Cobot Lab indviet hos Teknologisk Institut

Cobot Lab indviet hos Teknologisk Institut

Teknologisk Instituts nye laboratorie for kollaborative robotter er indviet til ROBOTBRAG 2019. Cobot Lab – som det er navngivet – skal hjælpe danske virksomheder med succesfuld og sikker implementering af robotter, der arbejder tæt sammen med mennesker

Ved indvielsen forleden talte Flemming Møller, der er Head of Global Manufacturing Concepts hos Kamstrup.

- Et initiativ som Cobot Lab, hvor man uvildigt kan få rådgivning og sparring om, hvordan cobots kan udnyttes, er utrolig relevant. Fordi introduktionen af cobots er meget mere end teknologi. Det påvirker ens organisation og kræver ikke mindst nye kompetencer, sagde Flemming Møller i sin indvielsestale.

- Det er derfor glædeligt at kunne forestå åbningen af Cobot Lab, hvor al viden om, hvordan man udnytter de kollaborative robotters fulde potentiale, er samlet på et sted, afsluttede han.

Skræddersyet, uvildig rådgivning
Cobot Lab har netop til formål at hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af kollaborative robotter, og på den måde sikre, at ny teknologi bliver implementeret i industrien, hvor det giver mening.

Forretningsleder hos Teknologisk Institut Mads Mathiesen fortæller, at man som virksomhed kan få et skræddersyet rådgivningsforløb i Cobot Lab.

- Vi tilbyder et virksomhedsspecifikt teknologiudviklingsforløb, som typisk starter med identificering af automationspotentialer ved brug af cobots. Med afsæt i de mest velegnede cases udvikler vi i tæt samarbejde med virksomheden koncepter udvalgt på baggrund af en uvildig teknologiscreening, siger Mads Mathiesen.


Flemming Møller, der er Head of Global Manufacturing Concepts hos Kamstrup, og direktør for Produktion og Innovation hos Teknologisk Institut, Anne-Lise Høg Lejre, indviede Cobot Lab til ROBOTBRAG 2019 hos Teknologisk Institut i Odense.

Robotbrag satte rammen for indvielsen
Cobot Lab blev indviet under Teknologisk Instituts årlige ROBOTBRAG, som i år har tiltrukket over 1.500 deltagere, og som dermed slår sidste års deltagerrekord, der lød på over 800 deltagere.

De mange nysgerrige robotentusiaster er kommet for at opleve nye, innovative teknologier, der står og venter rundt om hjørnet i form af kunstig intelligens, virtual reality, droner og ikke mindst de kollaborative robotter.

Hver en krog af Teknologisk Instituts levende laboratorium er taget i brug, og i år er der endnu mere plads til fremtidens robotteknologi med Teknologisk Instituts tredje robotinnovationshal på 800 kvadratmeter.

-lipe

18/11 2019
  • Åben Maskinvej 2026

    Åben Maskinvej 2026

    truck ›Avant Danmark har også åbnet sjællandsk afdeling lige midt i Danmarks største koncentration af maskinfirmaer i Ringsted. Og i virksomheden glæder man sig til "årets vejfest"
  • Oplev fremtidens intralogistik

    Oplev fremtidens intralogistik

    logistikloesninger ›Danrobotics sætter fokus på fremtidens logistikløsninger på sit inspirationsevent, ”Oplev fremtidens intralogistik”
  • Masser af håndslag på ScanMek

    Masser af håndslag på ScanMek

    truck ›Det handlede om maskiner af vidt forskellige typer og i særdeles forskellige størrelser, da salgsfolkene hos Scantruck 43 gange stak på næven med kunder på maskinmessen ScanMek 2026
  • Scanner mindsker spild og sikrer kvalitetsstyring

    Scanner mindsker spild og sikrer kvalitetsstyring

    truck ›Hollandske One Third har udviklet en avocadoscanner, som hurtigt viser slutkunderne, hvor moden frugten er. Efter en testperiode installerer Bilka scanneren i samtlige varehuse - til glæde for både forbrugere og varehuset
  • Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

    Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

    truck ›Med to nye Konecranes reachstackere fra N.C. Nielsen har Taulov Kombiterminal for alvor skiftet spor i deres interne logistik
  • Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

    Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

    truck ›Combilift udloddede i slutningen af 2025 sin gaffeltruck nr. 100.000 i en konkurrence, hvor indtægter fra lodder og et tilskud fra gaffeltruckproducenten selv løb op i 100.000 euro til Unicefs globale børnehjælpsprogram
  • Hyster er tilbage i Danmark

    Hyster er tilbage i Danmark

    truck ›Tektra blev i sommeren 2025 udnævnt til officiel Hyster-forhandler. Hos Hyster ser man frem til samarbejdet, der skal styrke material handling-brandet i Danmark
  • Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    truck ›Der er både søkøer og foder på gaflerne i Duisburg Zoo, som har et godt samarbejde med Clark. Fornylig afprøvede man en elektrisk gaffeltruck fra Crossover-serien