Datadrevet flådestyring giver højere sikkerhed

Datadrevet flådestyring giver højere sikkerhed

Dagrofa Logistik har indført I_Site flådestyring på alle trucks. Effekten er bedre kørselsadfærd, højere medarbejdersikkerhed samt færre skader på trucks, reoler og porte. Flådestyringen er også et stærkt værktøj til løbende forbedringer af arbejdet med arbejdskultur samt adfærd

Skadesprocenten på trucks er faldet fra 14 % i 2018 til 3,18 % i 2021 på Dagrofa Logistiks ferskvarelager i Vejle - og både Martin Jensen og Henrik Madsen forventer, at tendensen vil fortsætte med at falde.

Henrik Madsen er logistikchef for Dagrofa Logistik, og Martin Jensen er teamleder med 20 års erfaring på lageret i Vejle.

- Jeg var meget skeptisk over for at indføre flådestyring i starten af 2021. Det var jeg ikke mindst, fordi det blandt andet betød, at medarbejderne ikke længere havde deres egen dedikerede truck, som de kunne passe og pleje, fortæller Martin Jensen og tilføjer:

- Jeg må erkende, at min skepsis var ubegrundet. Vi høster i dag store fordele af flådestyringen, og jeg forventer, at vi blot vil høste endnu flere fordele i fremtiden i takt med, at vi bliver bedre til at trække data ud, at blive klogere på dataene og at indføre små løbende forbedringer.

Nervøsitet gjort til skamme
Henrik Madsen bekræfter, at det var en stor og svær forandring at indføre I_Site.

Han fremhæver, at medarbejderne særligt var nervøse for opladningsbøvl, for ikke længere at køre egen dedikeret truck og for at stå for meget stille i løbet af arbejdsdagen, hvis der sker ’choklockout’.

Her er det Søren Vester Rasmussen, Head of Sustainability, Business Consultancy & Telematics og produktspecialist i I_Site flådestyring (th.), og logistikchef for Dagrofa Logistik Henrik Madsen.

’Choklockout’ betyder, at trucken ved en vis chokpåvirkning ved påkørsler eller huller i gulvet logger ud og kræver ny login.

- Men efter mindre end to måneders drift med flådestyringen var al nervøsitet forsvundet. Medarbejderne erfarede, at login sker nemt og hurtigt, at opladningen er uproblematisk, og at choklockout tager så kort tid og sker så sjældent, at det ikke påvirker effektiviteten, fortæller Henrik Madsen.

Højere sikkerhed
Henrik Madsen og Martin Jensen fremhæver, at Dagrofa Logistik lægger stor vægt på medarbejdersikkerhed og arbejdsmiljø.

- I_Site giver os en god struktur i form af databaseret indsigt i, hvordan og hvornår vores medarbejderskader opstår. Det betyder, at vi kan arbejde med at forebygge skaderne ved at indføre tiltag og ændre adfærd. Det er et stærkt værktøj for vores arbejde for at forhindre, at medarbejdere får fodskader og andre typer skader, fortæller Henrik Madsen og oplyser, at lageret i 2021 kun har haft to arbejdsskader.

Martin Jensen tilføjer, at arbejdet med at forbedre medarbejdersikkerheden kræver ledelsesfokus og tæt samt løbende opfølgning:

- I_Site giver os data og struktur, men vi skal selv følge op på dataene og tage dialogen med medarbejdere, når der er grund til det, og på den måde aktivt skabe en sikkerhedskultur.

Færre skader på materiel
Flådestyringen har medført mærkbart færre skader på både Dagrofa Logistiks trucks, reoler og porte på lageret i Vejle.

- Vi har markant færre skader på trucks, reoler og porte, og det gælder også såkaldte ’skjulte skader’ på reoler, som tidligere ikke blev registreret. Det gør de nu, fordi I_Site registrerer alle belastninger. Det betyder, at alt bliver repareret. Det medfører, at materiellet holder længere. Men endnu vigtigere medfører det, at reoler altid er i god og sikker stand, så der ikke opstår ulykker med væltede reoler, fortæller Martin Jensen.

Martin Jensen og Henrik Madsen anser begge I_Site som et vigtigt værktøj, der kan skabe løbende forbedringer af kultur og adfærd på lageret.

- Vi ønsker hele tiden at opnå endnu højere sikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse, lavere omkostninger og højere effektivitet, og her er data og dataanalyser fra I_Site et glimrende grundlag, fortæller Martin Jensen og supplerer:

- Vi kan ændre på rigtig mange parametre og trække alle mulige gode Excel-data ud af systemet, som gør os klogere på, hvor vi har udfordringer, og hvor vi kan forbedre os. Vi nyder også godt af god løbende inspiration og sparring fra Toyota Material Handlings specialister.

-hawin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22/2 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul