Scantruck flytter solenergi i Portugal. En skridstyret minilæsser på larvebånd er optimal, når der skal flyttes tusindvis af solceller på plads uden ødelæggende stød.

Scantruck flytter solenergi i Portugal

Fem Mustang-minilæssere fra Scantruck i Danmark sætter 650.000 solpaneler på plads ved Lissabon

Der er god mening i at bygge store solcelleanlæg i Danmark. Der er mere end dobbelt så god mening i at gøre det i Portugal, hvor antallet af soltimer er mere end dobbelt så stort som i Danmark. 

Derfor har firmaet Energi-Innovation, med base i Vejen, udstrakt sit operationsområde til også at omfatte fire steder i Portugal - alle fire i omegnen af hovedstaden Lissabon. Her opsætter den danske virksomhed ikke færre end 650.000 solceller med en samlet kapacitet på 185 MW.

- De 650.000 solceller fylder 600 hektar, fortæller manden bag Energi-Innovation, administrerende direktør Poul Svendsen.
I forvejen har Energi-Innovation en solcellepark med 450.000 paneler på dansk jord ved Vandel øst for Billund. Fra USA til Danmark til Portugal Poul Svendsen har valgt amerikansk assistance fra Danmark til at håndtere de mange solpaneler i Portugal.

Han har købt fem Mustang-minilæssere hos den danske importør Scantruck A/S og flyttet maskinerne fra Danmark til Portugal.

- Panelerne skal jo transporteres ind i området, når vi bygger solcelleparkerne. Den største fare for en solcelle er stød. Derfor er det vigtigt, at kørslen med maskinerne kan ske helt jævnt. Det kan vi med skridstyrede Mustang-minilæssere på bælter, som er nemme at komme rundt med, og som ikke trykker voldsomt på jorden, siger Poul Svendsen.

 

 De skridstyrede minilæssere er nemme at komme rundt med mellem de mange solceller, som kræver forsigtig håndtering.

Klar til mere sol
Mustang-læsserne under den portugisiske sol er modellen 1650RT. Sådan en vejer selv 3700 kg og har kapacitet til at løfte rundt på godt en tons. Yanmar har leveret maskinkraften til de amerikanske læssere, og der er 70 hk i motorrummet.

Det danske sol-firma har i øvrigt planer om flere solpaneler også under dansk sol. Om kort tid begynder Energi-Innovation at bygge et nyt projekt i Midtjylland, og til foråret går selskabet i gang med en udvidelse af det i forvejen store anlæg ved Vandel.

De sidste gule modeller
Poul Svendsens fem minilæssere er i øvrigt blandt de sidste, som Scantruck har leveret med navnet Mustang og i farven gul. Det er maskin-giganten Manitou, der ejer den amerikanske Mustang-fabrik, og for at der ikke skal være for mange mærker og farver, har Mustang nu skiftet navn til Manitou og farve til den kendte Manitou-røde.

Det ændrer dog ikke på maskinerne. De er de samme som hidtil og produceres fortsat på fabrikken i USA.

-lipe

 

26/9 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul