Alpi styrker sine franske forbindelserBent Nasser, adm. direktør hos Spedition Christensen A/S og Kjeld Tygesen, adm. direktør Alpi Danmark. Et håndtryk og en aftale som giver god mening i både Padborg og Herning.

Alpi styrker sine franske forbindelser

Alpi har købt Padborg-baserede Spedition Christensen og udvider dermed sine aktiviteter på det franske marked betragteligt

Spedition Christensen blev etableret i 1978 af Bent Nasser, og er som Alpi en værdidrevet virksomhed.

– Vi deler fundament og værdier, fortæller Kjeld Tygesen, Alpi Danmark og Bent Nasser, medejer og adm. direktør hos Spedition Christensen, og fortsætter

– Det har gjort samtaler om salg og opkøb noget lettere. For begge virksomheder handler det om gode kunderelationer, service og nærvær kombineret med faglige dygtige speditører, der ved hvordan man navigerer i den ofte komplicerede logistikverden. Så vi glæder os enormt over, at denne aftale er kommet på plads.

Formelt har Alpi overtaget Padborg-virksomheden den 1. maj 2023, og siden da er der gennemført en due diligence. Spedition Christensen A/S beskæftiger i dag 28 medarbejdere

Den franske forbindelse
Siden etableringen af Spedition Christensen i 1978 har firmaets speciale været transport til og fra Frankrig.  

- Vi er fortrolige med virksomhedskulturen i Frankrig og taler sproget, fortæller Nasser.

Og netop dette marked har været fokusområde hos Alpi i de seneste år.

- Vi har i forvejen en betragtelig trafik til og fra Frankrig, og med købet af Spedition Christensen udvider vi både tonnage og muligheder, ligesom vi får flere kollegaer, som har stor erfaring med det specielle franske marked. Det forventer vi os meget af, supplerer Tygesen.  

Fortid og fremtid
Om baggrunden for salget af den veldrevne virksomhed i Padborg, fortæller firmaets direktør Bent Nasser:    

- Efter mere end 52 år i branchen, heraf 45 år i egen virksomhed samt en alder på næsten 70 år, er tiden inde til at tænke fremtid og generationsskifte. Vi har fundet den helt rigtige løsning i samarbejde med Alpi.

- Jeg har elsket branchen og mit job, vores gode kunder og kollegaer, og det er med vemod jeg i nærmeste fremtid er fortid i branchen, men omvendt er tidspunktet og salget rigtigt for både vores ansatte og kunder.

Fire nuværende medejere af Spedition Christensen - Conny Nielsen, Ole Gade, Gert Andresen og Jakob Nørby fortsætter i Alpi-regi. Ligesom Bent Nasser i en overgangsperiode vil være en del af samkøringen af de to virksomheder.

Alpi har i forvejen en mindre afdeling i Padborg, som primært beskæftiger sig med bane- og intermodalløsninger.  Afdelingsleder hos Alpi, Tom Otzen, udnævnes til ny leder for Spedition Christensen, og de to Padborg afdelinger flytter sammen i Spedition Christensens lokaler hurtigst muligt.

- Vi skal nu til at kigge på, hvordan vi bedst muligt implementerer Spedition Christensen og medarbejderne i Alpi og gennemfører en reel fusion. Men den fælles virksomheds kultur sikrer videreførelse af det rigtig gode arbejde som dagligt foregår i begge virksomheder, siger Nasser og Tygesen samstemmende.

-hawin

 

Faktaboks

Alpi er en del af Alpi Group, som tilbyder full-service transport og logistik Worldwide med afdelinger i 77 lande. Alpi blev etableret i Danmark i 1992 med hovedkontor i Herning – og afdelinger i Kolding, Karlslunde, Padborg og Odense. Alpi beskæftiger 270 medarbejdere i Danmark.

Spedition Christensen A/S har afdeling i Padborg og beskæftiger i dag 28 medarbejdere. De tilbyder godstransport i Frankrig, Tyskland samt flere andre europæiske markeder. Firmaet blev etableret i 1978     og 5 medarbejdere udgjorde ejerkredsen - indtil salget til Alpi.

22/6 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer