Robotrådgivere trodser nedlukning af fabrikker med virtual reality Flere produktionsvirksomheder vil 'åbne dørene' op med virtuelle fabriksbesøg for at kunne fortsætte automatiseringen af produktionen under coronakrisen. Foto: AVATOUR.

Robotrådgivere trodser nedlukning af fabrikker med virtual reality

Dansk rådgivningsfirma har fundet en vej ud af coronakrisen ved hjælp af virtual reality. Med virtuelle fabriksbesøg holder firmaet gang i forretningen og undgår opbremsning af industriens planer for automatisering

Coronakrisen har gjort det svært for industrien at handle sammen. Fabrikker er enten blevet lukket ned eller afskærmet for besøg. Det har de uvildige rådgivere i robotter og automatisering, Gain & Co, fundet en løsning på.

Når firmaets rådgivere fremover skal på fabriksbesøg for at rådgive om robotter, foregår det hjemmefra med et par virtual reality-briller på hovedet. Produktionsvirksomhedernes eget personale går rundt på fabrikkerne med et 360-graders kamera og livestreamer video af omgivelserne til rådgiveren.

Administrerende direktør for Gain & Co, Søren Peters.

- Vores arbejde er enormt afhængigt af, at vi kan være til stede hos de produktionsvirksomheder, vi rådgiver, siger administrerende direktør for Gain & Co, Søren Peters, og uddyber:

- Uden tiltag som dette ville vi ikke kunne hjælpe virksomhederne med at realisere deres planer for at automatisere – hvilket der er mere brug for nu end nogensinde.

Svær omstilling at erstatte fysisk tilstedeværelse

Udfordringen ved Coronakrisen er ifølge Søren Peters, at vi er så vant til at omgås fysisk – ikke mindst i industrien. Og det tager tid at omstille driften efter en ny virkelighed uden fysisk tilstedeværelse.

En robotrådgiver har eksempelvis brug for at inspicere de fabriksanlæg, der skal automatiseres. Dette arbejde kræver et stort visuelt overblik over ikke kun anlæg, men også omgivelser.

- Vi oplever tit i vores daglige arbejde, at kunderne overser områder i produktionen med et stort potentiale for robotter. Derfor er det nødvendigt for os at kunne kigge andre steder på fabrikken, end de viser os, og spørge ind på de rette tidspunkter, siger rådgiver og robotingeniør hos Gain & Co Mikkel Viager og tilføjer:

- Dette ville ikke kunne lade sig gøre med en normal videosamtale. Det kræver live-video i 360 grader for at fungere.

Virtual reality-gennembrud skaber nye samarbejdsformer

Når fysiske besøg er udelukket, stiller det nye krav til både teknologi og samarbejde. Selvom virtual reality (VR) har eksisteret længe, har tekniske begrænsninger stadig afholdt teknologien fra at blive mere udbredt.

- Mange løsninger har alt for lang svartid mellem modtager og afsender for at kunne fungere som et effektivt samarbejdsværktøj, siger Mikkel Viager.

Rådgiver og robotingeniør hos Gain & Co Mikkel Viager.

Arbejdet med at løse problemstillingen førte rådgiverne over Atlanten og i kontakt med amerikanske Imeve, som har rødder tilbage til Nokias udviklingsafdeling.

Som nogle af de eneste, havde firmaet opfundet en løsning, der kunne leve op til rådgivernes krav.

- De øgede rejsebegrænsninger har tvunget virksomheder verden over til at finde løsninger på at samarbejde uafhængigt af geografi. Videoplatforme som Zoom og Skype kan erstatte et mødelokale, men hidtil har der ikke været et alternativ til møder, der kræver fysisk tilstedeværelse så som fabriksbesøg, tilsyn eller oplæring på stedet, siger administrerende direktør for Imeve, Devon Coplay.

- Med VR-løsningen AVATOUR er det nu muligt at besøge et sted tusindvis af kilometer væk, som om man var der personligt og ikke igennem en videokonference, tilføjer han.
 
Virtuelle besøg holder gang i hjulene

Flere virksomheder afventer allerede virtuelle besøg på deres fabrikker i den kommende tid. En af disse er Siemens Gamesa, der håber at kunne automatisere produktionen af vindmøllevinger yderligere på flere af deres fabrikker rundt om i verden.

- Det er vigtigt for os ufortrødent at kunne fortsætte produktionen og vores tiltag for at automatisere den – også under Coronakrisen. Derfor er tiltag som virtuelle fabriksbesøg, der mindsker smitterisikoen og holder gang i hjulene, enormt vigtige lige nu, siger global chef for fabriksudstyr hos Siemens Gamesa, Claus Lindberg Nielsen.

- Vi håber andre virksomheder kan få inspiration af denne måde at arbejde på, så vi alle kan komme så godt som muligt igennem krisen, tilføjer Søren Peters.

-hawin

16/4 2020
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul