Lastbilkunder melder om tilfredshed med deres nye Renault T-Range

Nogle måneder efter produktionen af Renault Trucks' T-serie gik i gang, har de første kunder taget deres nye lastbiler i brug. Renault Trucks har talt med et udpluk af disse kunder, som fortæller

Det bliver kortere og kortere mellem de nye lastbiler fra Renault Trucks T-serie på de europæiske veje. Selvom en del kunder bestilte deres nye Renault Trucks T-serie ved lanceringen i Lyon i juni sidste år, var der også en del, der købte efter at have testkørt den, eller som blot købte på baggrund af mange års tillid til Renault Trucks produkter. 

- Vi har haft Renault lastvogne i vores flåde i mange år og er meget glade for den effektivitet og komfort, som Renault Trucks tilbyder, siger Marcus Schaub og Jan Thile, direktører for det tyske firma ITS Spedition. 

De to direktører valgte ikke overraskende at tilføje den nye T-serie til deres flåde og kunne i januar modtage den første af slagsen i Tyskland. 

I Østrig var firmaet Berger Logistik GmbH, som ejes af tidligere Formel 1 kører Gerhard Berger, de første til at få leveret den nye serie. Tilfredshed med brændstofforbruget i de Renault Premium, de allerede havde i deres eksisterende flåde, fik dem til at bestille en T460 Sleeper Cab, som de modtog i november sidste år.

Det britiske firma Clive Cowern Transport Services har netop modtaget tre nye modeller fra T-serien.

- T-serien kører virkelig godt, og gearkassen er virkelig fantastisk, hvilket er en af de ting, vi kigger efter. Førerhuset er utrolig godt indrettet, hvilket er en stor fordel for os, da det er vigtigt for os med god komfort til vores chauffører. Desuden var brændstofsøkonomi og Renault Trucks' pålidelighed vigtige faktorer, der spillede ind, da vi skulle forøge vores eksisterende flåde på 44 lastbiler, siger direktør Clive Cowern efter at have fået lov til at testkøre modellen.

I Danmark blev den første T-serie, en T430 Sleeper Cab, leveret til LMT Transport i december.  

- Med overgangen til de nye Euro 6 standarder i 2014 skulle vi bruge en ny lastvogn, der var både driftsikker og økonomisk, siger Jesper Kjærsgaard, der er ejer af LMT Transport.

- Disse to parametre er vigtige for, at vi kan sikre effektive og præcise leverancer, som er fundamentet for vores virksomhed, og da vi allerede har gode erfaringer med Renault Trucks, var valget om at købe den nye T430 ikke en svær beslutning. Det hører med til historien at jeg først havde købt en Premium Road, men da jeg fik billeder tilsendt fra produktlanceringen i Lyon tilbage i juni måned ændrede jeg mit køb, siger Jesper Kjærsgaard, som glæder sig over, at han turde tage denne lidt dristige beslutning. 



transportnyhederne.dk

6/2 2014
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer