Jyske specialister i tanktransport fylder 100 år

Jyske specialister i tanktransport fylder 100 år

Den familiedrevne tanktransportør Dantra kan i 2020 fejre 100-års jubilæum. Stærke værdier og professionalisme skal sikre 100 år mere i front

I august 2020 kan tanktransportøren Dantra A/S fejre 100-års jubilæum. Virksomheden styres i dag af fjerde generation af familien Jensen, som med base i Hjøllund, har udviklet sig til at være en af Skandinaviens førende inden for specialiserede tanktransporter.

For Kenneth Jensen er det samtidig hans tiårs jubilæum som administrerende direktør, efter han overtog tjansen fra sin far i 2010.  

- Jeg er meget stolt af at stå i spidsen for Dantra, som har haft kæmpe betydning for min familie i et helt århundrede. Og jeg glæder mig rigtigt meget til at fejre dette senere på året, hvor vi holder en jubilæumsreception for vores kunder, leverandører, samarbejdspartnere og venner af huset den ene dag – og en stor fest for alle vores fantastiske medarbejdere og deres familier den anden dag, udtaler Kenneth Jensen.    

Familieværdier i centrum

At det fortsat er familien Jensen, der driver Dantra, er ikke en tilfældighed. Kenneth Jensen fremhæver selv de familiemæssige værdier, som helt afgørende for, hvordan virksomheden bliver drevet:

- I Dantra vægter vi sikkerhed, tillid og tryghed frem for alt. Ikke kun over for vores kunder, men også overfor vores medarbejdere. Lige så naturligt det er for os med efteruddannelse, er det at holde sociale arrangementer og at støtte lokale tiltag, fortæller Kenneth Jensen.

Han tilføjer:

- Vi har kunne drive virksomhed så længe, fordi vi er en seriøs og professionel arbejdsplads, men også fordi familien står bag alle, og at vi har det godt og sjovt med hinanden. Det har gjort os til en attraktiv arbejdsplads, som holder på sine dygtige medarbejdere.

Kenneth Jensen fremhæver også virksomhedens masterdriver-koncept, hvor tidligere professionelle og erfarne chauffører indgår i administrative roller for at fastholde en høj grad af leveringsperformance og kvalitet, som en vigtig faktor for virksomhedens succes i branchen.

Specialisering sikrer fremtiden

Siden Dantras sidste runde jubilæum i 2010 har ledelsen fulgt efterspørgslen i branchen, skåret transporter af levnedsmidler fra, og i stedet valgt at specialisere forretningen mod transporter af primært tekniske og kemiske produkter. Hertil har man investeret et trecifret millionbeløb i vognparken og nyt materiel.

- Vi må aldrig stå stille. Hvis man ikke udvikler sig, så afvikler man. Og vi vil altid sigte mod at udvikle os og følge med tiden og vores kunder, ved at være innovative og fleksible, men uden at gå på kompromis med vores værdier om kvalitet og professionalisme.

- Hvad vi laver eller har med i tanken i fremtiden, må tiden vise – men holder vi på værdierne, tror vi også på, at vi fortsat vil være en attraktiv arbejdsplads, og samarbejdspartner for vores kunder i de næste 50 og 100 år, siger Kenneth Jensen.

-hawin

1/7 2020
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer