Familien Skov styrker ejerskabet i Blue WaterAnne Skov og Kurt Skov.

Familien Skov styrker ejerskabet i Blue Water

Grundlægger Kurt Skov stopper som formand for bestyrelsen i Blue Water, der 1. september fejrer 50-års jubilæum. Generationsskiftet betyder, at Anne Skov bliver formand for Blue Water Fonden

I snart 50 års har Kurt Skov været den dominerende frontfigur for transport og logistikkoncernen Blue Water, som han grundlagde i Esbjerg i 1972 – på et lille kontor med tre ansatte.

I dag beskæftiger virksomheden omkring 2000 medarbejdere fordelt på knap 70 kontorer i 30 lande.

Nu overlader grundlæggeren rollen som frontfigur til datteren Anne Skov, der bliver formand for Blue Water Fonden, som ejer 75 % af aktierne i Blue Water.

Fonden blev grundlagt i 2007 med formålet at sikre firmaets fremtidige ejerskab, udvikling og tilknytning til Esbjerg, og Kurt, Gyrithe og Anne Skov har siden grundlæggelsen siddet i Fondens bestyrelse.

Anne Skov vil som formand for fonden og næstformand i bestyrelsen sikre og værne om Blue Waters værdier og kultur. Og hun vil samtidig medvirke til at udstikke hovedlinjerne for den videre udvikling af Blue Water.

- Jeg er både stolt og meget ydmyg over at træde ind som formand for fonden. Det er en meget stor tillidserklæring, og jeg føler et stort ansvar for – og en stor lyst til – at føre Blue Water stærkt ind i fremtiden. Herunder at sikre de værdier min far har bygget Blue Water op omkring. Fonden skal i fremtiden have en mere markant profil og vil være det centrale fundament for familien Skovs virke og involvering i Blue Water, siger Anne Skov.

- Jeg ønsker at være garant for, at vi fastholder vores værdier og kultur – og at Blue Water ledes med respekt for disse. Selvfølgelig på en måde så der er plads til, at vi udvikler og forandrer os, som vi har gjort i alle årene. Vi ønsker at styrke fonden og sætte en langsigtet retning, så vi sikrer en positiv udvikling og dermed, at Blue Water også eksisterer om 50 og 100 år, siger Anne Skov.

Hun pointerer, at den daglige drift er i gode hænder hos den nuværende direktion, som gennem de seneste år har konsolideret indtjeningen og ekspanderet aktiviteterne.

Stærk fremtid i møde
Kurt Skov er glad for, at sidste skridt i generationsskiftet nu er gennemført, og at Anne Skov ønsker at påtage sig den nye rolle og derigennem sikre at familien Skov også fremover er direkte engageret og involveret i Blue Water.

- Jeg overlader trygt arbejdet til Anne, som har vist, hun har viljen, evnerne og lysten til at engagere og involvere sig i ejerskabet af Blue Water. Vi har et tæt samarbejde og vægter begge værdierne højt, og jeg ved, at hun vil medvirke til, at mit livsværk går en stærk fremtid i møde – til gavn for alle: familien, medarbejderne, kunderne og det omkringliggende samfund, siger Kurt Skov, der samtidig har besluttet at trække sig som formand for driftsbestyrelsen.

- Vi har gennemgået en fantastisk udvikling, og jeg har haft ufattelig mange spændende og uforglemmelige oplevelser med kolleger, kunder og samarbejdspartnere gennem de 50 år. Jeg synes jubilæet er den rigtige anledning til at annoncere, at jeg trækker mig som bestyrelsesformand i Blue Water – for i stedet at fortsætte som menigt medlem, siger Kurt Skov.

Han fortsætter som formand, frem til en afløser er fundet, og i forbindelse med at en ny formand tiltræder – senest i foråret 2024 - vil Anne Skov indtræde som næstformand. Hun er i dag menigt medlem af driftsbestyrelsen.

Familieejerskabet mærkes på alle niveauer i Blue Water. Søren Nørgaard Thomsen, der har været CEO for Blue Water siden 2018, mener faktisk, at familieejerskabet og de stærke værdier er afgørende faktorer for succes og vækst.

- Hele firmaet er gennemsyret af Kurts værdier og tanker om, hvordan vi skal drive virksomheden og agere overfor hinanden og kunderne. Det er tydeligt, at Anne deler og værdsætter disse værdier, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med Anne.

- En af styrkerne ved fonds- og familieejerskabet er, at vi kan arbejde mere langsigtet. Vi skal naturligvis være dygtige og effektive, men det skal ske i respekt for de grundlæggende værdier, og det betyder meget for kunder og medarbejdere, siger Søren Nørgaard Thomsen.

-hawin

 

FAKTA:

Blue Water-koncernen

Nøgletal for 2021:

Omsætningen: 6,7 mia kr

Overskud før skat: 141 mio kr

Egenkapital: 568 mio kr

Blue Water Fonden ejer 75 % af selskabet, mens familien Skov ejer de resterende 25 %.

 

Bestyrelsen for Blue Water Fonden

Anne Skov (formand), Kurt Skov, Gyrithe Skov

Preben Møller Nielsen, (næstformand), Niels Kaalund, Jesper Toft Mathiasen, Kathrine Kirk Muff

Bestyrelsen for Blue Water Holding
Kurt Skov (formand), Jørgen Meyer (næstformand), Niels Kaalund (næstformand), Anne Skov, Torben Bjerre-Madsen, Merete Søby, Robert Steen Kledal

Executive Management Blue Water Shipping
Søren Nørgaard Thomsen (CEO), Flemming Busch (CFO), Dan Nissen (COO), Thomas Bek (COO)

 

19/8 2022
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage