandler pakkemaskiner og materialer, og har søgt en partner inden for levering af pakkemaskiner med horisontalt rørstræk. Det er i den forbindelse Tentoma er blevet et interessant bekendtskab for USP.

Tentoma ApS leverer pakkemaskiner med horisontalt rørstræk i folieindpakningen. Det er en unik løsning, som sikrer store besparelser og øget kvalitet i kundernes indpakning. Tentoma har hidtil selv varetaget alle salgsaktiviteter i Danmark fra virksomhedens adresse i Smøl ved Sønderborg.

Fra d. 1. januar 2018 har USP og Tentoma indgået en forhandleraftale, hvor USP fremadrettet vil være ansvarlig for forhandling af Roro StretchPack pakkemaskiner i Danmark.

Teknisk Direktør, Karsten Wüst fra USP fortæller om samarbejdet:

- Tentomas brede program af pakkemaskiner med horisontalt rørstræk komplementerer vores nuværende maskinprogram på fornem vis, og vil således gøre USP endnu mere konkurrencedygtig og i stand til at løse flere opgaver for vores nuværende og nye kunder. Sammenholdt med vores program af forbrugsprodukter, er vi en meget stærk og bred leverandør af totale indpakningsløsninger til den danske industri.

Administrerende Direktør, Henrik Raunkjær fra Tentoma tilføjer:

- Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med USP, idet Tentoma virkelig kan få udbytte af USP’s store netværk og mangeårige samarbejder indenfor dansk industri. Endnu flere virksomheder vil kunne opdage de mange fordele, der kan opnås med RoRo StretchPack maskiner - blandt andet gennem besparelse af plastik og energi, samtidig med at der kan opnås et kvalitetsløft på indpakning af produkterne.

-hawin

Fakta om Ubro SystemPac A/S:
USP er specialist i pakning herhjemme. USP leverer pakkemaskiner og emballagematerialer samt service og rådgivning i hele landet. Som specialister skræddersyes løsninger til både små- og mellemstore virksomheder med et smalt behov for pakning og til de største virksomheder med omfattende og komplekse behov.

USP’s mål er at afskaffe ineffektiv pakning, så vores kunders varer beskyttes på både optimal og rationel vis. En rationel pakkeproces skaber minimalt tids- og materialeforbrug samt mindst mulig slitage på maskiner. Samtidig opnås ideel beskyttelse af varerne, så de er sikret under transport.

Fakta om Tentoma ApS:
Tentoma producerer og tilbyder fuldautomatiske pakkemaskiner, som kan indpakke store industriprodukter såsom byggematerialer i varierende størrelse med 100% forsegling, således at indpakkede produkter er fuldt beskyttet mod vand, vind og forurening. Tentoma er siden 2011 vokset til at være en international leverandør af maskiner til indpakning med horisontal rørstræk plastikfolie.

19/1 2018