Continental præsenterer helt ny serie lastvognsdæk på Transport 2023

Continental præsenterer helt ny serie lastvognsdæk på Transport 2023

På Transportmessen i Herning viser Continental både deres nye Generation 5 produktlinje til lastbiler og version 2.0 af det digitale dækovervågnings­system ContiConnect.

Blandt de produkter, Continental præsenterer på Transport 2023, er deres nye produktlinje af lastvognsdæk, Generation 5. Med dækkenes høje kilometertal og fokus på regional kørsel er den nye serie oplagt til det danske marked.

- Med Generation 5 har vores teknikere udviklet en dækserie med høj holdbarhed, øget styrke og trækkraft samt forbedret genbrug af karkassen. Dækkenes egenskaber hjælper med at reducere flådens omkostninger, hvilket er ekstremt vigtigt for vognmændene i dagens konkurrenceprægede marked, understreger administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark.

Intelligent flådestyring

På Continentals stand K8038 kan de besøgende også opleve det digitale dækovervågningssystem ContiConnect 2.0. En løsning, der sikrer en mere effektiv og intelligent flådestyring med mulighed for at forebygge nedbrud og dækskader samt reducere brændstofudgifter.

- Korrekt lufttryk og temperatur er noget af det vigtigste i forhold til både trafiksikkerhed og vogntogets driftsøkonomi. Med sensorer i dækkene kan man holde øje med alle flådens køretøjer i realtid. Systemet medvirker til at reducere eller helt forhindre nedetid, siger Georg Nielsen.

Transport 2023 foregår den 20.-22. marts 2023 i Messecenter Herning, hvor flere end 360 udstillere præsenterer deres produkter og løsninger.

- Vi glæder os altid til Transportmessen, hvor vi får en god snak med både kunder og gæster om nye løsninger og hvad der er oppe i tiden inden for lastbiler og busser, siger Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark.

-hawin

 

FAKTA om Continental-koncernen

  • Continental blev grundlagt i 1871. I 2022 omsatte koncernen for 39,4 milliarder Euro og beskæftiger i dag flere end 200.000 medarbejdere fordelt på 57 lande og markeder.
  • Koncernen er blandt de teknologisk førende inden for dækproduktion og tilbyder et bredt produktsortiment til personbiler, erhvervs- og specialkøretøjer samt cykler og motorcykler.
  • Dæk-divisionen har 24 produktions- og udviklingssteder verden over. Porteføljen omfatter løsninger og services til dæk og flådeapplikationer samt digitale styringssystemer. Divisionen beskæftiger flere end 57.000 ansatte og omsatte i 2022 for 14 milliarder Euro.
18/4 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer