Blue Water overtager joint venture

Blue Water overtager joint venture

Med fuldt ejerskab styrker Blue Water Shipping sin position indenfor installation og services til vindmølleindustrien

Efter godt halvandet år som joint venture har Blue Water Shipping nu overtaget 100 procent ejerskab af Danwind Blue Water – et selskab, der tilbyder installation af vindmøller samt en række andre relaterede serviceydelser. 

Men overtagelsen skifter selskabet navn og bliver en fuld integreret del af transport- og logistikkoncernen, som går ind i det nye segment med forventning om vækst og udvikling.

- Det fulde ejerskab giver os bedre muligheder for at fortsætte med at udvide og udvikle vores service til vindmølleindustrien, som vi indenfor logistik og transport har arbejdet med i over 25 år. Blue Water er blandt andet kendt for vores effektive løsninger, høj kvalitet og serviceniveau, og vi ser gode muligheder for at vækste yderligere indenfor området baseret på disse dyder, siger Thomas Bek, COO Energy, Ports & Project, Blue Water Shipping.

Et af Blue Waters forretningsområder er Wind Logistics, og her er firmaet i dag leverandør af transport og logistik til det globale vindmøllemarked.

Siden 1990’erne har Esbjerg været en af de vigtigste havne for industrien – og især det europæiske marked.

De seneste ti år har Blue Water udvidet aktiviteter til flere kontinenter: Asien. Australien samt Syd- og Nordamerika i takt med den øgede installation af vindmøller både onshore og offshore.

Nu tilbyder Blue Water også installation og vedligehold.

- Det globale vind-marked er i fortsat vækst, og de kommende år vil der blive etableret mange nye mølleparker for at levere grøn energi til forbrugerne. Vi har et strategisk fokus på ikke kun at fastholde vores stærke position – vi har ambitioner om at vækste i markedet, og en af måderne er at udvide både vores geografiske tilstedeværelse og vores udbud af services, siger Thomas Bek.

-hawin

19/4 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer